En ny værdikamp er skudt i gang

Den nye regering vil bygge Danmark på fem stærke værdier, lød det fra statsminister Helle Thorning-­Schmidt (S) i denne uge. Værdierne skal gøres til virkelighed gennem moderniseringer, lyder vurderingen fra lektor og samfundsdebattør, som udpeger ”modernisering” til et af de nye nøgleord i dansk politik

Danmarks nye statsminister har indvarslet en ny kamp om værdierne. Det fastslår samfundsdebattøren Hans Hauge, dr.phil. og lektor ved Aarhus Universitet.

På den varme, solrige oktoberdag, hvor de nye ministre blev præsenteret på brostenene foran Amalienborg, slog Helle Thorning-­Schmidt (S) fast, at Danmark skal bygge på stærke værdier og opregnede værdierne: frihed, lighed, fællesskab, respekt og tolerance. Eller, som det er formuleret på side fem i regeringsgrundlaget: ”Frihed for den enkelte, lige muligheder for alle, fællesskab, respekt og tolerance er vores værdier”.

LÆS OGSÅ: Værdipolitisk opgør udfordrer S-vælger

00’erne er af flere blevet kaldt værdikampens årti. Forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) indvarslede en værdikamp tidligt i sin tid som statsminister, da han gik til kamp mod smagsdommere og nedlagde flere råd og nævn.

Og nu skal vi ifølge Hans Hauge til det igen. Men det er andre værdier, der er i fokus i denne kamp.

”Helt overordnet kan man sige, at det er den kulturradikale kulturopfattelse, der er rykket ind i det, der før hed Kirkeministeriet, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet. Vi rykker tilbage til æraen med Nyrup og Jelved, hvor den statslige ideologi var en kulturradikal ideologi,” siger han.

Han hæfter sig særligt ved valget af ordene respekt og tolerance, som er begreber, der har fået en særlig betydning på grund af den samfundsmæssige udvikling de seneste 10 år.

”I Danmark har vi i mere end 100 år kunnet omgås Indre Mission og Jehovas Vidner respektløst, uden at det fik konsekvenser. Men med indvandringen kommer der et krav om respekt og tolerance over for minoriteter. Muhammed-krisen har fået mange til at tale mere om både respekt og tolerance,” siger han.

Tolerance er et begreb med rod i oplysningstidens England, men i Danmark stod det længe i i skyggen af ordet ”frisind”, et af Grundtvigs kerneord.

”Frisind er et mere tolerant begreb, for når man taler om tolerance, så er der ofte et men, som hentyder til de grupper, der ikke er rummet af tolerancen. Så når den nye statsminister holder sig til tolerance i stedet for frisind, så er det for at lægge afstand til Højskolevenstre. Der står nærmest Bertel Haarder (V) på et ord som ’frisind’,” siger Hans Hauge.

Når en socialdemokratisk statsminister taler om frihed og lighed, så er det nærliggende at tilføje broderskab, som var de revolutionære slagord fra Den Franske Revolution i 1789.

Men her bruger Helle Thorning-­Schmidt i stedet ordet ”fællesskab” som en af de fem bærende værdier.

”Fællesskab er et forsøg på hinsides det ideologiske at bygge en bro over socialliberalisme, socialdemokratisme og socialisme og genindføre det nationale. Man går tilbage til fællesskabet, hvor den enkelte underordnes helheden, og forsøger at opbygge en fællesskabsideologi, som kan mildne nogle af de problemer, vi står i,” siger han.

De fem nøgleord i værdikampen er meldt ud, og de skal udmøntes i praksis gennem såkaldte moderniseringer. Det står ifølge Hans Hauge fast efter denne uges politiske taler.

Da Helle Thorning-Schmidt i tirsdags gik på Folketingets talerstol og holdt den vigtige åbningstale, brugte hun ordet ”modernisere” flere gange og sagde blandt andet:

”Regeringen vil udvikle og modernisere Danmark.”

”Modernisere er nøjagtigt det ord, som var den tidligere britiske premierminister Tony Blairs slagord. Han gik ind i Irak for at modernisere Mellemøsten og ønskede at modernisere sit parti, sit land og EU.

Når den nye regering ønsker at tage de første skridt til at adskille stat og folkekirke, så er det også for at modernisere. Moderniseringen bliver en slags rambuk for sekularisme, som jo også er en slags modernisering. Vi skal ikke længere have et integrationsministerium, og i stedet for at integrere kan man modernisere indvandrermiljøerne, hvilket måske er et mindre belastet udtryk end integration,” siger han.

Mens metoden hedder modernisering, så mener Hans Hauge, at målet er pragmatisme. Begrebet er en hovedstrømning i amerikansk filosofi og kan illustreres med et eksempel fra religionspsykologen og filosoffen William James (1842-1910), som hævdede, at religion ikke er et spørgsmål om Guds eksistens, men om, at troen på Gud er hensigtsmæssig for det menneskelige liv.

”For den nye regering er noget kun sandt, hvis det gør en forskel, og det er pragmatismens motto: Noget er kun sandt, hvis man gør en forskel,” siger han.