En enegænger i dansk film og teater

Anne-Lise Gabold er skuespilleren, der altid er gået sine helt egne veje i dansk film og teater.

Med en usædvanlig skønhedsudstråling og det dybe, mørke blik brød hun i 1969 igennem som overklassepigen Vera Bagge i Knud Leif Thomsens filmatisering af Knud Sønderbys klassiker “Midt i en jazztid”. Det blev belønnet med en Bodil.

Succesen blev to år efter fulgt op af rollen som Cordelia i Peter Brooks filmatisering af Shakespeares ”Kong Lear” og i 1972 af en berømmet præstation som præstedatteren Maren i Claus Ørsteds tv-filmatisering af Blichers ”Præsten i Vejlby”.

En forrygende start på karrieren, men Anne-Lise Gabold er ikke til traditionelle karrieredrømme. Hun tilbragte et år i Sverige for at arbejde ulønnet for det svenske gadeteater Fickteatern, og som erklæret socialist censurerede hun op igennem 1970’erne sine filmrolletilbud politisk, hvilket resulterede i nogle økonomisk magre år.

En af de filmroller, Anne-Lise Gabold accepterede, var i Henning Carlsens fransksprogede drama ”En lykkelig skilsmisse” i 1975, der indbragte hende karrierens anden Bodil-pris. Hun sås også med jævne mellemrum på københavnske teatre, og i 1978-1979 optrådte hun under et studieophold i USA i skoler og auditorier i flere stater, blandt andet forklædt som klovn.

I 1986 rejste Gabold til Japan, hvor hun blev fuldbefaren i Tadashi Suzukis fysisk stærke udtryksform, som hun fra 1988 underviste i på Statens Teaterskole foruden i Odense og Malmø. Suzuki-metoden kom i praktisk anvendelse, da hun i 1998 satte ”Bakkantinderne” op på Kanonhallen i København. Børneforestillinger har hun også sat i scene.

Hun giftede sig første gang med forfatteren, senere dramachef hos DR Ingolf Gabold. Siden giftede hun sig med den chilenske teaterinstruktør Horacio Munoz./ritzau/