Digteren og moralisten, der blev præsident

”For enhver pris, jeg modtager, bliver jeg mere mistænkelig over for mig selv.”

Sådan lød det fra tjekken Vaclav Havel, da han i 1991 modtog Sonning-prisen i København. Den tidligere borgerretsforkæmper og statschef, som i går fyldte 75 år, følte sig aldrig sikker på, at det var hans rette placering at være præsident.

LÆS OGSÅ: Havel advarer om autoritære regeringer

For han var først og fremmest digteren, tænkeren og moralisten. Det var med den baggrund, han så det som sin opgave at bekæmpe det kommunistiske diktatur og forsvare demokratiet, da det i 1989 lykkedes at skille sig af med det kommunistiske diktatur i Tjekkoslovakiet og Østeuropa.

Han blev kåret som Tjekkoslovakiets første præsident efter omvæltningerne.

Det var en stor skuffelse for ham, at han i 1992 som præsident skulle sanktionere, at Tjekkiet og Slovakiet deltes i to lande. Han valgte at træde tilbage, men vendte året efter tilbage som Tjekkiets præsident.

Havel er født den 5. oktober 1936 i Prag. Her uddannede han sig til laborant og begyndte senere at læse økonomi på universitetet. Men det holdt kun et par år, så forlod han studiet for at hellige sig teatret.

I slutningen af 1950’erne startede han som scene-arbejder og skrev sine første skuespil.

I 1960’erne var han en drivkraft på den tjekkoslovakiske teaterscene med sine skæve og absurde skuespil.

Efter den sovjetledede invasion i Tjekkoslovakiet i 1968 kunne Havels teaterstykker ikke længere opføres. Men han førte an i oppositionen til regimet og blev den karismatiske leder for bevægelsen Charta 77, hvad der kostede ham fængselsstraffe i flere omgange.

Den kæderygende Havel fik i 1996 konstateret lungekræft, og han var de efterfølgende år meget svækket af sygdom. Men han kom sig og er fortsat en aktiv forfatter og menneskerettighedsforkæmper, blandt andet med en række essay om demokrati og moral i en moderne verden.

Havel er gift med den tjekkiske skuespiller Dagmar Veskrnová. Hans første kone, Olga, døde af kræft i 1996.

/ritzau/