Grækerne er allerede i knæ

Costas er en af dem, der raser over krisetiltagene. I onsdags holdt hans taxa stille, ligesom resten af Athens taxachauffører, der deltog i onsdagens generalstrejke sammen med især de ansatte i de offentlige transportmidler.

”Jeg har investeret alt, hvad jeg ejer og har, i min taxa. Men med krisen og de mange afskedigelser står økonomien stille, og mine indtægter falder, samtidig med at jeg skal betale mere i skat. Det er en skrue uden ende. Hver uge kommer der noget nyt, vi skal betale til. Hvis det fortsætter, kan jeg ikke betale mine afdrag på bilen og taxa-licensen. Men hvis de tager min taxa fra mig, bliver jeg desperat, for hvad skal jeg så leve af?”, spørger han.

Især den nye ejendomsskat på mellem 30 og 150 kroner pr. kvadratmeter har bragt det græske blod på kogepunktet. De samlede skatteforhøjelser, grækerne udsættes for, beløber sig til omkring 15.000 kroner om året pr. husstand, et beløb som kan forekomme beskedent i lyset af den græske offentlige gæld og den krise, landet selv og hele euro-zonen stander i. Og medlidenheden med et land, der har europarekord i skattesnyd, kan ligge på et lille sted.

”Men hvilken garanti har jeg for, at mine penge ikke forsvinder i nogens lommer?”, spørger Costa.

Og denne mistillid til regeringen, staten og de offentlige institutioner er en af grundene til grækernes modstand mod at betale for krisen. 92 procent af grækerne mener, at tiltagene er uretfærdige, 72 procent, at de ikke vil virke, viser en ny meningsmåling.

”Krisetiltagene opfattes som dybt uretfærdige, fordi de rammer alle over en bred kam og derfor gør mest ondt på de små indtægter, som tilmed er dem, der ikke kan snyde i skat. Selv de, der lever under fattigdomsgrænsen, beskattes. Men grækerne har heller ikke tiltro til deres demokratiske institutioner,” påpeger Kalliopi Spanou.

Hun er grækernes ombudsmand. Fra sit kontor har hun et enestående overblik over borgernes forhold til staten og de demokratiske institutioner. Og det forhold er formet af grækernes historie gennem århundreder og især den osmanniske dominans gennem 400 år, der lagde grunden til den klientelisme, som i dag har undermineret både det græske demokrati og landets økonomi.

”Osmannerne styrede via et netværk af lokale ledere, der havde til opgave at inkassere skatter på tyrkernes vegne. De sikrede deres position ved at distribuere forskellige fordele og privilegier. Da den moderne græske stat blev dannet efter selvstændigheden i 1830, ønskede de lokale ledere at bevare deres magtstilling, og de fortsatte med at konsolidere deres position takket være uddelingen af tjenesteydelser. Grækenland er stadig splittet mellem dem, der ønsker en moderne, effektiv stat med lige rettigheder for alle, og dem, der finder det mere trygt at forlade sig på patron-klientforholdet,” siger Kalliopi Spanou.

Klientelismen er endt med at brede sig som en koldbrand, der har lammet Grækenlands moderne demokrati. To partier, socialistpartiet PASOK og det konservative Nyt Demokrati, har regeret på skift siden militærdiktaturets sammenbrud i 1974. Partiapparaterne kortsluttede staten og fortsatte med at sikre sig vælgernes gunst ved at uddele privilegier, som for eksempel et job i den offentlige sektor. Grækenland har Europas største offentlige sektor, der udgør 40 procent af landets økonomi.

Som ombudsmand er Kalliopi Spanou stødt imod denne logik, der skaber alt andet end lighed.

”Social- og sundhedslovgivningen hviler ikke på en gennemtænkt socialpolitik, men alene på de fordele, enkeltgrupper har kunnet tilkæmpe sig. For eksempel har jeg haft en sag, hvor leverpatienter protesterede over, at de ikke har ret til skattefradrag i tilfælde af levertransplantation, sådan som nyrepatienter har. Jeg kan kun svare dem, at sådan er loven. Og den skyldes, at nyrepatienterne har haft en god forbindelse i regeringen,” siger Kalliopi Spanou.

Også faglige rettigheder blev fordelt til fagforeningerne som privilegier og ikke efter forhandlinger om sociale og politiske kompromiser, hvilket har medvirket til at undergrave de demokratiske institutioners legitimitet. Men samtidig har klientelismen også virket som et forsøg på at samle befolkningen og købe den sociale fred oven på splittelsen efter obersternes militærdiktatur, påpeger professor i statskundskab ved Athens Universitet, Michalis Spourdalakis.

