Sophie Scholl og årsagerne til, at nogle sagde fra over for Hitler

Der findes et filmklip med Hitlers forhenværende sekretær Traudl Junge, hvor hun i et interview kort før sin død i 2002 beretter, hvordan hendes blik mange år efter krigen faldt på en mindetavle for den unge modstands-kæmper Sophie Scholl, der i 1943 i en alder af blot 21 år blev dømt og henrettet af nazisterne.

Scholl havde, sammen med sin bror og to venner, fordelt flyveblade på universitetet i München, hvori de opfordrede til modstand mod nazisterne. Mange år senere lægger Traudl Junge især mærke til, at Sophie Scholl er født nogenlunde samme år som hende selv, og med et bliver det klart for hende, at det ikke er nogen undskyldning at ”have været ung”, som hun ellers havde påstået over for sig selv: Enhver kunne i 1943 have vidst, hvad der foregik, og alle havde mulighed for at yde modstand.

Junges tanker ved synet af mindetavlen er sigende. I sidste konsekvens stiller hun her det for efterkrigstiden formentlig mest centrale spørgsmål, som alle og enhver stadig skal forholde sig til: Hvordan ville jeg have reageret i en tilsvarende situation? Hvad er forudsætningen for, at nogle, som Sophie Scholl, modstår omverdenens pres og propaganda og risikerer deres liv i modstanden mod umenneskeligheden, mens andre, ligesom Junge, som medløbere eller direkte medansvarlige støtter forfærdelige politiske udviklinger? Er det opdragelse? Værdier? Tro?

Indtil i dag findes der ingen entydige eller fyldestgørende svar. Og heller ikke den tyske journalist Barbara Beuys aldeles fremragende biografi om Sophie Scholl kan ændre på det. Dens styrke ligger snarere præcis i det modsatte: På næsten 500 sider afmonteres her de mest udbredte myter om Sophie Scholl og hendes bror, der sammen med nogle venner i 1942 dannede modstandsgruppen Den Hvide Rose. Ingen steder får vi forsimplede forklaringer: Barbara Beuys søger snarere efter stederne mellem sort og hvid, hun søger ambivalenser og stræber – heldigvis – hele tiden efter at gøre billedet af Scholl så komplekst som muligt.