I normale ministerier er ministeren regeringens repræsentant for området. I kirkeministeriet er det den omvendte verden - her forventes ministeren at være områdets repræsentant i regeringen. Det er uholdbart.

Interessant tanke; men fik mig til at tænke på, hvad der skal til for at man endsige en minister kan anklages for at bryde grundloven for ikke at være med til at understøtte den danske folkekirke, hvilken støtte staten jo skal levere...

Dust skrev:

Var det ikke meningen at medierne skulle være frie og kritiske i dette land? Er der overhovedet nogen, der tror på gud i ledelsen af denne avis?

Frygten for, at være politisk ukorrekte, er vidst mere påtrængende, end den journalistiske pligt(?) til at kritisere det mest kontroversielle kirke-ministervalg, i Folkekirkens historie.

Der er vidst mere sandhed at finde i åbenbaringerne,
end i Kristeligt(?) Dagblad.

Et så godt som proklameret 'ateistisk' parti, sætter sig i kirkeministeriet og stilheden er slående. Despotien kender ingen grænser. Kommer stormen, er det vel næppe fra denne hjemmeside eller fra moderne vel-indoktrinerede og kedelige folkekirke præster, der synes mere optaget af kirkelig affolkning og 'kultur' og 'værdier', end af at sammenholde tingenes tilstand med bibelens ord og nutidig relevans.

Hvis man tror, tror man vel også på Kristi genkomst, og denne synes at være tættere på nu, end nogen sinde, uden yderligere amerikaniserede eller sekteriske associationer. Så hvad tænker han om dette?

Det mest kontroversielle spørgsmål til sagen, om valget af kirkeminister, kunne have være: Er det 'den sorte pave', som profesierne taler om? Uden nogen former for racistisk dagsorden! Men ikke engang en mindre og stille saglig og journalistisk kritik kunne det blive til.

Ikke engang tør man nævne, at den nye kirkeminister, måske kun er blevet minister for guds hus, for at håne vise præsters uheldige indflydelse på nu tidligere regeringer.

Tør man stille spørgsmålet, om vores nye kirkeminister, i virkeligheden tror og givet fald så på hvad?

Er hans opgave måske i virkeligheden ikke, at afskaffe folkekirken, for en regering, der er den mest 'ateistiske', siden 2. verdenskrig eller murens fald? Manden ville vel i bund og grund melde sig ud af Folkekirken, fordi han ikke lige brød sig om visse ytringer, eller hvad?

Man har vidst tillige glemt, at kirken ikke bygger på politik, men på almægtigheden selv fra evig til evighed, der er over ethvert menneske (men dette er vel også for kontroversielt). I sandhed, dette land er spirituelt i armod.

Den nye regering, ville af-politisere folkekirken, men med deres valg af kirkeminister, har de nu gjort sagen potentielt endnu mere politisk. Hvis ellers der er folk tilbage i dette land, med tro, håb og mod.

Glemt er åbenbart også, at kirken, landets historie og kongehuset er bundet unægtelig sammen, af mere end 1000 års historie. Og at de aldrig kan skilles ad, med mindre man ønsker at afskaffe det hele: "Gud, konge og fædreland". Men selv denne gamle parole, er et tabu, i et land, hvor de konservative er blevet neo-liberalister (?). I et land, der er skræmt fra vid og sans. I et land, som efter 60 års massiv fjernsyns-manipulation og 'kultur', ikke længere ved hvem det selv er, eller hvad det skal tro på, hvis ikke lige på 'væksten'.

Hvis man vil udskrive folkekirken af grundloven, må man også udviske korset af den røde fane og fjerne kongefamilien fra Amalienborg. Men det er måske en mulighed, hvis man kan se det smukke i abstrakt kommune finansieret 'kunst', men ikke i Jesu eftermæle og dets betydning for vore kritiske tider.

Den mest ikke-troende regering i Danmarkshistorien og Kristeligt Dagblad mener, at man bare skal give manden en chance. Hvad med at give bibelen en chance? I stedet for at fylde jeres medie, med 'kultur','værdier' og andre tomme moderne floskler. Eller hvad med at give manden en chance, ved at stille de rigtige spørgsmål, i stedet for at være bange?

Intet under, at kirkerne er tomme, at Kristen Demokraterne er marginaliserede, og at Kristeligt Dagblads oplæg, er et af de mindste. Intet under at folket er rædde, vildledt og rodløse.

Samme mangel på mod og tro, som i ovenstående leder, skal man lede længe efter i dagens Danmark.

I lederskribentens øjne er stræben efter lighed et skældsord. Højst interessant. Kommer der så snart en leder som plæderer for stavnsbåndets genindførelse? Eller er det kun når det gælder homoer, at tankerne om lige værdighed forsvinder som dug for solen?

Peer Aagaard skrev:

Det var dog en mærkværdig kortslutning.

Så vil jeg lige prøve det samme, altså enmærkværdig kortslutning:
Hvad har du imod solen?