Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Dommedag nu – og før til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dommedag nu – og før

John Martin arbejdede både på store olielærreder, men mange af hans motiver blev også gengivet på tryk i bøger eller solgt som individuelle tryk.

- Tate Britain

Emneord for denne artikel

dommedag | udstilling | malerier | kunst | London | Romantisk
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

For 150 år siden turnerede John Martins malerier af dommedag den halve verden rundt. Nu sætter efterårets store udstilling på Tate Britain i London fokus på den romantiske maler og hans kunst

Med bulder og brag nærmest ryster bænkene under tilskuerne. Lyset bliver helt dæmpet bortset fra en spot, som indfanger de hvide engle på lærredet.

Side om side hænger de tre store dommedagsbilleder, som den romantiske maler John Martin malede mellem 1849 og 1853 med udgangspunkt i Johannes’ Åbenbaring.

Her er dommens dag, vredens dag og slutteligt det nye paradis i himlen.

De tre malerier, der måler to gange tre meter i størrelsen, kan ikke kun beses som de absolutte trækplastre på Tate Britain i London. Hver halve time bliver motiverne vakt til live, og de store malerier fungerer som lærreder i et multimedieshow, der med lys, lyd og tekst fortæller historien bag de tre billeder.

Annonce
Denne interaktive del af udstillingen trækker også på billedernes historie. Da de var færdige, blev de først udstillet i London, hvor folk stod i kø for at se dem. Siden kom de på turné til de fleste større britiske byer, hvor de blev fremvist. Ikke på traditionelle museer, men i teatre og lignende steder, hvor den dramatiske historie bag billederne blev genfortalt. De tre billeder blev tilmed sendt til Dublin, New York og helt til Australien, og hele otte millioner mennesker så malerierne på den omfattende turné. Selv opnåede John Martin ikke at opleve deres succes. Han døde i 1854 i en alder af 64 år.

Men med tiden gik billederne af mode, og de endte gemt væk i et magasin. Det er således meget sigende, at den nuværende udstilling på Tate Britain er den største samlede udstilling af hans værker siden forrige århundrede.

Det stod ikke skrevet i kortene, at John Martin skulle være kunstmaler, og han kom da også sidelæns ind i faget uden at blive uddannet på nogle af de finere kunstinstitutioner. Trods sin popularitet blev han set skævt til af sine samtidige som kritikeren John Ruskin og digteren William Wordsworth og deres kolleger centreret om Royal Academy of Arts i London.

”Han blev afskrevet af de seriøse kunstkritikere i sin samtid og blev i bedste fald betragtet som kuriøs og i nogle tilfælde som en simpel fupmager eller excentriker,” forklarer udstillingens kurator, Martin Myrone.

John Martins ry blev ikke bedre af, at han ofte udstillede sine værker på mere kommercielle steder som eksempelvis i Den Egyptiske Sal, der lå lidt længere nede ad Piccadilly fra Royal Academy.

Her var det ikke kun de brede masser, der var begejstrede over hans kunst. Beundrerne omfattede også kendte forfattere som Charles Dickens og søstrene Brontë. Såvel den britiske prins Albert som den belgiske kong Leopold var ligeledes begejstrede for hans værker. Hans kunst blev også kendt takket være de mange gråsorte tryk, der illustrerede såvel Bibelen som John Miltons ”Paradise Lost” (Det tabte paradis).

En nærliggende sammenligning vil være med franske Gustave Doré. Men hvor franskmanden i sine bibelske motiver havde fokus på menneskene, så er personerne til tider forsvindende små i de enorme landskaber og bybilleder, som John Martin skabte.

”John Martins fokus på landskabet i de bibelske historier var dybt forankret i tanken om Storbritanniens rolle i verden, dens globale skæbne og alfaderlige overmagt,” fremhæver Martin Myrone.

John Martin blev født i 1789 som barn nummer 13. Det var i Newcastle i Nordengland, han lærte at male. Ikke som kunstmaler, men ved at male udsmykningen på kareter og hestevogne. Han tog sideløbende kurser i tegning og maling.

Efter at være blevet gift flyttede han og hustruen, Susan Garnett, til London. Her gjorde han sit første indflydelsesrige bekendtskab, da han i 1814 boede i samme bygning som den senere kong Leopold, som tilmed blev gudfar til John Martins fjerde søn, der meget passende fik navnet Leopold.

