Det, de nu siger i regeringsrundlaget, er så, at her er noget, de skal have afklaret. Med en kønsneutral ægteskabslov kan man forestille sig flere modeller ritualmæssigt.”

Hvis et kønsneutralt vielsesritual indstiftes i kirken, betyder det ikke nødvendigvis, at det nuværende ritual, hvor der spørges til ægtemand og hustru, afskaffes. En mulighed er, at der bliver valgfrihed mellem de to ritualer.

”Regeringen skal gå på listefødder med det her, for hvor meget kan de påtvinge folkekirken? Ritualerne er i høj grad et indre kirkeligt anliggende, og flere i kirken ønsker det ikke,” siger Kristine Garde, men tilføjer i samme ombæring, at det er logisk at indføre et kønsneutralt vielsesritual med juridisk gyldighed, når det besluttes at lade homoseksuelle gifte sig i kirken.

Hvem der skal udarbejde et nyt ritual til folkekirken, er dog mere uldent. Lisbeth Christoffersen mener, at regeringsgrundlaget på det punkt er uklart.

”Og det er ikke så mærkeligt, for det var rapporten fra udvalget under tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech også. Udvalget mente, at kirkeministeren og Dronningen alene i fællesskab har kompetencen til at udarbejde et ritual. Det finder jeg ikke, at man kan fastslå så tydeligt. Min klare opfattelse er, at biskopperne skal være involveret i udarbejdelsen.”

Hos vore svenske naboer har kirken allerede udarbejdet et kønsneutralt ritual. I 2009 vedtog landet en ægteskabslov, hvor Svenska Kyrkans eksisterende vielsesritual blev suppleret med en ordlyd, som kirken kan bruge til par af samme køn.

Det betyder eksempelvis, at homoseksuelle kan gå ud af kirken som ”ægtemager” og ikke som mand og hustru. I det svenske ritual for homoseksuel vielse er det meste af det eksisterende ritual for mand og kvinde bevaret, men med enkelte ændringer. Mand og kvinde hedder nu ”mennesker”, og passager om børn er undladt.

Hvordan fremtidige ritualer i kirken vil kunne se ud her til lands, vil Socialmokraternes kirkeordfører, Karen Klint, ikke forholde sig til, for det er ”at blande sig i kirkens indre anliggender”.

Hun mener, at megen af polemikken om homoseksuelle og folkekirken kunne afbødes ved at moderere sprogbrugen.

”Det vil være nemt at lave én lov for vielse frem for at have to love om ægteskab og partnerskab, som vi har nu. Jeg går ind for en ny samlet vielseslovgivning, der er ens for alle, hvor man netop benytter ordet vielse frem for ægteskab. Ordet ægteskab er for nogen – blandt andre Indre Mission – meget religiøst forkyndende og bundet op på forholdet mellem mand og kvinde,” siger hun.

Dansk Folkepartis nyvalgte folketingspolitiker Christian Langballe, søn af nu pensionerede Jesper Langballe, modererer dog ikke sin holdning til homoseksuelle i folkekirken og dertilpassede ritualer.

”Ordet kønsneutral er et bizart udtryk. Det er en omskrivning af virkeligheden, for et ægteskab er ikke kønsneutralt. Det her handler om, at man vil lave et vielsesritual, der er neutralt, så det kan bruges af folk af samme køn.

Det er jeg ikke med på. Slet ikke. Det vielsesritual, vi har i dag, tager sigte på, at der er en mand og en kvinde, og at det er familieetablerende at indgå ægteskab – at der kommer børn ud af det. Homoseksuelle kan også adoptere, men sagen er bare, at man i Bibelen går ud fra, at vi taler om en mand og en kvinde.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kirkeminister Manu Sareen (R).