”Grækenland var stærkt polariseret efter militærdiktaturet, som var støttet af højrefløjen, og som slog brutalt ned på enhver opposition. Og denne splittelse kom oven på en blodig borgerkrig mellem kommunister og anti-kommunister i kølvandet på Anden Verdenskrig. Den dag i dag er Grækenlands befolkning på mange måder splittet uden en stærk fælles national identitet. Følelsen af at stå sammen for at komme igennem krisen ligger grækerne ret fjernt. Blandt andet derfor oplever vi mest protester mod krisepakkerne, men ikke ret mange konstruktive forslag til, hvordan vi kommer ud af krisen,” siger Michalis Spourdalakis.

De to historiske partier, det konservative Nyt Demokrati og det regerende PASOK-parti under premierminister Georgios Pa-pandreou repræsenterer næppe mere end halvdelen af vælgerne – tilsammen. Men ingen alternativer vokser ud af krisen. Det græske demokrati er låst fast.

”Grækerne kan godt se, at deres system trænger til at blive reformeret, og at det ikke kan fortsætte,” mener Nick Malkoutzis fra dagbladet Kathimerinis.

”Men som disse reformer gennemføres netop nu, taber man denne opbakning på gulvet. Grækerne er trætte af at blive portrætteret som et folk, der snyder i skat og ikke gider arbejde. Vel er skattesnyd et stort problem, men undersøgelserne viser, at 95 procent af den græske stats manglende skatteindtægter skyldes fem procent af befolkningen. Ironien er, at staten har brug for at ansætte nye, dygtige og uafhængige folk til at inddrage disse skatter, samtidig med at vi får besked på at nedbringe antallet af offentligt ansatte,” siger Nick Malkoutzis.

”Dertil kommer, at for eksempel hele skibsredersektoren er totalt undtaget fra at betale skat. De fleste grækere passer deres arbejde og betaler deres skat, men det er dem, der mærker konsekvenserne,” siger redaktøren.

Og disse konsekvenser er dramatiske. En hær af hjemløse har i de seneste måneder indtaget opgange og trapper til offentlige bygninger. Hele gaden bag Athens Polytekniske Læreanstalt er blevet forvandlet til et herberg under åben himmel, hvor mindst 100 mænd og kvinder i alle aldre holder til dag og nat. Om morgenen spuler renoveringsarbejderne de seneste 24 timers efterladte øldåser og affald væk, hvorefter folk vender tilbage til deres plads.

Smarte vestlige cafeer på velbesøgte torve og i de travle gader tiltrækker stadig kunder med deres vestlige design, som ikke står tilbage for London eller Paris. Men i sidegaderne er metalgardinerne rullet ned for næsten hver anden butik, og pæne damer, som tydeligvis var bedre vant for ikke så længe siden, roder skraldespandene igennem for halvspiste pitabrød.

”Vi har ingen statistikker på det, men hjemløsheden er i vækst. Den er blevet markant mere synlig, og den ortodokse kirke serverer langt flere gratis måltider end tidligere. Arbejdsløsheden er vokset med 40 procent på bare ét år. Den var på 11 procent sidste år i august, 16 procent i år, og den forventes at nå 22 procent i løbet af de næste tre måneder. Og det omfatter ikke de småhandlende, som ikke har ret til understøttelse og derfor ikke er med i statistikkerne,” siger Michalis Spourdalakis.

”Folk føler sig enormt utrygge. De ved ikke, hvad de har at holde sig til, for hver uge bringer nye skattestigninger og nye fyringsrunder, der tynger på den økonomiske vækst,” siger Spourdala-kis, netop som eurozonens ledere har besluttet at udskyde beslutningen om at tildele Grækenland et nyt lån, indtil grækerne har bragt nye ofre.

”Vi ved godt, at vi har dårlig presse i Nordeuropa og især i Tyskland. Men vi er også trætte af at blive fremstillet som dovne skattesnydere, for de fleste af os har bare passet vores arbejde. Vi har brug for lidt mere forståelse fra resten af Europa, hvis vi skal komme igennem dette her,” siger Nick Malkoutzis.

På Syntagma-pladsen foran parlamentet i Athens centrum protesterer taxachaufførerne sammen med dem, der endnu er ansat i den offentlige transportsektor.

Et par canadiske turister følger slagets gang.

”Grækerne skal nok klare sig. Det er sundt for dem, det her,” mener de.

Hvilket de sikkert har ret i. På lang sigt.

På kort sigt vil flere af dem havne bag ved Polyteknisk Læreanstalt.

bpedersen@k.dk