Tre danske imamer har dannet deres eget råd for at hjælpe kvinder, der ikke kan blive religiøst skilt. Netop en af den type uofficielle domstole, som den nye regering erklærer, at den vil til livs
Den nye regering agter at gå til kamp mod religiøse domstole, der træder i stedet for dansk lovgivning og bevilger religiøse skilsmisser. Det fremgår af det grundlag, regeringen lagde frem i forgårs. Men herboende imamer fortæller, at fraskilte muslimske kvinder risikerer social udstødelse, hvis ikke de udover den danske, civile skilsmisse får bevilget en religiøs, islamisk skilsmisse.
Derfor har imamer fra tre af de større moskéer i København nu dannet et råd, som kan mægle i familietvister og bevilge religiøse skilsmisser.
LÆS OGSÅ:
Råd kan hjælpe klemte kvinderInitiativtagerne til rådet er Mostafa Chendid, der er imam ved Imam Malik Instituttet i Valby, Khalil Jaffar fra Islamisk Kulturcenter i Københavns Nordvestkvarter og Mohye-Eddine Ouwainat fra Det Islamiske Trossamfund. Mostafa Chendid vurderer, at mindst 100 muslimske kvinder i Danmark hvert år får problemer, fordi de ikke kan få papirer på en religiøs muslimsk skilsmisse, når de er blevet civilt skilt af de danske myndigheder.
”Vi har taget initiativet, fordi vi kan se, at en del kvinder bliver udstødt af familien eller må finde sig i at leve i et voldeligt ægteskab, fordi de ikke kan blive religiøst skilt af den imam, der i sin tid viede dem. For nylig blev vi kontaktet af en kvinde, hvis ægtemand nægtede hende en religiøs skilsmisse, selvom der forelå en politirapport om, at han havde øvet vold mod sin kone. Hendes liv var meget begrænset, fordi manden havde forbudt hende at køre bil af religiøse årsager. Vi fik talt med manden, og efter et mæglingsforløb indvilgede han i en religiøs skilsmisse,” fortæller Mostafa Chendid.
Rådet har foreløbig hjulpet omkring 10 kvinder. Mostafa Chendid understreger, at imamerne altid forlanger at se de civile skilsmissepapirer, før den religiøse skilsmisse anerkendes.
”Vi ønsker ikke at indføre et parallelt retssamfund. Vi forsøger blot at hjælpe kvinderne,” siger Mostafa Chendid.
Men imamernes initiativ falder ikke i god jord hos regeringen.
”Regeringen vil ikke acceptere, at religiøse retsinstanser træder i stedet for lovgivning og domstole i Danmark. Afgørelser om ægteskab, forældremyndighed og straf løses hos myndighederne – ikke hos religiøse overhoveder. Regeringen vil efter afslutningen af den igangværende undersøgelse om parallelle retssamfund tage initiativer til at komme religiøse retsinstanser til livs,” hedder det blandt andet i det nye regeringsgrundlag.
Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klint, mener, at det er et skråplan, når herboende imamer bevilger religiøse skilsmisser.
”Det er fint, at imamerne vil hjælpe de pågældende kvinder. Men det er Folketinget i Danmark, der lovgiver. Religiøse forkyndere kan vie folk og give velsignelse, men de udgør ikke nogen myndighed i forhold til skilsmisse. Hvis imamerne vil gøre det danske samfund en tjeneste, så skulle de opdrage mændene til at respektere dansk lovgivning,” siger Karen Klint, som samtidig understreger, at det er vigtigt at få et samarbejde med imamerne.
Den hidtidige formand for Folketingets Integrationsudvalg, Karen Jespersen (V), er enig.
”Hvis vi siger ja til, at imamer kan ophæve et ægteskab, er det forløberen for, at vi får et parallelt retssystem som i Storbritannien. Det har for eksempel betydet, at det blandt mange britiske muslimer automatisk er faderen, der får forældremyndigheden. Mange briter begynder efterhånden at fortryde, at de har indført det system,” siger Karen Jespersen.
Religionssociolog Mutya Abainza Koudal, der har undersøgt religiøse skilsmisser blandt muslimer i Danmark, mener derimod, det er vigtigt at oprette en instans, der kan yde skilsmisserådgivning.
”Katolikker kan ikke blive religiøst skilt, men Den Kirkelige Domstol i København har bemyndigelse til at erklære ægteskaber ugyl-dige. Vi bør overveje en instans, der har myndighed til at opløse muslimske ægteskaber. Ellers kan vi ikke løse problemet for de kvinder, der kommer i klemme,” siger Mutya Abainza Koudal.
soendergaard@k.dk