Johannes Nørregaard Frandsen |
7. oktober 2011
Det ny trekløver i dansk politik, Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager og Villy Søvndal, fandt i deres præsentation af et fælles regeringsgrundlag et ord, som de smagte meget på og tydeligvis fandt djærvt som grundlagsord. Forhandlingerne mellem os har været robuste, sagde de alle tre.
Det var da en herlig, men også lidt skæv formulering. Kan forhandlinger være robuste? På den anden side: 14 dage i toppen af et hotel med robuste samtaler. Den er der visse knaster i. Robust betyder hårdfør eller modstandsdygtig over for slid eller tidens tand. Noget, der er kraftigt, solidt, bastant, for eksempel en robust plante, der overlever vinteren, eller en robust dør, der kan holde til at blive smækket med.
Et menneske kan også kaldes psykisk robust eller have et robust udseende. Jeg har set en formulering, der handler om, at en kvinde har en robust skønhed. Den rummer visse tvetydigheder. Robust og elegant er for eksempel modsætninger. Vine kan også være med robust smag. Således overbeviste min vinhandler mig om en rødvins kvaliteter som en robust, mangfoldig og drikkeklar vin med dybde i farveholdningen. Det var sikkert det, de tre musketerer, Thorning, Vestager og Søvndal, mente: Aftalen er nu drikkeklar, mangfoldig og med store dybder i farveholdningen!
Ordet har en robust historie. Det stammer fra det latinske robustus, der betyder af egetræ eller meget stærk. Robustus er afledt af robur eller robus, der således betyder styrke eller egetræ. Det fremgår af såvel ordbøger som af ”Felthåndbogen”, der ligger på hjemmesiden fugleognatur.dk, at slægtsnavnet Quercus er det gamle latinske navn for eg. Artsnavnet robur var den latinske betegnelse for egetømmer og anvendtes også i betydningen kraft eller styrke. Så deraf altså ordet robust. Det er simpelthen knyttet til det knudrede egetræ.
Den almindeligste danske eg hedder da også quercus robur. Det hedder på dansk en stilkeg, som er det mest almindelige af de danske egetræer, og som kan blive mere end 1000 år. Det var det træ, der leverede tømmeret til den stolte danske flåde, som gjorde os til potentielle herskere på havene, indtil Nelson huggede det hele, da Danmark førte en tåbelig udenrigspolitik.
Derudover har vi vinter-egen, som hedder quercus petraeae.
Jeg er ret sikker på, at de tre politiske personer ikke vidste det, men de fik sig faktisk, med deres ord om det robuste, verbalt plantet ind i en historie og sammen til en egeskov, der hører til det mest solide og længstlevende, der gror i de danske skove. Jeg tror gerne, de vil fremstå som solide, robuste stilkege, men pas nu på. Stormene raser i de politiske skove. Det kan måske trøste musketererne, at egen er mere tilpasningsdygtig i forhold til alle typer jordbund end for eksempel bøgen og rødgranen.
Et sted i ”Ditte Menneskebarn” skriver Martin Andersen Nexø: ”Livet havde allerede lagt en voksens strenge pligter på hende, og hun havde udrustet sig med en egen robusthed til at møde forholdene med.”
Den formulering kan Helle, Margrethe og Villy sikkert få brug for.
sprog@k.dk