Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Et fornuftigt grundlag til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et fornuftigt grundlag

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Den nye regering vil føre VK-politik. Hvor længe går det?

De radikales leder, Margrethe Vestager, er regeringens ukronede dronning. S-R-SF-regeringen, som den officielt skal betegnes, fremlagde i går et regeringsgrundlag, hvor de økonomiske afsnit er skrevet med radikal pen. Det er både besindigt og fornuftigt.

LÆS OGSÅ:
Frihed, lighed og økonomisk smalhals

Det må have været noget af en pille at sluge for Danmarks første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), at skulle lancere sin regering og opgøret med VK’s 10 år ved magten med sætningen:

”Udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand ...”. Klarere kan det ikke siges. De Radikale har sat sig tungt på den økonomiske politik og har ikke haft tillid til de mere luftige idéer fra S og især SF.

I det hele taget er regeringsgrundlaget for den nye regering langt fra det skrækscenario, som den borgerlige fløj har opmalet. Meget tyder på, at S-R-SF-regeringen kommer til at føre en endnu strammere økonomisk politik, end VK gjorde. Det er også nødvendigt. Danmark er i krise, og Helle Thorning-Schmidt gentog det flere gange i løbet af dagen i går. Et bebudet kasseeftersyn vil sikkert vise det samme: De dyre valgløfter kan ikke indfries.

Annonce
Det bliver værdipolitikken, der for alvor får denne regering til at adskille sig fra den forrige. Udlændingepolitikken slækkes. Retspolitikken bliver mere gulerod og mindre pisk. Der skal være øget dialog. Vi skal tale os endnu mere til rette, og lighed mellem religioner og køn gøres til en mærkesag.

Fordi riget fattes penge, drejes den politiske diskussion tilbage mod ikke-økonomiske spørgsmål som identitet og mere grundlæggende værdier.

Et andet markant kursskifte er en ambitiøs plan for at styrke dansk natur, skabe bedre miljø og satse på udviklingen af vedvarende energi. Det er en rigtig vej at gå og et af de få steder, hvor SF kan pege på sin tydelige indflydelse på regeringsgrundlaget. Om der så også er penge til at føre de store ambitioner ud i livet, er en anden sag.

Politisk set bliver det spændende, hvor længe SF kan holde til at få så få af sine mærkesager igennem. Der er kommet ny regering, men ikke en mere rundhåndet økonomisk politik. Hvad siger partiets kernetropper, når det for alvor går op for dem? bjer

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Et fornuftigt grundlag

britt, publiceret d.04/10 08:25 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Et fornuftigt grundlag
I hvert fald noget af en bet, hvis linjen, med at beskytte de aller-rigeste på bekostning af de fattige, skal fortsætte. Den politik strider så helt igennem mod S, SF og Enhedslistens vælgere, så den håber jeg ikke, de radikale får held til at tromle igennem.
Desværre er det en mentalitet, der har bredt sig globalt i løbet af de sidste 10-11 år, og selv de meget rige - eller i hvert fald nogen af dem - foreslår en ændring her. De ønsker at blive beskattet hårdere frem for fortsat at få mulighed for at skovle milliarder ind i en overfyldt pengetank. Vi ser det i USA, hvor man i sandhed kunne redde liv, hvis holdningsændringen ville slå igennem.
Det kan vel kun kaldes det ondes sejr, når verdens-samfundet har ødelagt alt, hvad kan kaldes solidaritet og medfølelse og omsorg for syge og fattige for at tilgodese vækst-religionen.
Herhjemme har mentalitets-ændringen bredt sig til spørgsmålet om at deltage i krige. Da Fogh besluttede, at Danmark skulle deltage i USA´s krige i Mellemøsten, gik der en chock-bølge gennem befolkningen, og Søvndal gav i høj grad udtryk for det samme. Nu er det blevet normalt at sende unge mennesker i krig langt fra Danmark, fremfor at holde os til linjen med de fredsbevarende styrker. Det kan ikke undgå at virke ødelæggende på - ikke bare soldaternes - men hele landets før så fredselskende mentalitet. Og SKAL vi så her have finanserne ind i billedet, ja så siger det sig selv, at de penge, man bruger på at føre krig, kunne sikre mange elendige mennesker et bedre liv.
Et prioritets-spørgsmål? Javel, men hvad med lige at grave i hukommelsen og foretage en kovending.
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Smagløs udstilling

Åbenhed om levende aborter

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​