Det er fristende at bede Søren Stidsen og med ham alle andre, der ikke anerkender den danske grundlov som øverste rettesnor, at forlade Danmark.
PÅ den måde ville Søren Stidsen leve op til sit eget krav om, at han må vurdere ønskeligheden af at være medlem af et samfund, der stiller krav om respekt for grundloven.
Søren Stidsen er simpelt hen for ubegavet, når han mener, at han kan henvise til paragraffer om religionsfrihed og se bort fra den helhed som grundloven udgør. Og Kristeligt Dagblad fortsætter sin ubegavede linje med kritikløst at trykke selv de mest åbenlyst tåbelige artikler.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Gud står over Grundloven for den troende til din ven.
Gud står over Grundloven for den troende
Imamer har oprettet et råd, der skal hjælpe muslimske kvinder med skilsmisse.
- Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Hvis religiøse mennesker tror, at der skal en religiøs skilsmisse til for at ophæve ægteskabet, er det uden for regeringens magt, mener Søren Stidsen
Det er faldet en del politikere for brystet, at tre imamer har oprettet et råd, som skal hjælpe muslimske kvinder, der er kommet i klemme, fordi de ikke kan få en religiøs skilsmisse. Selvom de har fået en juridisk skilsmisse, er de stadig bundet af deres ægteskab, fordi deres familie og sociale netværk kræver en religiøs skilsmisse.
En frygtelig situation for kvinderne.
I det nye regeringsgrundlag bliver der lagt op til, at der skal tages hånd om problemet: ”Regeringen vil ikke acceptere, at religiøse retsinstanser træder i stedet for lovgivning og domstole i Danmark. Afgørelser om ægteskab, forældremyndighed og straf løses hos myndighederne – ikke hos religiøse overhoveder.”
Den udmelding vidner om en total mangel på forståelse for, hvad religion er. Der er ting, regeringen ikke har magt over. Hvis religiøse mennesker tror, at Gud har forordnet det sådan, at der skal en religiøs skilsmisse til, for at ægteskabet er ophævet, så har regeringen ingen magt til at gøre noget ved det.
Annonce
FOR NYLIG var der en masse debat om præsterne ved Kristkirken i Kolding, som alle nægter at vie fraskilte. Situationen er i princippet identisk. Her er der en gruppe religiøse overhoveder, der nægter at anerkende den af Folketinget vedtagne lov, som gør skilsmisse mulig.
Det nægter de med den begrundelse, at det er imod Guds vilje, og de har endda en lovfæstet ret til at nægte at vie fraskilte. Den fik de af et Folketing, der forstod deres plads og muligheder i forhold til religionen.
En frygtelig situation for kvinderne.
I det nye regeringsgrundlag bliver der lagt op til, at der skal tages hånd om problemet: ”Regeringen vil ikke acceptere, at religiøse retsinstanser træder i stedet for lovgivning og domstole i Danmark. Afgørelser om ægteskab, forældremyndighed og straf løses hos myndighederne – ikke hos religiøse overhoveder.”
Den udmelding vidner om en total mangel på forståelse for, hvad religion er. Der er ting, regeringen ikke har magt over. Hvis religiøse mennesker tror, at Gud har forordnet det sådan, at der skal en religiøs skilsmisse til, for at ægteskabet er ophævet, så har regeringen ingen magt til at gøre noget ved det.
Det nægter de med den begrundelse, at det er imod Guds vilje, og de har endda en lovfæstet ret til at nægte at vie fraskilte. Den fik de af et Folketing, der forstod deres plads og muligheder i forhold til religionen.
Uanset hvad Folketinget måtte vedtage af love, så vil der være religiøse mennesker på tværs af alle religioner, der stædigt fastholder, at man skal adlyde Gud mere end mennesker, og at Guds lov står over enhver anden lov inklusive Grundloven og menneskerettighedserklæringerne.
Det er en virkelighed, politikere og meningsdannere er nødt til at forholde sig til og lære at leve med. Politikerne kan give mennesker frihed til eksempelvis at blive skilt, men de kan ikke tvinge folk til at bruge den frihed. Hvis en kvindes sociale netværk ikke anerkender hendes juridiske skilsmisse, så må hun gøre op med sig selv, om det er et netværk, hun ønsker at være en del af.
