Eksperter skal fastsætte en fattigdomsgrænse

Den netop afgåede socialminister, Benedikte Kiær (K), er ikke imponeret over den nye regerings fattigdomsudspil og henviser til, at den borgerlige regering allerede var i fuld gang med at kortlægge fattigdommen i Danmark ved hjælp af de såkaldte fattigdomsindikatorer.

”Vi havde taget hul på arbejdet med at definere fattigdommen i Danmark, ikke kun ud fra økonomi, men netop ud fra en række forskellige indikatorer. Og en fattigdomsgrænse, der hovedsagligt eller alene bygger på økonomi, viser os reelt ikke noget om fattigdom, udsathed eller afsavn, men kun noget om forskellen mellem dem, der har meget, og dem, der har mindre”, siger Benedikte Kiær.

Den tidligere minister bakkes op af Martin Ågerup, direktør i den liberale tænketank Cepos:

”Fattigdom er en meget kompleks problemstilling, som ikke kun handler om den disponible indkomst her og nu. Derfor kan man ikke opstille ét ultimativt mål for fattigdommen,” siger Martin Ågerup, der samtidig advarer mod at bruge en fattigdomsgrænse som værktøj i sagsbehandlingen.

”En fattigdomsindikator bør under ingen omstændigheder bruges til at udvide antallet af personer, som er berettigede til overførselsindkomst. Danmark har allerede to millioner mennesker, som lever på overførselsindkomst. Det er alt for mange.”

Fra Børnerådets Lisbeth Zornig Andersen lyder det imidlertid, at selv en relativ grænse for fattigdom vil være et fremskridt.

”Vi må bare erkende, at der er børn i Danmark, der lider afsavn alene af den grund, at afstanden mellem rig og fattig er blevet større. Det er børn, der ikke kan deltage i aktiviteter og arrangementer på linje med deres klassekammerater og risikerer isolation og dårligt selvværd.

Den fattigdom er måske relativ, men den er meget reel for det enkelte barn og har ikke kun konsekvenser i barndommen, men langt ind i voksenlivet”, siger Lisbeth Zornig Andersen.