Den radikale Christian Friis Bach er ny udviklingsminister. Humanitære organisationer er overvejende positive over for ham og regeringsgrundlaget, der lover flere penge og en ny strategi på området
Danmark skal igen positionere sig som et af de lande, der gør en stor indsats for verdens udviklingslande.
Sådan lyder det overordnede budskab i den nye S-R-SF-regerings grundlag, der i går blev offentliggjort sammen med den nye ministerliste.
LÆS OGSÅ: Udviklingsminister får stor ros fra NGO'erPå udviklingsområdet er den radikale Christian Friis Bach blevet minister, hvilket i sig selv vidner om seriøsitet og ambitioner på området, mener generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær:
”Christian Friis Bach er dybt begavet, virkelig inde i området og handlekraftig. Jeg er sikker på, han vil skabe mere fokus på udviklingsbistanden,” siger han med henvisning til blandt andet den nye ministers fortid som international chef for netop Folkekirkens Nødhjælp, formand for Mellemfolkeligt Samvirke og adjungeret professor i økonomi og udvikling ved Københavns Universitet.
Desuden var Christian Friis Bach med til at danne Max Havelaar Fonden, der i dag hedder Fair Trade Mærket Danmark og mærker fødevarer produceret under kontrollerede arbejdsforhold, og senest Dansk Initiativ for Etisk Handel.
Også Trine Pertou Mach, forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke, er positivt indstillet over for Christian Friis Bach, der siges at være den på ministerholdet, der kender sit nye ressortområde bedst. Men regeringsgrundlaget kunne godt have været mere tydeligt i sine mål og løfter, påpeger hun.
”Der står klokkeklart, at udviklingsbistanden skal op på én procent af bruttonationalindkomsten (BNI) igen, men det ville have været rart med en konkret dato for målet,” siger hun.
Et andet markant punkt er, at regeringen vil ”tage initiativ til at danne og stå for koordineringen af et netværk for lande, der giver mere end 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand”, som der står i regeringsgrundlaget.
”Vi håber, det betyder, at Danmark vil lægge sig i selen for internationalt at øge udviklingsbistanden. Men vi vil stadig bide os fast i haserne på ministeren og presse på for, at bistanden ikke går til eksempelvis klima og terror-bekæmpelse, som vi så under den tidligere regering,” siger Trine Pertou Mach.
I regeringsgrundlaget er det gjort klart, at man med to separate puljer vil opprioritere den direkte fattigdomsbekæmpelse og adskille den fra andre udviklingsinitiativer som eksempelvis demokratiprojekter i Nordafrika og Mellemøsten. Men præcis hvor meget der kommer til at gå til hvad, er uklart, mener Lars Engberg-Pedersen, ph.d. i international udvikling og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han er samtidig bange for, at den såkaldte ”globale ramme”-pulje, der dækker over det ikke-fattigdomsbekæmpende arbejde, kommer til at gå til for kortsigtede projekter.
”Selvom S-R-SF-regeringen opprioriterer udviklingsarbejdet og den fattigdomsbekæmpende indsats, er der stadig en klar linje fra den tidligere til den nuværende regering. Vi bevæger os i den rigtige retning, men når ikke så langt, som vi kunne,” siger han.
Den nye udviklingsminister mener dog, at de to nye adskilte puljer er et stort skridt væk fra VK-regeringens linje:
”Ved at skille det ad sikrer vi, at vi ikke, hver gang der er et globalt problem, kigger ned i kassen med udviklingsbistand og henter pengene der,” siger Christian Friis Bach til Kristeligt Dagblad og understreger den overordnede forskel på VK-regeringens og S-R-SF-regeringens udviklingspolitik:
”Du skal ikke se på bistanden som almisser, men som rettigheder, som alle mennesker har. Vi har i globale konventioner nedskrevet retten til mad, sundhed, uddannelse og et liv i værdighed. Det har vi lovet alle mennesker. Og derfor ser jeg udviklingsbistanden og politikken som en måde, hvorpå vi kan opfylde de rettigheder.”
dalsgaard@k.dk