Hvis hun ønsker det, må hun rette sig efter de regler, der gælder der. Hvis hun vælger at bryde med det netværk, så må regeringen sørge for, at hun har mulighed for at etablere sig udenfor, og de må sørge for, at hun får den fornødne beskyttelse.
Hvis man ser bort fra risikoen for ekstremister, der med vold vil tvinge folk til at blive i deres miljø, så er en muslimsk kvinde, der ikke kan leve med de regler, der gælder i moskéen, ikke anderledes stillet end eksempelvis et Jehovas vidne, der falder fra og bliver udstødt.
I Danmark har vi en grundlovsikret religionsfrihed. Den sikrer os, at vi kan vælge at skifte religion, uden at nogen må forhindre os i det.
Den ret skal disse kvinder naturligvis have, hvad enten de ønsker at forlade islam eller blot ønsker at leve med en mindre konservativ tolkning.
Samtidig sikrer religionsfriheden også, at vi kan vælge at underlægge os det, vi tror er Guds vilje. Den ret har vi også, selvom det betyder, at vi frasiger os nogle af de muligheder, som Folketinget har givet os. Det gælder halalslagtet kød, sex uden for ægteskabet, indtagelse af alkohol, arbejde om søndagen og altså også skilsmisse.
Der er to former for love: Dem, der pålægger os pligter (og dem skal alle holde eller tage konsekvenserne ved ikke at holde) og dem, der giver os rettigheder. Rettigheder er pr. definition frivillige. Ellers holder de op med at være rettigheder. Det må selv folketingspolitikere og ministre forstå.
Søren Stidsen,
cand.theol.,
Vestermøllevej 4,
Trige
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Gud står over Grundloven for den troende
Læs artiklen bag debatten her: Gud står over Grundloven for den troende
Når Søren Stidsen f.eks. skriver: "Samtidig sikrer religionsfriheden også, at vi kan vælge at underlægge os det, vi tror er Guds vilje"....så er det jo ren og skær volapyk, som ikke hører hjemme i et civiliseret samfund.
Hvis to naboer underlægger sig hver især den vilje, som de begge mener kommer fra hver deres respektive guder, og er i modstrid med hinanden, kan det lynhurtigt blive til en mindre krig.
Det må nødvendigvis være sådan i et civiliseret samfund, at alt hvad der sker mellem mennesker må være lovreguleret efter verdslige love. Et godt eksempel er f.eks. Færdselsloven - det går ikke, at vi hver især kører efter egne "guddommelige" love, men retter os efter en lov, der er gældende for hele samfundet.
Sådan forholder det sig også med Grundloven.
Hvis to naboer underlægger sig hver især den vilje, som de begge mener kommer fra hver deres respektive guder, og er i modstrid med hinanden, kan det lynhurtigt blive til en mindre krig.
Det må nødvendigvis være sådan i et civiliseret samfund, at alt hvad der sker mellem mennesker må være lovreguleret efter verdslige love. Et godt eksempel er f.eks. Færdselsloven - det går ikke, at vi hver især kører efter egne "guddommelige" love, men retter os efter en lov, der er gældende for hele samfundet.
Sådan forholder det sig også med Grundloven.
Læs artiklen bag debatten her: Gud står over Grundloven for den troende
Kære Bent Laursen
Lad mig til at starte med gøre opmærksom på, at det er KD, der har sat overskriften på min kommentar. Jeg ville nok have valgt noget, der i højere grad rammer kernen i min kommentar, nemlig at der er ting, det ikke er muligt at lovgive om, fordi de har med mennesker indre overbevisning at gøre.
Jeg har ingen problemer med hverken Grundloven eller demokratiet, og derfor føler jeg mig fint hjemme i Danmark. Jeg ønsker at være en del af dette samfund, og derfor anerkender jeg også min pligt til at følge dets love.
Samtidig forbeholder jeg mig ret til samtidig at underlægge mig de religiøse "love" som min tro kræver af mig. Så længe de ikke er i konflikt med noget, den verdslige lov siger, er det vel ikke et problem.
Hvis den dag kommer, hvor dansk lov byder mig at gøre noget, som er imod min overbevisning, hvad enten det drejer sig om min tro eller min etik, så må jeg jo finde ud af, hvad jeg vil gøre. Det er vel ikke så meget anderledes for mig end for andre.
