Debatten der mistede logikken

”De synes forsvundet ned i et sort hul. Man skulle næsten tro, at den røde trekantsregering forsøger at give Bermuda-trekanten kamp til stregen,” sagde Ellen Trane Nørby.

Dermed slog hun tonen an til et af de gennemgående temaer i debatten, nemlig at de borgerlige partier kritiserede regeringen for, at den havde sviget sine valgløfter.

Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard brugte tilsvarende meget krudt på at anklage regeringspartierne for ikke at have fremlagt konkrete lovforslag og for, at det vil tage flere uger, før det sker. Regeringen tænker åbenbart kun på at holde fri. Således er møder i folketingssalen i næste uge aflyst, og i efterårsferien er der heller ikke møder.

Det udløste et større skænderi om, hvor lang tid VK-regeringen var om at at fremlægge sine første lovforslag, da den første gang trådte til i 2001. Socialdemokratiske folketingsmedlemmer brugte anledningen til at fryde sig over den logiske brist i, at oppositionen åbenbart ikke kan vente på, at regeringsgrundlaget bliver omsat til lov.

Derudover angreb Pia Kjærsgaard regeringen for at have svigtet sine løfter på det sociale område og for at ville lempe udlændingepolitikken katastrofalt og i strid med alt, hvad der blev lovet i valgkampen. Det sidste angrebspunkt havde logikken med sig, da Dansk Folkeparti jo vil fastholde den meget stramme udlændingepolitik.

Ikke overraskende afviste regeringspartierne konsekvent, at de skulle have begået løftebrud. Allerede forud for debatten sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt, at hun kun havde udstedt to garantier op til valget, nemlig at 24-årsreglen for famliesammenføringer skal bevares, samt at boligejerne ikke skal beskattes hårdere. Alt andet har blot været at betragte som hensigtserklæringer, men den alvorlige økonomiske situation, som VK-regeringen har efterladt med et underskud på 85 milliarder kroner, gør, at der ikke er råd til alt det, partierne har foreslået. Her er den logiske brist, at den svære, økonomiske situation naturligvis også var kendt, da valget blev udskrevet.

I øvrigt indleder regeringen nu et såkaldt ”kasseeftersyn”, der meget vel kan vise, at underskuddet er endnu større end de 85 milliarder kroner.

Den nye socialdemokratiske politiske ordfører, Magnus Heunicke, indbød til et bredt samarbejde, ikke mindst om den skattereform som regeringen har i støbeskeen. Det lød dog ikke til, at det havde den store interesse.

De borgerligere politikere angreb på skift regeringen for at ville sætte skatter og afgifter op med fem milliarder kroner, blandt andet gennem højere afgifter på usunde fødevarer. Igen et logisk angreb ud fra en borgerlig skattestop-vinkel. Formålet med regeringens skattereform er dog at sænke skatten på arbejde og samtidig gøre den socialt afbalanceret. Både Enhedslisten og de borgerlige ordførere forsøgte uden held at få at vide, hvordan det skal ske.

Det med den sociale balance dukkede også op i debatten om de såkaldte fattigdomsydelser. Regeringen vil afskaffe kontanthjælpsloftet og starthjælpen, men det er en katastrofe, mener Venstre, De Konservative og Liberal Allliance. Beregninger fra Beskæftigelsesministeriet fra før valget viser nemlig, at en kontanthjælpsmodtager i dag får 2760 kroner om måneden ud af det ved at tage et job til 20.000 kroner om måneden. Fjernes kontanthjælpsloftet, bliver gevinsten kun 250 kroner om måneden, og så forsvinder incitamentet til at tage et job.

Regeringspartierne mener derimod, at loftet må fjernes for at komme fattigdommen til livs.

Og debatten fortsatte traditionen tro til sent i aftes.