Shariaråd afgør haltende ægteskaber

De såkaldt haltende ægteskaber, hvor der ikke kan opnås en religiøs skilsmisse, er et problem blandt både jøder, katolikker og muslimer. Præcis som det er tilfældet med de muslimske kvinder, har der i flere lande været debat om jødiske kvinder, som ikke kan få den religiøse skilsmisse godkendt af rabbineren, fordi manden ikke vil acceptere en opløsning af ægteskabet.

”Hvis for eksempel ortodokse jøder skal have godkendt den religiøse skilsmisse, må manden overbringe et særligt skilsmissebrev til et råd af rabbinere. Hvis ikke manden vil acceptere skilsmissen, kan det i nogle tilfælde være vældig besværligt for ortodokse jødiske kvinder at opnå den religiøse skilsmisse,” forklarer den norske socialantropolog Berit Thorbjørnsrud fra universitetet i Oslo, der har forsket i minoriteters problemer med at få anerkendt en religiøs skilsmisse.

Men i modsætning til muslimerne har både jøder og katolikker i Norge og Danmark oprettet særlige religiøse domstole.

En dansk jøde, der vil skilles religiøst, går til den særlige religiøse domstol, beth din. Under skilsmisseceremonien overrækker manden kvinden det særlige skilsmissedokument. Tilsvarende kan danske katolikker få deres ægteskab erklæret ugyldigt af den katolske kirkes særlige kirkelige domstol.

For muslimer i både Danmark og flere andre europæiske lande er problemet, at der ikke findes en overordnet myndighed, som har autoritet til at bevilge skilsmisser.

Berit Thorbjørnsrud henviser til, at Det Europæiske Fatwahråd, som er et rådgivende organ med hovedsæde i Dublin, faktisk har udtalt, at imamer i Europa bør anerkende den borgerlige skilsmisse.

”Men fatwaen har ikke haft gennemslagskraft, fordi rådet ikke har samlet autoritet blandt muslimer i Europa,” forklarer Berit Th0rbjørnsrud.

Et af de lande, der har forsøgt at løse problemet, er Storbritannien. De britiske myndigheder har reelt accepteret et parallelt retssystem. I forbindelse med en række af de større moskéer er der oprettet råd, som har den retlige myndighed til at bevilge skilsmisser. Rådene er udsprunget af en britisk lov fra 1996, der giver særlige voldgiftsdomstole mulighed for at mægle i for eksempel familieretssager.

Jørgen S. Nielsen, der er professor ved Center for Europæisk Islamisk Tænkning på Københavns Universitet, har boet og arbejdet mere end 20 år i Storbritannien og har fulgt oprettelsen af de britiske shariaråd.

Han betragter rådene som et udtryk for en generel europæisk tendens til, at familieretlige konflikter løses via mægling frem for af en dommer.

”Hvis man ser nøgternt på det, sker der en form for konfliktmægling i de særlige råd. I en del af den offentlige debat er der en idé om, at konflikter skal løses af det officielle retssystem. Men det er ikke altid den bedste måde at klare familiekonflikter på,” siger Jørgen S. Nielsen, som understreger, at størstedelen af rådenes arbejde består i familierådgivning og mægling, mens egentlige domsafsigelser i realiteten fylder meget lidt:

”Når en muslimsk kvinde i Storbritannien skal skilles, går hun i første omgang til den civile domstol, som så vil udstede en betinget skilsmisse. Derefter vil hendes sag så blive behandlet af shariarådet, som udsteder en religiøs skilsmisse.”

Rådet kan spænde ben for en skilsmisse. For eksempel hvis ikke der ifølge islamisk lov er en god begrundelse for, at ægteskabet skal opløses.

Mens den danske professor ser de islamiske råd som et udtryk for det britiske retssamfunds evne til at inkludere etniske minoriteter, får rådene en anderledes hård medfart af en række britiske menneskerettighedsforkæmpere.

I 2009 offentliggjorde den britiske tænketank Civitas en rapport, der blandt andet konkluderede, at ”indførelsen af sharialov i dette land er en opskrift på, hvordan man skaber et tosporet system, der skaber forskellige standarder for muslimer og ikke-muslimer. Dette er ikke bare et spørgsmål om at spise halalkød eller bede om Guds velsignelse til et ægteskab. Det er en udfordring af individets rettigheder og frihed.”

En anden kritiker er Maryam Namazie fra organisationen One Law for All, der har iværksat en kampagne rettet mod shariarådene.

”Disse domstole stiller kvinden dårligere end i det britiske retssystem, og vi ser, at nogle kvinder slet ikke kan få bevilget skilsmisse af shariadomstolen. Vi oplever også sager, hvor forældremyndigheden tildeles manden, uanset om det er til gavn for barnets tarv. Det er dybt problematisk, at der indføres et dobbelt retssystem, som bygger på islamiske værdier,” siger hun.

Den norske islamforsker Berit Thorbjørnsrud tror da heller ikke, at særlige shariaråd har nogen gang på jord i hverken Danmark eller Norge.

”Forslaget om at lave særlige råd, der kan bevilge religiøse skilsmisser til muslimer, er også blevet diskuteret i Norge. Men hver gang har debatten affødt vældig stærke reaktioner. Man forestiller sig, at det vil erstatte almindelige domstole, men det er efter min opfattelse ikke tilfældet. Shariadomstolene skal ses som et supplement, og konstruktionen kendes både fra den katolske kirke og jødedommen,” siger Berit Thorbjørnsrud og fortsætter:

”Muslimer burde efter min opfattelse have samme mulighed for at indføre shariadomstole og råd. Men det er ikke realistisk i hverken Danmark eller Norge. Den negative debat om muslimer har skabt et billede af sharia, som handler om, at det er en lovgivning, som undertrykker kvinden og hugger hænder af, selvom realiteten er, at sharia er meget mere flydende og praktiseres vidt forskelligt fra land til land.”

Jørgen S. Nielsen vurderer heller ikke umiddelbart, at Danmark kan kopiere modellen fra det multikulturelle Storbritannien.

”Problemet er, at der ikke er nogen imamer herhjemme, som har myndigheden til at lave den slags råd,” siger Jørgen S. Nielsen. Han betragter det dog samtidig som ”et udtryk for integration” og en ”påvirkning fra dansk tankegang”, når herboende imamer efterlyser en samlet instans, der kan behandle religiøse skilsmisser.

En af de jurister, der har fulgt muslimske kvinders problemer med at blive skilt, er ekspert i islamisk lov, lic.jur. Rubya Mehdi fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Hun afviser også oprettelsen af et særligt shariaråd i Danmark, men er til gengæld stor tilhænger af retslig mægling, der tager hensyn til muslimske skikke.

”Et islamisk råd risikerer meget nemt at skade kvinder og børn. Det er ofte mandlige fundamentalister, der sidder i sådan et råd og fortolker shariaen. Men vi kan komme langt ved at indføre ordentlige standardægteskabskontrakter, der giver kvinden ret til at begære skilsmisse,” siger Rubya Mehdi, der selv har pakistanske rødder.

Rubya Mehdi understreger samtidig, at det danske retssystem bør tage hensyn til etniske minoriteters baggrund.

Hun forklarer, at sharia er en mangeartet størrelse. Koranen leverer langtfra svar på alt. Derfor er der forskellige islamiske skoler for retslærde, som fortolker teksten. Men derudover er der mange lokale skikke, som er afgørende for muslimsk retspraksis.

”Det er klart, at det i Danmark er dansk ret, der gælder. Men kendskab til parternes baggrund er en afgørende forudsætning for rigtig sagsbehandling. Oplysning og rådgivning er, hvad der skal til. Der er faktisk flere tegn på, at det går den rigtige vej. I dag er der flere kvinder, der opsøger mig om råd, end der var for 10 år siden. Det tager jeg som udtryk for, at deres normsæt er i opbrud, og at de er under indflydelse af, hvad der sker i det øvrige samfund,” lyder det fra en af Danmarks førende eksperter i shariaret.

soendergaard@k.dk