Radioværten og politikeren Jimmy Stahr, 76 år, valgte som ganske ung et valgsprog, som har været en rød tråd gennem hans liv
Der er meget, Jimmy Stahr kan takke sin onkel for. Den 76-årige forhenværende radiovært og politiker voksede op i et arbejderhjem på Nørrebro i København, hvor begge forældre var på arbejdsmarkedet.
LÆS OGSÅ: Jimmy "Spørg Olivia" Stahr fylder 75Forældrene havde ikke tiltro til, at børnehave var godt for sønnen, så i stedet tilbragte Jimmy Stahr mange timer sammen med sin onkel. Og det tætte bånd til onklen blev bevaret i mange år, hvor onklen kom til at stå som en læremester, som introducerede Jimmy Stahr for blandt andet fysik og astronomi.
”Min onkel var meget optaget af, at man skulle sætte sig mål for tilværelsen, og da han samtidig introducerede mig til Gunnar Jørgensens bøger om Flemming og Kvik, så blev det mottoet i de bøger, som jeg tog til mig som en rettesnor i mit liv: ’Prøv med kærlighedens stærke arm’. Det betyder, at du møder ethvert menneske med en tro på, at du kan lokke noget kærlighed frem i alle. Når du ler sammen med et andet menneske, hvad enten det er en elev, venner, kolleger eller familie, så kan du lettere finde det kærlige frem. Evnen til at le sammen opfatter jeg egentlig som kærlighedens essens,” siger han.
Jimmy Stahr var i 40 år ansat i Danmarks Radio, hvor han blev kendt for sine mange programmer til børn. Han lavede ”Legestue Bio” og siden programmet ”Spørg Olivia”.
Sideløbende med jobbet i Danmarks Radio var han i 17 år valgt ind i Folketinget for Socialdemokraterne. Oprindeligt er han uddannet lærer og har blandt andet arbejdet med specialundervisning. Det var forfatteren til bøgerne om Flemming, som inspirerede ham til at blive lærer.
”Som lærer kan du nå langt længere, hvis du tror på, at der er et potentiale i alle elever, som det er din opgave som lærer at få frem,” siger han.
Læsningen af bøgerne om Flemming gav ikke bare Jimmy Stahr et valgsprog, men også et indblik i en verden, som adskilte sig fra hans fattige arbejderkultur.
”Flemming var fra et grossererhjem, som på ingen måder lignede mit arbejderhjem. Han fik kakao og brød efter skoletid, og jeg husker, at jeg forbandt det med en nærmest utænkelig luksus. Da jeg selv blev far i 1960’erne og kunne tilbyde mine børn kakao efter skole, følte jeg mig meget rig, men de ville hellere bare have et glas mælk.”
nygaard@k.dk