Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Paradoksalt ministerium til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Paradoksalt ministerium

Emneord for denne artikel

kirke | ligestilling | absurd | Birthe Rønn Hornbech | ministerium
flexblock
3 debatindlæg Hold mig opdateret

Absurd navneskift til Ministeriet for Ligestilling og Kirke

S-R-SF-regeringen sætter nu ordet ligestilling forrest i titlen på den nye minister for ligestilling og kirke og nordisk samarbejde. Ligestilling er modernitetens trosbekendelse, og det mest overraskende er måske, at kirken trods alt stadig er nævnt før det nordiske samarbejde. Men derudover er koblingen af ligestilling og kirke en absurditet eller i hvert fald en stor selvmodsigelse. Folkekirken har ifølge Grundloven en fortrinsstilling, og hvis den nye ministertitel indikerer, at kirken skal ligestilles fuldstændig med andre trossamfund, er det grundlovsstridigt. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten, fremgår det af grundlovens paragraf fire. Det er en særstatus, som ingen andre trossamfund har.

LÆS OGSÅ: Nyt navn til Kirkeministeriet skaber usikkerhed

Annonce
Nu kunne det selvfølgelig være, at koblingen mellem de to ministerier var en ren tilfældighed, da ministerkabalen skulle gå op. Kirkeministeriet er trods alt tidligere blevet kombineret med både Indenrigs- og Kommunikationsministerierne. Men som den tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) gør opmærksom på, går fusionen denne gang et skridt videre, fordi selve Kirke-ministeriet skifter navn og erstattes af ”Ministeriet for Ligestilling og Kirke.” Det er mere end en formalitet. At have et Kirke-ministerium med egen identitet og departementschef er det bureaukratiske udtryk for det bånd, der findes mellem stat og kirke – men heldigvis kun ét blandt mange udtryk. Andre er, at staten uddanner teologer til kirken, at skolerne giver plads for konfirmationsundervisning, og at der findes en helligdagslovgivning, som beskytter kirkens helligdage, omend det sidste efterhånden er stærkt udhulet.

Den særbehandling er kommet under pres i en ligestillingsfikseret tid, men når 80 procent af befolkningen er medlem af folkekirken, giver fortrinsstillingen stadig mening. Det betyder ikke, at ateister eller andre trossamfund diskrimineres. Tværtimod tilbyder den danske stat dem privilegier som vielsesmyndighed, skattefordele og en udstrakt mulighed for at oprette friskoler med et ideologisk eller religiøst fundament. Alligevel tyder noget på, at den nye regering mere fundamentalt vil gøre op med folkekirkens fortrinsstilling. Et tegn er, at den skal tvinges til at vie homoseksuelle, hvorimod det er svært at forestille sig, at muslimske, jødiske eller frikirkelige menigheder underlægges samme tvang. Her kan man tale om en negativ særbehandling af folkekirken. Om der bag regeringens forslag om en grundlovsrevision og en ny kirkeforfatning også er et ønske om at skille stat og kirke, er endnu umuligt at sige. For nogle i kirken vil en adskillelse måske ikke være et tab, men det vil det med sikkerhed være for samfundet.

hhh
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ja, vi skal have kirkeforfatningen

Bent Christensen, publiceret d.06/10 16:37 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Paradoksalt ministerium
Ja, det besynderlige navn på det nye ministerium og den nye ministers brændende ønske om at få indført homovielser i Folkekirken gør behovet for en kirkeforfatning endnu tydeligere. Og løftet om, at man vil lade Folkekirken få sin forfatning, er det bedste, det nye flertal har givet os. Det opvejer alt andet. Det bliver det største nybrud siden 1536. Jeg opfordrer alle, der endnu lever i drømmen om at bevare de ting, der var engang, til at gå aktivt og positivt ind i den nødvendige både brede og dybe drøftelse af den evangelisk-lutherske kirkes fremtid. Der er jo rigtignok mange ting at frygte. Men jo mere aktive vi, der frygter dem, er allerede nu, des bedre vil resultatet blive.
Del Link

det samme

pha, publiceret d.06/10 17:29 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Paradoksalt ministerium
Bent Christensen, du skriver meget om en kirkeforfatning, som om det skulle hjælpe på alle de vederstyggeligheder, du mener der er i Folkekirken.
Hvad så, hvis denne "bestyrelse" i en friere Folkekirke OGSÅ beslutter at indføre homovielser? Vi du så have en "over-bestyrelse" eller hvad? Det virker som du slet ikke er klar over, at en meget stor del af danskerne faktisk går ind for vielser af homoer i kirken - og antallet er sandsynligvis stigende, da der hele tiden kommer yngre mennesker til. En stor del af modstanden er nemlig også et generationsspørgsmål. Mange unge fra IMU er jo forlængst skredet fra Folkekirken over til kirker/menigheder med mere "sjov-i-gaden", hvor de i større grad kan realisere deres personlige drømme om gudstjenesters forløb.
Del Link

Sv. Ja, vi skal have kirkeforfatningen

Nederby Jessen, publiceret d.06/10 19:39 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Paradoksalt ministerium
Bent Christensen skrev:
Ja, det besynderlige navn på det nye ministerium og den nye ministers brændende ønske om at få...


Selvfølgelig skal vi have en kirkeforfatning, sådan som der blev lagt op ti i Grundlovens § 66 allerede i 1849, men som intet folketing endnu har turdet at leve op til. Det er på høje tid.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Smagløs udstilling

Åbenhed om levende aborter

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​