En palæstinensisk Hamas-tilhænger demonstrerer på Vestbredden i solidaritet med palæstinensiske fanger, der sultestrejker i israelske fængsler.
- HAZEM BADER/Scanpix Denmark
Jørgen Grimstrup |
5. oktober 2011
Så længe Hamas har Israels udslettelse som mål, bør ingen stat i FN sige ja til palæstinensernes anmodning om at blive fuldt medlem af FN, mener Jørgen Grimstrup
Kristeligt Dagblad har for nylig haft to elektroniske afstemninger om Palæstina: ”Skal Danmark anerkende Palæstina i FN?” og ”Bør FN sige ja til palæstinensernes ansøgning om fuldt medlemskab af FN?”. Jeg svingede mellem ”ja”, ”nej” og ”ved ikke” til begge spørgsmål, men endte med at stemme nej til begge.
LÆS OGSÅ:
Lyt nu til palæstinensernes legitime ønske om FN's godkendelseGrundlæggende mener jeg, at der bør være en palæstinensisk stat ved siden af Israel. Måske har nogle glemt det, men FN stemte ja til to stater i området gennem vedtagelsen af delingsplanen den 29. november 1947.
Da de arabiske nabolande ikke ville anerkende delingsplanen, udråbte jøderne i Palæstina 14. maj 1948 Israel som en jødisk stat i det område, som FN havde tildelt dem.
Når de palæstinensiske jøder udråbte deres stat i 1948, kan palæstinenserne vel med lige så god ret i 2011 søge anerkendelse som selvstændig stat i FN. Der er en vis fornuft i argumentet, men palæstinenserne har i vigtige anliggender ikke bragt orden i eget hus endnu.
I 1948 gik jøderne i Palæstina med til, at der blev oprettet en arabisk stat i en del af Palæstina, selv om de to parter var vildt uenige om grænsedragningen mellem de to stater. Jøderne gav også Israels arabere fuldt israelsk statsborgerskab.
Men en central politisk spiller på den palæstinensiske side, det islamiske Hamas med magtbase i Gaza, anerkender ikke Israel. Og PLO-lederen Mahmoud Abbas, hvis magtbase er Vestbredden, og som leder det palæstinensiske selvstyre fra Ramallah, accepterer ikke, at Israel er en jødisk stat.
Hele ideen med Israel – understreget i Israels uafhængighedserklæring fra 1948 – var imidlertid at skabe en stat for jøder på grund af jødernes erfaringer med antisemitisme i Europa kulminerende med nazisternes jødeudryddelser. At Israel defineres som jødisk, hindrer som nævnt ikke, at dets arabiske borgere deler rettigheder med jøderne.
Men så længe Hamas har Israels udslettelse som mål, bør ingen stat i FN sige ja til palæstinensernes anmodning om at blive fuldt medlem af FN.
JEG SAVNER OGSÅ et tilsagn fra palæstinensisk side om, at jøder – for eksempel i de jødiske bosættelser på Vestbredden – kan få lov til at bo og opnå samme rettigheder som arabere i en kommende palæstinensisk stat.
Giver palæstinenserne ikke tilsagnet, bliver Palæstina en jødefri stat. Dermed er palæstinenserne på linje med ekstremistiske israelere, desværre også udenrigsminister Avigdor Lieberman, der vil udvise Israels godt en million store befolkning af arabere.
Abbas og palæstinenserne har ret i, at israelerne med Netanyahu og Avigdor Lieberman på forsædet ikke seriøst har arbejdet for en levedygtig arabisk Palæstina-stat. Snarere det modsatte, for jødiske bosættelser på Vestbredden udbygges fortsat.
Israelerne skal stoppe byggerierne, for palæstinenserne bruger dem som undskyldning for ikke at indgå seriøse fredsforhandlinger.
Palæstinenserene eller rettere deres efterkommerere holder fast i, at de vil have lov til at vende tilbage til de områder i Israel, de flygtede fra i 1948-49. For balancens skyld må palæstinenserne gå med til, at jøder kan vende tilbage til de områder fra Vestbredden, hvor de boede før 1948 og blev fordrevet fra med vold.
Peter Tudvad kaldte den 21. september i Kristeligt Dagblad arabisk uvilje mod Israel for antizionisme. I betragtning af, at Tudvad sidste år i en bog ubesværet gjorde Søren Kierkegaard til antisemit, er det påfaldende, at Tudvad i indlægget ikke kalder arabisk modvilje mod Israel for antisemitisme. Men er det ikke antisemitisme, når folk på gader og i regeringskontorer i Mellemøsten omtaler Israel og jøder som fremmedlegemer i Mellemøsten?
Jørgen Grimstrup,
lektor, cand.mag.,
Fasanvej 30,
Viborg
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad