Til Wien på sporet af den nordiske kultur

Vi er heller ikke særlig flittige på universiteter og lærerseminarier til at dyrke det nordiske på trods af fine formålsparagraffer i studieordningerne. Det er de bestemt heller ikke i de andre nordiske lande. Så vi har intet at lade hinanden høre.

Der var engang, da det strålte i Norden, og himlen var på Jorden. I hvert fald sådan som Adam Oehlenschläger så det i ”Guldhornene”. Den kulturpolitiske bevægelse Skandinavismen forsøgte i 1800-tallet at puste liv i denne forestilling og dyrkede det nordiske fællesskab, som man fandt i sprog, sagn og historie.

Der blev holdt folkefester og studentermøder, hvor man hyldede det nordiske, men fællesskabsfølelsen fik aldrig de store politiske følger. Den vandrede ind i Folkehøjskolens Sangbog og senere i Dansk Skolesangbog, hvor man stadig kan se reminiscenser af den i form af sange på nationalsprogene. Og så findes der jo også Nordisk Råd, som forsøger at holde sammen på stumperne af de fællesnordiske interesser inden for politik, kultur og kunst

Det kan næppe nytte noget at drømme sig tilbage til den romantiske forestilling om et samlet Norden, men man kan godt ønske sig nogle flere studentermøder, hvor skandinaviske studier står på programmet.

Vi har den slags studier, for eksempel på Syddansk Universitet, men de er karakteristisk nok tilrettelagt for udlændinge og afholdes på engelsk. På Københavns Universitet er man for et års tid siden gået i samarbejde med Lunds Universitet for at skabe et Center for Scandinavian Studies. Det er jo helt oplagt, så tæt de to byer ligger på hinanden og med en bro, der gør rejsetiden minimal. Men indtil videre er der vist ikke sket så meget, hvad enten det nu skyldes, at in-teressen i virkeligheden ikke er særlig stor, eller der fattes økonomiske midler.

Set på den baggrund var det en stor begivenhed, at der kunne samles så mange dedikerede mennesker i Wien. Stråler det ikke i Norden, så stråler det tilbage på Norden fra det mellemeuropæiske udland, så man kan se, at vi trods alt befinder os i et mentalt fællesskab.

kultur@k.dk

I denne klumme skriver Kristeligt Dagblads litteraturanmelder Lars Handesten hver anden lørdag om forbindelserne mellem bøger og eksistens både historisk og aktuelt.