10 år efter, at de første bomber faldt over Afghanistan, er det stærkt tvivlsomt, om krigen har været til megen nytte for landet.

Det vurderer professor Mikkel Vedby Rasmussen, der forsker i Afghanistan-indsatsen.

- Hvis man kan lave et regnskab over den slags, og hvis man kigger ned på bunden af det regnskab, så har jeg meget svært ved at se, hvad de sidste 10 år har bidraget med, siger Mikkel Vedby Rasmussen til Ritzau.

Han peger på, at mens der naturligvis er nogle afghanere, der har fået det bedre, er der andre tusinder af civile, der er blevet dræbt.

Og overordnet set er resultaterne af det, der startede som en krig mod al-Qaeda og Taliban i 2001, svære at få øje på.

Specielt installeringen af en anerkendt regering har været en svær proces.

- Vi kan let ende i en situation, hvor Kabul-regeringen styrer Kabul og ikke så meget andet, mens resten af landet kontrolleres af lokale stammer.

- Dermed er vi tilbage ved noget, der ligner det, der har været tilfældet i det meste af Afghanistans historie, siger professoren.

Han forklarer, at USA er havnet i samme fælde, som Sovjetunionen i 1980'erne, hvor indsatsen i Afghanistan trak ud i årevis og uden nævneværdig effekt.

Det er sket, til trods for at amerikanerne fra starten fremhævede det sovjetiske eksempel som noget, man for alt i verden skulle undgå.

Krigens varighed skyldes også, at indsatsområderne konstant er blevet udvidet, forklarer Ole Kværnø, leder af Institut for Strategi hos Forsvarsakademiet.

- I starten handlede det kun om Taliban, og siden er der så kommet en masse andre opgaver. Man kan godt sige, at vi ikke har nået det, vi ville i Afghanistan, men det skyldes først og fremmest, at målsætningen aldrig har været statisk, siger Ole Kværnø.