Dansk kirke har succes i kinesisk storby

Beijingjie-kirken er ganske velbevaret, og det gamle præstehus fungerer nu som arbejdskontor. Når der er gudstjeneste, er der liv og sang i kirken, og frivillige, unge kinesere forklarer velvilligt, hvad kristendommen nu er for en størrelse, for besøgende, der er kommet i kirke for første gang.

Simon Gjærø er forfatter til bogen ”Kaldet til Kina”. En bog, der fortæller historien om danske missionærer i Kina. Han forklarer, at danske missionærer i slutningen af det 19. århundrede fik tildelt den sydlige del af Manchuriet (det nordøstlige Kina, red.) af England som et ansvarsområde.

De danske missionærer valgte at starte med Dalian som base, fordi byen var et af de mest industrialiserede områder i hele Manchuriet. Derudover var byen ganske international, da stormagter som England, Rusland og Japan alle havde en interesse i de gode havnefaciliteter tæt ved byen.

”Der var på det tidspunkt en vis debat hos missionærerne om, hvilken arkitektur de danske kirker skulle have. Mens de danske missionærer helst ville have en vis lokal stil over kirkerne, var kineserne dem, der insisterede på, at det skulle være vestligt,” fortæller Simon Gjerø.

Den danske kirke er i dag et historisk mindemærke, hvilket betyder, at de kinesiske myndigheder beskytter kirken mod nedrivning. Det er dog ikke alle, som ønsker, at kirken forbliver uberørt i al evighed.

”Hvis kirken ikke var et historisk mindemærke, kunne det meget vel være, at den ikke længere var her. Når det regner kraftigt, er loftet i kirken ofte utæt,” fortæller Guan.

Grunden til, at den kinesiske menighed vil rive kirken ned, er ganske enkel. Selvom kirken i sin tid blev bygget i udkanten af Dalian, er den i dag næsten i midtbyen. Den kinesiske kirke ejer brugsrettighederne til jorden og sidder derfor på en formue, som den kunne bruge på at bygge en langt større kirke.

ming@k.dk