Vladimir Putin, Ruslands premierminister og kandidat til præsidentembedet ved valget næste år, har drømme om en union med flere af de tidligere Sovjet-stater. –
- Shrifulin Valery/ITAR-TASS/Scanpix.
Ulla Poulsen |
5. oktober 2011
Putin ønsker at danne en eurasisk union, som kan matche EU og være et ”historisk gennembrud” for alle de tidligere Sovjetstater. Men idéen har næppe nogen gang på jorden
Ruslands premierminister og tidligere præsident (og formentlig også kommende), Vladimir Putin, har aldrig lagt skjul på, at han har svært ved at acceptere Ruslands fald fra tinderne som den ene af verdens to supermagter.
LÆS OGSÅ: Vladimir Putin på vej tilbageKlarest kom det til udtryk for seks år siden, da han som præsident i den årlige tale om nationens tilstand sagde, at opløsningen af Sovjetunionen var ”århundredets største katastrofe” og en ”ægte tragedie for det russiske folk”.
Set i det lys kunne det lyde som et forsøg på at skabe et nyt russisk imperium, at Putin, der nu genopstiller som præsident, i går i den russiske avis Izvestia offentliggjorde sine planer om at udvikle en eurasisk union. I første omgang i form af et indre marked mellem Rusland, Hviderusland og Kasakhstan, men på sigt en magtfuld overnational enhed, et ”historisk gennembrud”, mellem alle de tidligere lande i Sovjetunionen.
Rusland har siden opløsningen af Sovjetunionen forsøgt at binde de tidligere republikker ind gennem forskellige former for samarbejde – men sandsynligheden for, at Putin magter at skabe en ny union med Rusland som det dominerende centrum, er umådelig lille, mener danske forskere. Det eneste konkrete fundament indtil videre er en spinkel toldunion mellem Rusland, Hviderusland og Kasakhstan – og intet tyder på, at der er opbakning til mere.
”Unionen er et prestigeprojekt for Putin, men den skal tages med et gran salt. Alle andre forsøg på en tæt integration af de tidligere Sovjetstater er løbet ud i sandet. De andre lande slår sig i tøjret. De frygter en russisk dominans for meget,” siger Jakob Tolstrup, forsker ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet arbejder med demokratisering i det tidligere Sovjetunionen.
Ifølge Karsten Jakob Møller, generalmajor og senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Rusland, er idéen om en eurasisk union et led i Putins valgkamp som præsidentkandidat.
”Det er ikke bare Putin, der savner Ruslands fordums storhed. Der er en nostalgi i brede kredse af befolkningen over for Sovjetunionen. Ikke kommunismen – men imperiet. Det er for at fange den stemning ind, at Putin spiller på tanken om en union,” mener han.
Et andet motiv for Putin kan være ønsket om at skabe et stærkt økonomisk samarbejde, som kan stimulere den russiske økonomi på et tidspunkt, hvor det går trægt med at blive enige med Verdenshandelsorganisationen WTO om medlemsskab. Det vurderer Mette Skak, lektor ved Aarhus Universitet med speciale i russisk historie og russiske samfundsforhold.
”Snakken om en eurasisk union er en undvigemanøvre for at undgå at forholde sig til WTO. Men det siger noget om Putins begrænsninger som statsmand, at han ikke vil indse, at der ikke er noget alternativ til WTO,” siger hun.
Rusland har forhandlet om medlemskab af WTO i 18 år og er nu den eneste store økonomi, der står uden for organisationen. Først og fremmest fordi Rusland vægrer sig ved at opgive beskyttelsen af den hjemlige industri og landbruget.
”Putin kan ikke bekvemme sig til at åbne den russiske økonomi for de vilkår, der gælder på verdensmarkedet. Han klamrer sig til indtægterne fra olien og gassen, fordi industrien slet ikke kan konkurrere, og han tør ikke tvinge den til at skulle begynde på det,” siger Mette Skak.
I Dansk Industri, DI, deler man vurderingen af, at der er langt større potentiale for Rusland i et medlemskab af WTO end en luftig regional union.
”Der ligger uden tvivl nogle stormagtsdrømme bag idéen om en eurasisk union, men set fra DI’s side kan en regional union slet ikke erstatte et samarbejde i WTO,” siger Nis Høyrup Christensen, konsulent i DI.
Ruslands store udfordring er, at landet stort set kun tjener penge på tre ting: olie, gas og våben. Der er masser af varer, som russerne ikke selv kan producere eller producerer i for dårlig kvalitet og til for høj pris.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad