Det værdipolitiske grundlag for regeringen kan være i strid med S-vælgere
- Keld Navntoft/Scanpix
Morten Mikkelsen |
7. oktober 2011
Efter at være gået til valg på økonomi har regeringspartierne lagt ud med overraskende klare meldinger om åbenhed, globalisering og blød retspolitik, mener forskere
Umiddelbart efter folketingsvalget gik professor Kasper Møller Hansen og hans kolleger ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet i gang med at analysere, om værdipolitik helt har mistet betydning.
LÆS OGSÅ: En ny kulturkamp venterAnalysen er ikke færdig, men i mellemtiden har vi fået et regeringsgrundlag, der med professorens ord rummer ”overraskende meget venstreorienteret værdipolitik”.
”Selvom værdipolitikken var væk i valgkampen, er det den, der føres i frontlinjen, mens den økonomiske politik lægges død. Det er et meget konkret opgør med Dansk Folkeparti, og det er en kurs, som Socialdemokraternes samarbejdspartnere har det fint med, mens S selv kan få svært ved at bevare sine vælgere på det grundlag,” siger Kasper Møller Hansen.
Af konkrete eksempler kan nævnes, at Institut for Menneskerettigheder genopstår som selvstændigt institut efter den foregående regerings lukning af det.
Grænsekontrollen afblæses igen. Knivloven revideres. To EU-forbehold skal til afstemning. Borgere skal kunne have dobbelt statsborgerskab. Også på flygtninge- og indvandrerområdet sker der justeringer, blandt andet sløjfes starthjælpen.
Dertil kommer, at den siddende regering bevidst signalerer, at den står for forandringer i retning af det åbne, globale og moderne.
Christian Albrekt Larsen er professor i statskundskab ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen ”Danskernes nationale forestillinger”, der i 2008 viste, at 77 procent af danskerne går ind for en dansk monokultur med én nation, én kultur og ét sprog.
Også han vurderer, at regeringen – og især Socialdemokraterne – skal gennemføre en vanskelig balancegang på det værdipolitiske område.
”Jeg mener, regeringen forsøger at markere sig både på værdier og fordeling. Derfor gør man det også gerne på steder, hvor det smelter sammen, for eksempel starthjælpen og kontanthjælpsloftet. Det, man lykkes med, er at gøre udlændingepolitikken fordelingspolitisk. Man omdefinerer udlændingene fra fremmede til fattige,” siger Christian Albrekt Larsen.
Han tilføjer, at S-R-SF-regeringen sagtens kan slippe af sted med at slå sig op på modernitet, åbenhed og globalisering, så længe man ikke afmonterer de nationale forestillinger.
Derfor ligger der formentlig en bevidst strategi bag regeringsgrundlagets titel, ”Et Danmark, der står sammen” og den kendsgerning, at ordet ”Danmark” i alt optræder 253 gange på 76 sider:
”Den måde, Dansk Folkeparti har forsøgt at lave nationsbygning på ved at referere til historien og vores kristne rødder, har vist sig mere splittende end samlende. Til gengæld er det tydeligt, at når man spørger danskerne – også de unge – holder vi fast i den nationale identitet. Men så længe man ikke lancerer projektet som totalt multikulturelt, kan regeringen godt slippe af sted med at tale om en modernisering af dansk kultur.”
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad