Årets teolog vil bo sammen med andre missionærer

Derfor tager han det som et ekstra skulderklap, at fakultetet i år nu har kåret han til Årets teolog – en titel, som MF siden 2005 har uddelt til teologer, ”der har gjort en ekstraordinær indsats til fremme af bibeltro teologi og menighedsliv”.

”At jeg valgte skilsmissen, betød naturligvis ikke, at jeg dermed blev fjende af Menighedsfakultetet, hvis vision jeg selv havde været med til at skyde i gang,” understreger Kai Kjær-Hansen. ”Uenighed på ét punkt behøver ikke indebære, at man pludselig bliver uenige på alle de andre punkter.”

Menighedsfakultetets officielle syn er fortsat et nej til kvindelige præster, så uenigheden på dette punkt består.

”Men i og med, at jeg nu har fået denne pris, har man signaleret, på hvilket niveau spørgsmålet om kvindelige præster skal ligge i forhold til andre ting på den kirkelige dagsorden. At det ikke skal være det afgørende.”

Som begrundelse for kåringen til Årets teolog anføres Kai Kjær-Hansens engagement i ”Torvet” og idéerne bag projektet.

I begrundelserne fremhæves desuden Kjær-Hansens særlige evner til at kommunikere missionsteologisk inspiration til kirken i foredrag og skrift foruden hans omfattende forfatterskab, hvor Kjær-Hansen har formået at få en stor del af den danske kirkelighed i tale og nå ud over snævre kirkelige grænser.

Som formand for Israelsmissionen er han involveret i mission blandt jøder på såvel nationalt som internationalt plan. Mission blandt jøder er et emne, der i 1900-tallet og ikke mindst efter Anden Verdenskrig og holocaust er kommet under et stadig stærkere pres fra forskellig side. I kirken kæmper Israelsmissionens folk imod den liberalteologiske opfattelse, at der er flere veje til Gud – én for jøder over Sinai og én for hedninger over Golgata og Kristi kors – og derfor ikke grund til at missionere kristendom for jøder.

Den største udfordring for Israelsmissionens bestræbelser på at gøre jøderne til ”kristustroende jøder” kommer dog ikke herfra, påpeger Kai Kjær-Hansen, men fra de amerikanske kristne fundamentalister.

”Her finder vi en gruppe af evangelikale, som har så stor kærlighed til folket Israel og staten Israel, at de koncentrerer al deres støtte dertil, både materielt og politisk. Problemet er, at det bliver en erstatning for evangelieforkyndelsen for jøder. Evangelieforkyndelsen udskydes på ubestemt tid.”

For Kai Kjær-Hansen er spørgsmålet om mission blandt jøder afgørende for hele kirken og alle kristne.

”For her tvinges man til at gøre det meget klart for sig selv, hvad kristendom i bund og grund er,” fastslår han.

”Hvis Jesus ikke er Messias for det jødiske folk, så er han heller ikke Kristus for mig. Herved bliver mødet med Israel til et eksistentielt møde: Kan jeg fastholde, at jøder, som historisk set står Gud nærmest, har brug for Jesus til frelse, så har jeg teologisk og missionsteologisk fastholdt, at så har alle andre også brug for Jesus til frelse, mig selv inklusive.”

Og netop ved at fastholde dette gør Israelsmissionen kirkens missionsarbejde en stor tjeneste, mener ”årets teolog”, for derved fastholdes nødvendigheden af et fortsat ydremissionsarbejde, som MF-studenter og missionsfolk fremover skal mødes og arbejde sammen om i ”Torvet”.

steens@k.dk