Hvor for eksempel de islandske mænd står for en tredjedel af barslen og de svenske for en fjerdedel, fortæller statistikken, at mændene i Danmark kun tager sig af syv procent af den samlede barsel.

LÆS OGSÅ:  Forskere roser idé om mere barsel til mænd

Det vil den nye regering nu gøre op med, og derfor er det indskrevet i regeringsgrundlaget, at en tredjedel af den betalte barsel skal øremærkes til mændene. Med andre ord: En tredjedel af den betalte barselsorlov falder bort, hvis den ikke afholdes af faderen. Den kan ikke blot videregives til moderen.

Det er en god idé, mener Anette Borchorst, der har forsket i køn og barsel ved Aalborg Universitet. Hun peger på, at man i Island har øremærket en tredjedel af barsel til mænd, en tredjedel til kvinder og en tredjedel til fri afbenyttelse. Og resultatet taler for sig selv. Lige godt 33 procent af barslen bliver afholdt af fædrene.

- Hvis man gerne vil have mænd til at tage mere barsel, så er det et indgreb der virker. Vi har et kønsfordelt arbejdsmarked. Hovedparten af mændene er på det private arbejdsmarked og hovedparten af kvinderne er på det offentlige. Der har været en tendens til, at det private arbejdsgivere skubber alt det besvær og udgifter over på de offentlige arbejdsgivere, siger Anette Borchorst.

Spørgsmålet om øremærkning af barselsorlov har været et stridspunkt mellem højre- og venstrefløjen i Folketinget det seneste årti. Flere gange nedstemte den tidligere regering forslag fra den daværende opposition om at afsætte en del af barselspengene til mænd.

Men arbejdsmarkedet har ændret sig, så en ændring i fordelingen af barsel giver god mening, forklarer sociolog Karen Valeur Sjørup fra Institut for Samfund og Globalisering ved RUC.

- De kvinder, der får børn, er i dag meget mere integreret på arbejdsmarkedet og har længere uddannelser end for bare en generation siden. Så det er også meget at skulle undvære dem et helt år. En bedre fordeling vil være en god ting for de fleste, siger hun.

Hun peger på, at undersøgelser viser, at de fleste mænd gerne vil holde mere barsel, men at den kan være svært at overbevise arbejdsgiverne om, at det er nødvendigt.

- Det har hidtil været sådan, at mændene skulle argumentere særskilt for, hvis de skulle have mere end de der to-tre uger, som de typisk har i dag. Så de mænd, der ikke er meget orienteret mod børn og ligestilling, de gør det ikke, siger Karen Valeur Sjørup.

Også mandeforsker Kenneth Reinicke er begejstret for forslaget.

- Det gør det legitimt for mændene at søge barsel. Man kan ikke længere bare kaste det hele over til kvinderne. Mændene vil få en større ansvarsfølelse over for barnet, og det kan både far, mor og familien profitere af, siger Kenneth Reinicke.

/ritzau/