Det første store gennembrud fik han i 1816 med det bibelske billede ”Josva byder solen at stå stille over Gibeon”. Siden kom det dramatiske maleri ”Babylons fald” fulgt af ”Belshassars gilde”.

”John Martin opnåede en hidtil uhørt popularitet som maleren af de bibelske katastrofer,” fremhæver kuratoren.

Men han tilføjer også, at motivvalget ikke nødvendigvis siger noget om malerens tro.

”Når vi tager i betragtning, at han var en fantastisk fortolker af religiøse motiver gennem sit liv, og at de bibelske illustrationer lever videre længe efter hans død, så kan det være frustrerende, at vi mangler håndfaste beviser på hans egen tro,” påpeger Martin Myrone.

Populariteten fik maleren John Martin til at fokusere på at sælge direkte til folk og selv stå for tryk af de populære motiver. Noget, der næsten førte til økonomisk ruin.

Med til historien om John Martin hører også, at hans bror i et tilfælde af sindssyge satte ild til domkirken i York.

Udstillingen i London sætter ikke alene fokus på de store oliemalerier og de mange tryk og illustrationer, som John Martin producerede gennem sit liv. Der er også et særligt fokus på, hvordan hans værker lever videre i moderne kultur.

Særligt hans dommedagsbilleder har været brugt på omslag af bøger og plader med heavyrockmusik. Flere film med et dommedagstema har ligeledes tydelige referencer til hans værker og visioner.

Seneste eksempel er katastrofefilmen ”2012”. På tilsvarende vis har hans futuriske arkitektur fundet vej til film som ”Star Wars”.

Det er dette komplekse livsværk, som Tate Britain nu hylder.

”Hans karriere var præget af nogle fantastiske kritiske bedrifter, rigt belønnede kunstneriske eksperimenter og prestigefyldte komplimenter. Men der var også dårlige valg, tåbelige investeringer, selvforskyldte nederlag og tærende generøse handlinger,” opsummerer kurator Martin Myrone det kunstneriske og private liv for den mand, der har givet eftertiden et langtidsholdbart billede af dommedag.

John Martin: Apocalypse. Tate Britain, London. Til den 15. januar 2012.

norum@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Sommer i Viborg

Ny udstilling: Spor af tabt tid

Med angsten som følgesvend

Kunst fra himmelrummet

Klar tale på ARoS

Billedfortællingen om det 20. århundrede

Bjerget som eksistentiel tilstand

Den forbudte maler

En bekendelse

Når landskaber sætter sig i sindet

Fra det brillante til det rutinemæssige

Otte frie kvinder og deres plads i kunsthistorien

Dronningens værker minder os både om døden og håbet

Museum udforsker egoet i hele 2012

Mors er et særligt sted

Gauguins eksotiske paradis

Dommedag nu – og før

Hvor er vi på vej hen?

Forelsket i det nordiske

Stemmerne i stenhusene

Fælles om at være alsidige

Ambitiøs moderne historiefortælling

Et livsværk i maskens tegn

Storm P.s eksistentielle linedans

Kunst og digtning banede vejen for fredning

Da turisterne begyndte at besøge naturen

Midt i billedet landede en engel

Billeder af skabelsen

Frellos forunderlige fantasier

Nye sider af velkendte kunstværker

Religionernes fælles udspring

Kulturskatten der overlevede Taleban

En moderne mester

Museumsbesøg kan være en stor inspiration

Picassos fredsduer

Et sjældent kig ind på en kunstners værksted

Usædvanlige Ancher

Det begyndte med et billede

Adskilte verdener mødes

Stedernes mening

Mødesteder mellem den bibelske fortælling og nutiden

Verdensmanden fra Dalarna

Tilbage til fællesskabet

Dus med dyrene

De gamle egypteres vejledning til livet efter døden

Sigurd Swane kommer fri af fortiden

Dalis sidste forestilling

Picasso og den mytologiske fortid

Døden byder op til dans

Kunstnerens uundværlige følgesvend

Kvinden, der malede mødestedet mellem himmel og jord

Verden under overfladen

BILLEDSERIE: Se verdens bedste foto

Bibelens og kunstens patriarker

Japans aftryk i Europa

Femølejren er kommet på museum

Med sans for himmel og jord

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​