JEG VIL i den forbindelse anføre tre forhold:

1) Kritikken af, at fødselsregistrering finder sted på kirkekontoret, er gjort indholdsløs, al den stund jeg som kirkeminister fik indført den glimrende ordning, at det er sygehuset, der sørger for fødselsanmeldelsen. Ordningen fungerer allerede i Region Syddanmark og vil, når de andre regioner får taget sig sammen, komme til at fungere over hele landet.

2) Jeg har presset meget på, for at katolikkernes anmodning om at få hjælp til opkrævning af medlemsbidrag gennemføres, og at andre trossamfund får det samme tilbud. Sagen er færdigbehandlet. Det er kun regeringsbeslutningen, der mangler. Sagen er altså grydeklar, og alle papirer ligger i Ministeriet for Ligestilling og Kirke.

3) Jeg nedsatte sidste år et udvalg til at se på en lovgivning om mulighed for indgåelse af registreret partnerskab i den danske folkekirke. Også denne sag er klar til politisk afgørelse. Der har været en høringsrunde, og et lovudkast ligger klart i Ministeriet for Ligestilling og Kirke.

Jeg ved ikke, hvordan den nye minister vil prioritere sine områder. Men ovenstående sager viser, at der ikke i alle sager vil være en modsætning i at være både minister for ligestilling og minister for folkekirken, selvom folkekirken har en særstilling.

Der er imidlertid grund til at gøre opmærksom på, at formuleringen i regeringsgrundlaget åbner for Pandoras æske. Følgende fremgår nemlig af regeringsgrundlaget i afsnittet ”en styringsreform af folkekirken”:

”Grundloven tildeler den danske folkekirke en særstilling. Regeringen ønsker inden for folkekirkens grundlovssikrede særstilling at indrette en mere tidssvarende og klar styringsstruktur for den danske folkekirke, jævnfør også Grundlovens paragraf 66 ’Folkekirkens forfatning ordnes ved lov’. Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken med en klar ansvarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold.”

Det er klart, at kirkeforfatningstilhængere også må finde sig i, at vi nu for alvor tager fat på spørgsmålet om, hvorvidt staten overhovedet skal give støtte til biskoppers løn og præstelønninger og pension. Feltet er efter formuleringen i regeringsgrundlaget aldeles frit, og SF har tidligere foreslået, at mursten og lønninger skal skilles ad.

Om det er regeringens hensigt totalt at droppe statstilskuddet til lønninger og alene koncentrere tilskuddet om for eksempel kirkerestaureringer, eller om regeringen ligefrem ved lov vil fastslå, at kirkebygninger tilhører staten og så fastslå, at Grundloven opfyldes ved at udleje kirkebygningerne gratis, er ikke til at sige.

Men én ting er sikkert. Tryghedsgarantien for præster og biskopper kan meget vel forsvinde. Alt vil blive bragt i spil i en sådan kirkekommission og i den debat, der vil følge i kølvandet. Man må formode, at det er det, regeringen og forfatningstilhængerne har forudset.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær for Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen