S-R-SF-regeringen sætter nu ordet ligestilling forrest i titlen på den nye minister for ligestilling og kirke og nordisk samarbejde. Ligestilling er modernitetens trosbekendelse, og det mest overraskende er måske, at kirken trods alt stadig er nævnt før det nordiske samarbejde. Men derudover er koblingen af ligestilling og kirke en absurditet eller i hvert fald en stor selvmodsigelse. Folkekirken har ifølge Grundloven en fortrinsstilling, og hvis den nye ministertitel indikerer, at kirken skal ligestilles fuldstændig med andre trossamfund, er det grundlovsstridigt. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten, fremgår det af grundlovens paragraf fire. Det er en særstatus, som ingen andre trossamfund har.

LÆS OGSÅ: Nyt navn til Kirkeministeriet skaber usikkerhed

Nu kunne det selvfølgelig være, at koblingen mellem de to ministerier var en ren tilfældighed, da ministerkabalen skulle gå op. Kirkeministeriet er trods alt tidligere blevet kombineret med både Indenrigs- og Kommunikationsministerierne. Men som den tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) gør opmærksom på, går fusionen denne gang et skridt videre, fordi selve Kirke-ministeriet skifter navn og erstattes af ”Ministeriet for Ligestilling og Kirke.” Det er mere end en formalitet. At have et Kirke-ministerium med egen identitet og departementschef er det bureaukratiske udtryk for det bånd, der findes mellem stat og kirke – men heldigvis kun ét blandt mange udtryk. Andre er, at staten uddanner teologer til kirken, at skolerne giver plads for konfirmationsundervisning, og at der findes en helligdagslovgivning, som beskytter kirkens helligdage, omend det sidste efterhånden er stærkt udhulet.