Lad mig til at starte med gøre opmærksom på, at det er KD, der har sat overskriften på min kommentar. Jeg ville nok have valgt noget, der i højere grad rammer kernen i min kommentar, nemlig at der er ting, det ikke er muligt at lovgive om, fordi de har med mennesker indre overbevisning at gøre.
Jeg har ingen problemer med hverken Grundloven eller demokratiet, og derfor føler jeg mig fint hjemme i Danmark. Jeg ønsker at være en del af dette samfund, og derfor anerkender jeg også min pligt til at følge dets love.
Samtidig forbeholder jeg mig ret til samtidig at underlægge mig de religiøse "love" som min tro kræver af mig. Så længe de ikke er i konflikt med noget, den verdslige lov siger, er det vel ikke et problem.
Hvis den dag kommer, hvor dansk lov byder mig at gøre noget, som er imod min overbevisning, hvad enten det drejer sig om min tro eller min etik, så må jeg jo finde ud af, hvad jeg vil gøre. Det er vel ikke så meget anderledes for mig end for andre.
Sv. Jeg har intet udestående med Grundloven
Bent Laursen, publiceret d.10/10 13:46 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gud står over Grundloven for den troende
Søren Stidsen skrev:
Kære Søren Stidsen
For kristne burde det ikke være vanskeligt at underkaste sig verdslige love (du er stud theol, så argumentationen bag dette postulat er overflødig): vi har ikke en detaljstyrende gud, der hver fredag gennem talløse imamer mm giver de troede ordrer til specifikke handlinger - ofte imod både love, grundlove, menneskerettigheder og almindelig anstændighed. Problemet med dit indlæg er, at det kan opfattes som forsvar af disse naragtigheder.
Det tror jeg ikke er din hensigt.
Mere interessant er, at du efter min opfattelse er på kant med kristendommen, når du tror, at der findes religiøse love som din religion kræver du underkaster dig.
Kristendommen anviser os nogle principper at leve efter, som for os troende i sig selv er sande. Det handler om hvordan vi kan etablere et kristent forhold til os selv, til næsten og til Gud. Der er ikke noget om forholdet til samfundet, politik, organisationer osv, og der er intet, der giver os ret eller anledning til at kræve noget af andre.
Der er således ikke noget kristent i at være samfundsaktivist, en god støtte af folkekirkens nødhjælp eller berørt af andres ulykke. Og det er Vorherre, ikke mennesker, der kan frelse verden.
Jeg synes det ville være meget interessant, hvis en (ung, formoder jeg) stud theol ville gøre sig tanker om, hvordan man i det moderne samfund kan realisere et kristent liv, og hvordan Kirken (i betydningen de troende i fællesskab) kan støtte hinanden heri. Den artikel ville jeg se frem til.
Kære Bent Laursen
Lad mig til at starte med gøre opmærksom på, at det er KD, der har sat...
Lad mig til at starte med gøre opmærksom på, at det er KD, der har sat...
Kære Søren Stidsen
For kristne burde det ikke være vanskeligt at underkaste sig verdslige love (du er stud theol, så argumentationen bag dette postulat er overflødig): vi har ikke en detaljstyrende gud, der hver fredag gennem talløse imamer mm giver de troede ordrer til specifikke handlinger - ofte imod både love, grundlove, menneskerettigheder og almindelig anstændighed. Problemet med dit indlæg er, at det kan opfattes som forsvar af disse naragtigheder.
Det tror jeg ikke er din hensigt.
Mere interessant er, at du efter min opfattelse er på kant med kristendommen, når du tror, at der findes religiøse love som din religion kræver du underkaster dig.
Kristendommen anviser os nogle principper at leve efter, som for os troende i sig selv er sande. Det handler om hvordan vi kan etablere et kristent forhold til os selv, til næsten og til Gud. Der er ikke noget om forholdet til samfundet, politik, organisationer osv, og der er intet, der giver os ret eller anledning til at kræve noget af andre.
Der er således ikke noget kristent i at være samfundsaktivist, en god støtte af folkekirkens nødhjælp eller berørt af andres ulykke. Og det er Vorherre, ikke mennesker, der kan frelse verden.
