Nobels fredspris 2011 blev delt i tre. Liberias præsident, Ellen Johnson Sirleaf, deler prisen med Leymah Gbowee og Tawakkul Karman (billedet). Karman er forkvinde for 'Women Journalists without Chains'. Hunses her under en protest i Sanaa den 29. januar 2011.
- Khaled Abdullah/Scanpix Denmark
Allan Sørensen, Katrine Barslev |
8. oktober 2011
Nobelkomiteen har i år sat fokus på kvinders rettigheder. Nogle kalder valget for en skuffende helgardering. Andre ser store fremtidsperspektiver i tildelingen
Til overraskelse for mange kom det arabiske forår kun delvist ind på scenen med Nobelkomiteens valg af dette års modtagere af Nobels fredspris. Af de tre kvindelige prismodtagere var Tawakkul Karman, der er menneskerettigheds- og demokratiaktivist fra Yemen, ene om at repræsentere de mellemøstlige og nordafrikanske oprør og kamp for demokrati.
De to andre, der fik prisen, var Liberias præsident, Ellen Johnson Sirleaf, og fredsaktivisten Leymah Gbowee, også fra Liberia.
LÆS OGSÅ: Afrikas jernladyDet har fået nogle til at erklære sig skuffede over komiteens beslutning, idet de finder det forkert at sætte fokus på kvinders rettigheder i en tid, hvor hele befolkninger i mange lande kæmper for helt grundlæggende rettigheder for alle borgere. Andre ser netop grund til at påskønne kvindernes indsats og rolle i selvsamme konflikter, fordi værdien af deres indsats alt for ofte underkendes og undervurderes - også selv om kvinder har haft stor indflydelse på eksempelvis det arabiske forår og samtidig har udfordret kønsmønstrene i landene.
”Kvinder har en ofte overset, men utroligt essentiel rolle i fredsprocesser både økonomisk, socialt og når det gælder menneskerettigheder. Hele verdens øjne er rettet mod, hvem der får Nobels fredspris, og det kan være med til at sætte fokus på kvinders indflydelse på fred,” siger Kristian Berg Harpviken, direktør for det norske fredsforskningsinstitut Prio.
LÆS MERE: Glæde over ukontroversiel fredspris Nobelkomiteen begrundede beslutningen om at tildele de tre kvinder prisen med deres ikke-voldelige kamp for kvinders sikkerhed og kvinders ret til fuld deltagelse i fredsopbyggende arbejde.
”Vi kan ikke opnå demokrati og fred i verden, medmindre kvinder får de samme muligheder som mænd for at påvirke udviklingen på alle planer i samfundet,” hed det i begrundelsen.
Nobelprisen kunne imidlertid have gjort mere nytte, hvis den udelukkende havde fokuseret på de arabiske landes omvæltninger, mener andre.
”Nobelkomiteen er gået efter den politisk korrekte og sikre løsning,” siger Rivka Yadlin fra Det Hebraiske Universitet i Jerusalem.
Hun mener ikke, at Nobelkomiteen har turdet gabe over den blodpøl, som hun mener breder sig i den arabiske verden. Derfor har man valgt tre kvinder, hvoraf den ene har tilknytning til det arabiske oprør.
”Kvinders rettigheder er jo også meget oppe i tiden med nylig stemmeret givet til de saudiarabiske kvinder,” siger Yadlin uden at forsøge på at skjule ironien i stemmen.
Men, som hun siger, er dette års valg et valg, som ”enhver kan bakke op om.”
Efter indsættelsen som præsident i Liberia i 2006 har Johnson Sirleaf bidraget til at sikre fred, fremme økonomisk og social udvikling og styrke kvinders stilling i Liberia. Leymah Gbowee mobiliserede og organiserede kvinder på tværs af etniske og religiøse skel for at få afsluttet den langvarige krig i Liberia.
Hun har siden arbejdet for at styrke kvinders indflydelse i Vestafrika under og efter områdets krige.
Tawakkol Karman har både før og under det arabiske forår under meget hårde omstændigheder spillet en afgørende rolle for kvinders rettigheder og for demokrati og fred i Yemen.
allan@k.dkbarslev@k.dkUDLAND SIDE 9
LEDER SIDE 16
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad