Manu Sareen og folkekirkens fremtid

Jeg må tilstå, at jeg først troede, at Manu Sareen (R) ikke var medlem af folkekirken. Og da jeg hørte, at han skulle være kirkeminister, tænkte jeg, at udnævnelsen nok blev hård at sluge for mange i det kirkelige bagland.

For det er ikke ualmindeligt at møde mennesker, særligt på kirkens højrefløj, der har været forargede over, at for eksempel Naser Khader (K) indtil for nylig var medlem af Folketingets Kirkeudvalg.

LÆS OGSÅ: Manu Sareen: Jeg har brug for, at Gud er der

Og jeg må her komme med min anden tilståelse: Jeg har aldrig helt kunnet forstå forargelsen over, at valgte politikere varetager kirkepolitiske spørgsmål i Folketinget, så længe de arbejder med folkekirkens ydre anliggender. Også selvom visse politiske beslutninger ikke altid er til for det bedre for nogle; sådan er politik jo – partisk. Også selvom den lange tradition for at skelne mellem indre og ydre anliggender måske har haft lidt trange kår på det seneste – men den kan vel genopdages igen?

Så kommer den tredje tilståelse: Jeg tror, at Manu Sareen kan blive en god kirkeminister. Hvis han udlever de 10 politiske dogmer, der findes på hans hjemmeside, hvis han optræder med ydmyghed over for opgaven og det faktum, at hans kendskab til folkekirken ikke er det bedste.

MANU SAREEN repræsenterer tvivlen i folket, og den skal der være plads til. Mange vil kunne identificere sig med denne tvivl, en famlen sig frem, en søgen efter en vej frem til folkekirken. Det er jo ikke de fleste danskere, der kan identificere sig med de indviede og virkelig kender folkekirken indefra. Vi har brug for øjne, tænker jeg, der kan se muligheder, fordi tingene anskues fra det folkekirkelige landskabs grænse. Hvor folkekirken er som et åbent land, der endnu ikke er erobret.

Hertil kommer Manu Sareens etniske baggrund og hans mange års arbejde med integration i København, som han vil kunne trække på.

En stor opgave i fremtiden bliver her at få etniske immigrantmenigheder og folkekirken til at tale sammen på et organisatorisk niveau, måske ved at åbne for muligheden for at tilhøre folkekirken som gæstemenighed med en endnu løsere tilknytning til folkekirken og det biskoppelige tilsyn end det, vi kender fra valgmenighederne. Så folkekirken kan sættes bedre i stand til at rumme etniske, danske kristne. Så folkekirken kan forblive folkets kirke. Jeg tænker: Hvorfor skulle Manu Sareen ikke kunne også det?

Jacob Holm,

sognepræst, ph.d.

Rosenvangs Allé 82

Viby J