Nobels fredspris 2011 kan måske øge fokus på ligestilling og rettigheder, mener norske eksperter. Her er Liberias præsident, Ellen Johnson, der er den ene af de tre prismodtagere.
- JIM WATSON/Scanpix Denmark
Katrine Barslev |
8. oktober 2011
En præsident, en fredsaktivist og en fortaler for kvinders rettigheder fik i går Nobels fredspris. Ifølge norske eksperter kan valget øge den globale bevidsthed om ligestilling
En anerkendelse på rette sted.
Det er holdningen, som har forplantet sig i Norge, efter at modtagerne af Nobels fredspris i går blev offentliggjort. Formanden for Nobelkomiteen, Thorbjørn Jagland, betonede, at årets pris og de medfølgende 10 millioner svenske kroner bliver delt mellem Ellen Johnson Sirleaf, Leymah Gbowee og Tawakkul Karman, fordi de har kæmpet for kvinders sikkerhed og rettigheder og dermed for øget fred i deres respektive lande, Liberia og Yemen.
Spekulationerne om årets pris har navnligt gået på, om Nobelkomiteen igen i år ville foretage et kontroversielt valg som de to seneste år, hvor priserne til henholdsvis USA’s præsident, Barack Obama, og den kinesiske fredsaktivist Liu Xiaobo har været omdiskuteret. Årets udnævnelse vil givetvis også blive debatteret, men den samler mere, end den skiller. Det mener Kristian Berg Harpviken, direktør for det norske fredsforskningsinstitut Prio.
”Det er et meget glædeligt og veltimet valg. Komiteen sætter fokus på betydningen af kvinders deltagelse i samfundet. Det kan få være uenige i. De sidste par år har prisen været rettet mod meget konkrete problematikker som menneskerettigheder i Kina og situationen i Mellemøsten, mens årets valg fokuserer på en bredere problemstilling, og det er en tilbagevenden til fredsprisens rødder,” siger Kristian Berg Harpviken.
Han peger på, at udnævnelsen af Liberias præsident, Ellen Johnson Sirleaf, sikkert vil blive diskuteret, fordi hun har støttet den tidligere præsident Charles Taylors regime. Men han tror, at udnævnelsen af tre kvinder vil overskygge en eventuel kritik af de enkelte prismodtagere.
”Kvinder har en ofte overset, men utrolig essentiel rolle i fredsprocesser både økonomisk, socialt, og når det gælder menneskerettigheder. Hele verdens øjne er rettet mod, hvem der får Nobels fredspris, og det kan være med til at sætte fokus på kvinders indflydelse på fred,” siger han.
Han bliver bakket op af Jorunn Økland, professor i kønsforskning og leder af Center for Tværfaglig Kønsforskning ved Oslo universitet. Hun tror, at valget af fredsprismodtagerne kan være med til at løfte ligestilling op på et højere magtpolitisk niveau.
”Prisen sender et signal om, at det bliver mere og mere tydeligt, at det er umuligt at få reel vækst og demokrati i et land uden at tænke kvinder specifikt ind i udviklingen. Køn er en vigtig faktor, og vi ser det med kvinder i udviklingslande, som etablerer egne virksomheder, sørger for familien og får hjulene til at dreje,” siger hun.
Jorunn Økland mener også, at prisen er en løftet pegefinger mod lande, hvor kvinder har lav status.
”I Skandinavien er vi vant til ligestilling og lige rettigheder, men sådan er det langtfra overalt. Mange steder har kvinder ingen platform at tale fra, og derfor er de enormt sårbare i krig og konflikter. Prisen reflekterer, at kvinder er utrolig vigtige i fredsspørgsmål. Det er ikke tilfældigt, at prisen gives til kvinder fra forskellige regioner, for problematikken er universel,” vurderer hun.
De tre prisvindere blev tidligere på året nomineret af fem kvindelige medlemmer af det norske parlament Stortinget. I hele det norske politiske landskab blev beslutningen mødt med tilfredshed. Norges statsminister, Jens Stoltenberg, sagde på et pressemøde, at valget var en anerkendelse til alle kvinder, der arbejder med fredsspørgsmål og kvindelige rettigheder. Prisen bliver overrakt ved en officiel ceremoni i Oslo på Alfred Nobels dødsdag, den 10. december.
barslev@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad