Hun skriver direkte: ”Hvis imamerne mener, at kvinderne trods skilsmisse efter dansk lov ikke er rigtigt skilt, førend denne skilsmisse også er anerkendt i forhold til islams love, så respekterer man efter min mening ikke fuldt ud det demokrati, vi har i Danmark.”

Så Kattrup siger altså: Folk, der mener noget bestemt, respekterer ikke demokratiet! I hendes verden står det i modsætning til demokrati at mene noget. Muslimer må ikke mene, at politik og religion skal blandes sammen.

Det er så langt fra begrebet åndsfrihed, som det kan være. Det må dog – selv for Kattrup – være grundlæggende tanke- og tros- og menefrihed, der skal kendetegne dansk demokrati. Eller hvad? Skal religionsfriheden, herunder friheden til at mene hvad som helst, for eksempel vedrørende skilsmisse, ikke gælde muslimer? Gælder åndsfrihed alene for etniske danskere? Tror hun, at andre religiøse grupper, herunder kristne, ville gå fri, hvis det handlede om at mene noget, der kunne stride mod dansk lovgivning? Så er hun meget, meget naiv.

Kattrup fremhæver, som ret er, at alle landets love skal være uden religiøs begrundelse. Men hun udtaler sig i modsat retning. Hun ønsker at praktisere magtanvendelse uden anden begrundelse end en religiøs: I sit indlæg opfordrer hun alle, herunder politikere, til at slå hælene i over for imamernes tiltag. Hvordan kan det forstås anderledes, end at imamerne skal forhindres med magt? Ellers må hun forklare, hvad hun mener med at “slå hælene i”. Hun vil altså – med den begrundelse, at hun er imod en religion – forhindre religiøse mennesker i at oprette råd, som skal fungere alene med ord og argumenter. Denne opfordring fra Kattrup er netop en opfordring til at udøve magt alene begrundet i noget religiøst. Det er lige præcis at blande religion og politik.

Torben Jensen er cand.theol.