Jeg synes det ville være meget interessant, hvis en (ung, formoder jeg) stud theol ville gøre sig tanker om, hvordan man i det moderne samfund kan realisere et kristent liv, og hvordan Kirken (i betydningen de troende i fællesskab) kan støtte hinanden heri. Den artikel ville jeg se frem til.
Sv. Jeg har intet udestående med Grundloven
Søren Stidsen, publiceret d.10/10 14:14 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gud står over Grundloven for den troende
Kære Bent Laursen
For en god ordens skyld, skal jeg gøre opmærksom på, at jeg er cand.theol. (om 31 år er ung, skal jeg ikke vurdere)
Jeg er helt enig i, at en kristen naturligvis skal underkaste sig landets love. Jeg tager dog stadig det forbehold, at der kan være love, der er i direkte modstrid med, hvad troen byder. Det kan være de romerske love, der i sin tid påbød alle at tilbede kejseren i Rom, eller endnu tidligere dem, der påbød Daniels venner at tilbede et gudebillede. Det kan også være love, som dem, der eksisterede i Tyskland under Hitler, og som gjorde, at bl.a. Bonhoeffer endte i fangelejr og betalte med sit liv for at sætte Guds lov over menneskers. Ser vi bort fra disse situationer, er der ikke noget problem.
Nu er der forskel på religioner og på deres troende, og hvor de finder konflikter er naturligvis også forskelligt. For at undgå at der opstår for alvorlige problemer, fastslår Grundloven netop, at religionsfriheden kun gælder, så længe der ikke foretages eller læres noget, der strider imod sædeligheden eller den offentlige orden.
Hvad angår Kirken i det moderne samfund, ved jeg ikke, om vi tænker i samme retning, ligesom jeg har en formodning om, at vi ikke gør det omkring hvad Gud kræver eller måske snarere ønsker af mennesker.
Min bibel taler om en kirke, der skiller sig ud fra Verden, og som ikke følger tidsånden. Den giver også retningslinier for, hvordan mennesker bør leve deres liv. Herunder efter min bedste overbevisning, at ægteskabet er livsvarigt.
Hvad jeg i mit indlæg slår til lyd for er vel i virkeligheden en klassisk luthersk to-regimentelære, hvor staten ikke blander sig i kirkens indre anliggender og kirken ikke i de anliggender, der ikke kommer den ved.
For en god ordens skyld, skal jeg gøre opmærksom på, at jeg er cand.theol. (om 31 år er ung, skal jeg ikke vurdere)
Jeg er helt enig i, at en kristen naturligvis skal underkaste sig landets love. Jeg tager dog stadig det forbehold, at der kan være love, der er i direkte modstrid med, hvad troen byder. Det kan være de romerske love, der i sin tid påbød alle at tilbede kejseren i Rom, eller endnu tidligere dem, der påbød Daniels venner at tilbede et gudebillede. Det kan også være love, som dem, der eksisterede i Tyskland under Hitler, og som gjorde, at bl.a. Bonhoeffer endte i fangelejr og betalte med sit liv for at sætte Guds lov over menneskers. Ser vi bort fra disse situationer, er der ikke noget problem.
Nu er der forskel på religioner og på deres troende, og hvor de finder konflikter er naturligvis også forskelligt. For at undgå at der opstår for alvorlige problemer, fastslår Grundloven netop, at religionsfriheden kun gælder, så længe der ikke foretages eller læres noget, der strider imod sædeligheden eller den offentlige orden.
Hvad angår Kirken i det moderne samfund, ved jeg ikke, om vi tænker i samme retning, ligesom jeg har en formodning om, at vi ikke gør det omkring hvad Gud kræver eller måske snarere ønsker af mennesker.
Min bibel taler om en kirke, der skiller sig ud fra Verden, og som ikke følger tidsånden. Den giver også retningslinier for, hvordan mennesker bør leve deres liv. Herunder efter min bedste overbevisning, at ægteskabet er livsvarigt.
Hvad jeg i mit indlæg slår til lyd for er vel i virkeligheden en klassisk luthersk to-regimentelære, hvor staten ikke blander sig i kirkens indre anliggender og kirken ikke i de anliggender, der ikke kommer den ved.
Sv. Jeg har intet udestående med Grundloven
Bent Laursen, publiceret d.10/10 15:08 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gud står over Grundloven for den troende
Kære Søren Stidsen
Der er intet i vejen for, at en kristen lider martyrdøden. Det har nærmest været en udmærkelse tidligere. Og der er heller ikke noget i vejen for at kristne begår verdslige forbrydelser og tager deres straf. Det påvirker ikke nødvendigvis deres forhold til det at være kristen.
Du tilbeder Luther og hans lære - det gør jeg ikke. Jeg forholder mig til Jesu lære og anser Luthers lære for ukristelig.
Derfor kommer vi nok ikke længere.
Der er intet i vejen for, at en kristen lider martyrdøden. Det har nærmest været en udmærkelse tidligere. Og der er heller ikke noget i vejen for at kristne begår verdslige forbrydelser og tager deres straf. Det påvirker ikke nødvendigvis deres forhold til det at være kristen.
Du tilbeder Luther og hans lære - det gør jeg ikke. Jeg forholder mig til Jesu lære og anser Luthers lære for ukristelig.
Derfor kommer vi nok ikke længere.
Læs artiklen bag debatten her: Gud står over Grundloven for den troende
Kære Søren Stidsen,
jeg er en af de politikere der tog afstand til en religiøs "skilsmisseret". For vi har kun sekulær lovgivning i Danmark. Også i forhold til vielser og skilsmisser.
Jeg anerkender forskellige trossamfunds rådgivning omkring vielser/ægteskab, samliv, seksualitet, skilsmisse mm - men man skal bare ikke omtale en religiøs tradition som om det er dansk jura - en egentlig lov.
Folkekirken mægler også mellem ægtefæller / fraskilte, hvis personerne ønsker det. Det må andre trossamfund også gerne gøre.
Jeg kender også præster, der taler om at "velsigne en skilsmisse", så parterne lettere kan komme videre.
Men religøse handlinger gør dem ikke til jura - til lov. Religiøse og kulturelle traditioner kan gøre livet lettere for de pågældende. Men de må ikke udgøre en tvang. Og de kan aldrig stå over loven.
Jeg tilbød via medierne, at jeg gerne mødes med imamerne for at drøfte rådgivning mm - men jeg har intet hørt fra nogen af dem.
Jeg deltager fortsat gerne i debatter om at løse de praktiske og familiemæssige vilkår for personer, der ønsker at blive skilt. Og jeg deltager gerne i debatter om forholdet mellem politik, jura og religion.
Mange hilsner
Karen J. Klint,S
Kirke- og religionsordfører
jeg er en af de politikere der tog afstand til en religiøs "skilsmisseret". For vi har kun sekulær lovgivning i Danmark. Også i forhold til vielser og skilsmisser.
Jeg anerkender forskellige trossamfunds rådgivning omkring vielser/ægteskab, samliv, seksualitet, skilsmisse mm - men man skal bare ikke omtale en religiøs tradition som om det er dansk jura - en egentlig lov.
Folkekirken mægler også mellem ægtefæller / fraskilte, hvis personerne ønsker det. Det må andre trossamfund også gerne gøre.
Jeg kender også præster, der taler om at "velsigne en skilsmisse", så parterne lettere kan komme videre.
Men religøse handlinger gør dem ikke til jura - til lov. Religiøse og kulturelle traditioner kan gøre livet lettere for de pågældende. Men de må ikke udgøre en tvang. Og de kan aldrig stå over loven.
Jeg tilbød via medierne, at jeg gerne mødes med imamerne for at drøfte rådgivning mm - men jeg har intet hørt fra nogen af dem.
Jeg deltager fortsat gerne i debatter om at løse de praktiske og familiemæssige vilkår for personer, der ønsker at blive skilt. Og jeg deltager gerne i debatter om forholdet mellem politik, jura og religion.
Mange hilsner
Karen J. Klint,S
Kirke- og religionsordfører
Læs artiklen bag debatten her: Gud står over Grundloven for den troende
Søren Stidsen har da ret i en del af synspunkterne, men ikke i, at politikkerne har" total mangel på forståelse".
Når vi ikke har et præstestyre som fletter landets politik og tro sammen, kan der komme problemer. Det sker, når vi har religionsfrihed; så skal lovene gælde for alle forskellige trosformer. Vi kan ikke have faste retsinstanser uden for vore statslige organer, men man kan ikke tvinge menneskenes egne og ofte frivillige underlæggelser.
Derfor skal staten ikke lægge administration ud til trossamfundene. Det vil betyde, at disse ikke skal kunne gøre ægteskaber lovlige på statens vegne. De opløser heller ikke ægteskaber.
Om den omtalte formulering i regeringsgrundlaget også vil betyde, at staten har pligt til at nogle, som ikke mere vil tilhøre et trossamfunds regler, skal have "den fornødne beskyttelse", er nok et spørgsmål.
Der er regler, som alle borgere i et retssamfund skal rette sig efter, og en af dem er religionsfriheden. Folks tro kan og skal staten ikke styre.
Søren Hansen
Når vi ikke har et præstestyre som fletter landets politik og tro sammen, kan der komme problemer. Det sker, når vi har religionsfrihed; så skal lovene gælde for alle forskellige trosformer. Vi kan ikke have faste retsinstanser uden for vore statslige organer, men man kan ikke tvinge menneskenes egne og ofte frivillige underlæggelser.
Derfor skal staten ikke lægge administration ud til trossamfundene. Det vil betyde, at disse ikke skal kunne gøre ægteskaber lovlige på statens vegne. De opløser heller ikke ægteskaber.
Om den omtalte formulering i regeringsgrundlaget også vil betyde, at staten har pligt til at nogle, som ikke mere vil tilhøre et trossamfunds regler, skal have "den fornødne beskyttelse", er nok et spørgsmål.
Der er regler, som alle borgere i et retssamfund skal rette sig efter, og en af dem er religionsfriheden. Folks tro kan og skal staten ikke styre.
Søren Hansen
Læs artiklen bag debatten her: Gud står over Grundloven for den troende
shansen4 skrev:
Selvfølgelig skal staten ikke styre folks tro - uanset om denne er religiøs eller ej. Men staten skal lige så selvfølgeligt styre og regulere hvordan troen omsættes til virkelighed. Det er en helt afgørende fejl at yde trossamfund en særstilling, der ovenikøbet tillader og støtter dem i skatteopkrævning. Og selvfølgelig er det til enhver tid statens opgave at sikre den enkeltes menneskerettigheder - og disse kan intet menneske, heller ikke med religiøse begrundelser give fra sig.
Det er på tide, at vi får politikere, der sikrer vores rettigheder, frem for at ligge på maven for trossamfund med politiske og juridiske aspirationer. Fjern anerkendelsen af alle trossamfund, der ikke aktivt bekender sig de humanistiske værdier som vi i vesten bygger på. Gør det ulovligt for disse samfund og for andre grupperinger (som banderne) at virke i Danmark.
Søren Stidsen har da ret i en del af synspunkterne, men ikke i, at politikkerne har" total...
Selvfølgelig skal staten ikke styre folks tro - uanset om denne er religiøs eller ej. Men staten skal lige så selvfølgeligt styre og regulere hvordan troen omsættes til virkelighed. Det er en helt afgørende fejl at yde trossamfund en særstilling, der ovenikøbet tillader og støtter dem i skatteopkrævning. Og selvfølgelig er det til enhver tid statens opgave at sikre den enkeltes menneskerettigheder - og disse kan intet menneske, heller ikke med religiøse begrundelser give fra sig.
Det er på tide, at vi får politikere, der sikrer vores rettigheder, frem for at ligge på maven for trossamfund med politiske og juridiske aspirationer. Fjern anerkendelsen af alle trossamfund, der ikke aktivt bekender sig de humanistiske værdier som vi i vesten bygger på. Gør det ulovligt for disse samfund og for andre grupperinger (som banderne) at virke i Danmark.
flexblock
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Nye foredragsholdere på foredragslisten
Debat
Seneste debatindlæg
| 7 |
Sv. Skal åndehuller... |
Knud
34 min. siden |
| 2 | Sv. skyld? |
Mattias...
43 min. siden |
| 2 |
Afkristning er den egentlige... |
Clausny
1 time siden |
| 7 | Sv. Tænk... |
Andreas...
1 time siden |
| 2 |
Sv. Det hæderlige mord |
Nederby...
1 time siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
