Lange udsigter til en ny kirkestyring

Folkekirkens forfatning har aldrig tidligere været nævnt i et regeringsgrundlag. Men nu tager man hul på diskussionen om en kirkeforfatning, som svarer til en grundlov for folkekirken. Spørgsmålet er så, hvilken form for grundlov der vil komme.

LÆS OGSÅ: Kirkemiljøets reaktioner på den nye kirkeminister

Ifølge kirkeretsekspert Kristine Garde er det forventeligt, at afsnittet om kirkeforfatning er med i regeringsgrundlaget.

Hun understreger, at det nu kun er et spørgsmål om, hvor man lander med en kirkeforfatning.

”Man kan få en hård eller mild udgave af forfatningen. I den milde form skal de indre kirkelige anliggender være kirkens eget område, mens eksempelvis lovgivning og hele personaleområdet fortsat skal være i et kirkeministerium.

I den hårde udgave skal kirken selv tage sig af alt, der vedrører kirken. Så det vil ligne en adskillelse af kirke og stat. Det tegner til, at det bliver den milde form, fordi der i grundlaget henvises til Grundlovens paragraf 66 om, at folkekirken forfat- ning skal ordnes ved lov,” siger Kristine Garde.

Tim Knudsen, ekspert i forvaltningsret på Københavns Universitet, peger på, at en kirkeforfatning ikke står til at blive indført i den nærmeste fremtid.

”Folkekirken er i vid udstrækning fredet for nu. Der vil ikke ske noget de første 100 dage. Kun hvis regeringen kommer til at sidde længe, og mange interessenter i folkekirken slutter op, vil der ske store ændringer for folkekirken. Dermed skyder man det foran sig,” siger Tim Knudsen.

Han fremhæver samtidig, at det eneste punkt, hvor Manu Sareen (R), den nye kirkeminister, vil være forpligtiget til at vise fasthed, er i det kontroversielle spørgsmål om vielser af homoseksuelle.

Det vækker opsigt, at de andre trossamfund ikke nævnes i regeringsgrundlaget. Peter Lodberg, lektor i teologi ved Aarhus Universitet, undrer sig.

”Regeringsgrundlaget flugter meget med de synspunkter, regeringspartierne kom med før valget, og der lægges nu op til at opfylde Grundlovens paragraf 66.

Det interessante er, at regeringsgrundlaget ikke lægger op til at opfylde paragraf 69 om, at de fra folkekirken adskilte trossamfunds forhold også skal ordnes ved lov i samme omgang. Regeringen koncentrerer sig alene om folkekirken, og det sker inden for Grundlovens rammer,” siger Peter Lodberg.