Hvad vi taler om, når vi taler om at redigere

Raymond Carver anses for at være den største amerikanske novelleforfatter i efterkrigstiden og fadder til begrebet minimalisme, hvor alt overflødigt litterært fedt skæres bort fra prosaen, så kun de mest nødvendige informationer står tilbage på siden. Det er en stil, der havde mange tilbedere i 1990’erne, også på den hjemlige litterære scene, hvor en forfatter som Helle Helle har lært meget af Carver.

Man kan imidlertid sætte spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang minimalismen egentlig skal tilskrives Carver, der døde i 1988 og nåede posthum verdensberømmelse med Robert Altmans filmatisering af flere af hans noveller i ”Short Cuts” (1993). Carvers noveller blev nemlig kraftigt redigeret og beskåret af hans forlagsredaktør, Gordon Lish, der i flere tilfælde halverede Carvers noveller, inden de blev trykt, blandt andet i hans mest berømte samling ”Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed”.

Carver accepterede beskæringerne, blandt andet fordi han som usikker og fordrukken ung forfatter var opsat på at udkomme i de fine litteraturmagasiner og opnå berømmelse, og hvis Lishs macheteagtige redigering var vejen frem mod dét mål, så fint nok med Carver. Han manglede penge til sit omflakkende liv blandt de eksistentielt forvirrede, fordrukne og driftsstyrede nedre-middelklassefolk på USA’s skyggeside, der befolker hans noveller.

Mere forvirret var han dog ikke, end at han lovede sin anden kone, digteren Tess Gallagher, at han på et tidspunkt ville udgive sine noveller i deres oprindelige form, men det nåede han aldrig, så Gallagher og et hold litteraturforskere udførte arbejdet og rekonstruerede Carvers noveller, der nu udkommer i en flot dansk udgave. ”Begyndere” er ”the directors cut”, Carvers berømte historier, som han selv ville have, de skulle være, inden redaktør Lish satte sin trang til at skabe en minimalistisk stjerne over hensynet til den oprindelige tekst.