Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Til Wien på sporet af den nordiske kultur til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til Wien på sporet af den nordiske kultur

Kommenter Hold mig opdateret

Individualismen og fragmenteringen er ikke større, end at det mentale fællesskab mellem de nordiske lande stadig findes

I sidste uge blev der holdt en stor konference om skandinavistik i Wien. Over 200 forskere og studerende fra de nordiske lande, Tyskland, Holland, Schweiz samt Polen og Rusland var samlet. Og i fire dage blev der så holdt foredrag om nordisk sprog, kultur og litteratur, og der blev diskuteret, udvekslet erfaringer og netværket i lange baner.

Emnerne strakte sig fra skandinavisk som fremmedsprog til den oldnordiske edda og helt aktuel nordisk kortprosadigtning. Her blev diskuteret minoritetskulturer i Grønland og Færøerne, velfærdssamfundet i Norden, og der blev plads til særstudier i Johannes V. Jensens og Thomasine Gyllembourgs forfatterskaber. Sådan set var det et rent overflødighedshorn af forskning i nordiske emner, som man sjældent ser i Danmark. Man skal til udlandet for at finde mere end 10 mennesker, der vil diskutere Gyllembourg, og over tyve, der er seriøst interesseret i og vidende om oldnordisk digtning.

Det tankevækkende ved alt dette er, at man skal uden for Skandinavien for at finde en forestilling om Norden som en slags enhed, man kan studere. Set udefra kan man godt få øje på fællesmængden i Norden, mens man inden for de geografiske grænser ofte har særdeles svært ved det.

Her lægger vi på nationalistisk vis mere mærke til forskellene end til lighederne. For eksempel den lighed, at vi alle er udkantseuropæere og lever i en periferi, hvor grænseoverskridende adfærd er en af vores spidskompetencer.

Annonce
De fleste, der bor i de nordiske lande, føler sig ikke særlig nordiske, og de har besvær med at forstå hinandens sprog. Møder en dansker og en svensker hinanden, er de tilbøjelige til at tale engelsk sammen. Geografisk er vi heller ikke helt så forbundne som før i tiden. Bor man i Stockholm, så kommer man lige så hurtigt til København med tog, som man kommer med fly til New York.

Vi er heller ikke særlig flittige på universiteter og lærerseminarier til at dyrke det nordiske på trods af fine formålsparagraffer i studieordningerne. Det er de bestemt heller ikke i de andre nordiske lande. Så vi har intet at lade hinanden høre.

Der var engang, da det strålte i Norden, og himlen var på Jorden. I hvert fald sådan som Adam Oehlenschläger så det i ”Guldhornene”. Den kulturpolitiske bevægelse Skandinavismen forsøgte i 1800-tallet at puste liv i denne forestilling og dyrkede det nordiske fællesskab, som man fandt i sprog, sagn og historie.

Der blev holdt folkefester og studentermøder, hvor man hyldede det nordiske, men fællesskabsfølelsen fik aldrig de store politiske følger. Den vandrede ind i Folkehøjskolens Sangbog og senere i Dansk Skolesangbog, hvor man stadig kan se reminiscenser af den i form af sange på nationalsprogene. Og så findes der jo også Nordisk Råd, som forsøger at holde sammen på stumperne af de fællesnordiske interesser inden for politik, kultur og kunst

Det kan næppe nytte noget at drømme sig tilbage til den romantiske forestilling om et samlet Norden, men man kan godt ønske sig nogle flere studentermøder, hvor skandinaviske studier står på programmet.

Vi har den slags studier, for eksempel på Syddansk Universitet, men de er karakteristisk nok tilrettelagt for udlændinge og afholdes på engelsk. På Københavns Universitet er man for et års tid siden gået i samarbejde med Lunds Universitet for at skabe et Center for Scandinavian Studies. Det er jo helt oplagt, så tæt de to byer ligger på hinanden og med en bro, der gør rejsetiden minimal. Men indtil videre er der vist ikke sket så meget, hvad enten det nu skyldes, at in-teressen i virkeligheden ikke er særlig stor, eller der fattes økonomiske midler.

Set på den baggrund var det en stor begivenhed, at der kunne samles så mange dedikerede mennesker i Wien. Stråler det ikke i Norden, så stråler det tilbage på Norden fra det mellemeuropæiske udland, så man kan se, at vi trods alt befinder os i et mentalt fællesskab.

kultur@k.dk

I denne klumme skriver Kristeligt Dagblads litteraturanmelder Lars Handesten hver anden lørdag om forbindelserne mellem bøger og eksistens både historisk og aktuelt.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​