Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Missionsvennerne lovsang og rockede sig gennem deres jubilæum til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Missionsvennerne lovsang og rockede sig gennem deres jubilæum

Fakta

Indre Mission

En fri bevægelse, der arbejder inden for den danske folkekirke. Arbejdet foregår gennem...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

mission | Indre Mission | lovsang | jubilæum | ubibelsk
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Netop nu, hvor Indre Mission føler sig udfordret af tidens ubibelske lovgivning som kirkelig vielse af homoseksuelle, fik den kirkepolitiske dagsorden stor plads på årsmødet. Men der var også tid til at dyrke bevægelsens helt særlige kendetegn: Sang og musik for alle aldersklasser

Det var Børnekoret, der åbnede ballet med solid rockmusik, da Indre Missions venner kastede sig ud i en næsten 10 timer lang fejring af bevægelsens 150 års jubilæum i weekenden. Festen fandt sted i Fredericia, hjembyen for bevægelsens kraftcenter for det vidt forgrenede missionsarbejde, Indre Missions Hus.

LÆS OGSÅ: Indre Mission: Kirkelig grundlov først

De 3800 deltagere i det storslåede arrangement, som blandt andet omfattede en tre retters festmenu serveret i den kæmpemæssige messehal, var således på absolut hjemmebane. Den klare hjemmebanefordel blev brugt til at sparke bolden langt ind på modstanderens banehalvdel med forkyndelse, festsang, lovsang og rockmusik, for at bringe en pris til den herre, som altid har været hovedhjørnestenen i det indremissionske hus: Jesus Kristus.

Kirkepolitikken i Danmark er kommet til at danne en stadig mere dyster grundtone i det ellers så gode menighedsliv rundt om i de indremissionske samfund, lød det fra formand for Indre mission, Hans-Ole Bækgaard:

Annonce
”For os har kirkepolitik altid været den sekundære dagsorden i forhold til mission blandt danskerne. Men folkekirkens troværdighed og udvikling er under pres. Vi kan fokusere snævert på det gode, lokale menighedsliv og tak for, at det findes mange steder. Men ikke alle steder er man lige heldige. For vi er del af et større, folkekirkeligt fællesskab, som kan få indflydelse på det lokale arbejde, og så kan tingene komme til at se anderledes ud,” sagde Hans-Ole Bækgaard.

Indre Missions kurs er at være evangelisk-luthersk med al tydelighed. Så længe det er muligt, kan Indre Mission også være en folkekirkelig bevægelse, slog formanden fast.

Har Indre Mission altid talt imod tidsånden, når det gælder det, man opfatter som ubibelsk lov og moral, så har bevægelsen i den grad taget tidsånden til sig, når det gælder om at bruge det nyeste inden for musik og teknologi. Således kunne hele årsmødet følges live på pc eller via mobil-applikationer.

Det var derfor også den mere slagkraftige musik, som stjal billedet og høstede mange bifald, selvom det ind imellem gippede i nogle af de mere grånende missionsvenner. Men forståelsen er stor, når det gælder hjertesagen: At få ungdommens øjne og ører op for det gode, kristne budskab, formuleret i skriften over dem alle, Guds bibelske ord. Men hvad optager Indre Missions venner rundt om i landet netop i denne tid med truende splittelse og opbrud, som mange føler? Det formulerede blandt andet afdelingschef i Danish Crown, Ejvind Kviesgaard, Kibæk, som er med i den lokale samfundsbestyrelse.

”Jeg er optaget af, at vi har fået en ny kirkeminister, og hvad han har tænkt sig at gøre ved folkekirken. Har han tænkt sig at bevare rummeligheden? Vil han forsøge at sætte os på højrefløjen i Indre Mission i bås? Som sådan kan jeg godt følge idéen med en forfatning, for politikerne skal ikke bestemme over kirken,” siger han.

Velfærdsmedarbejder på Svendborg Søfartsskole, Lisbeth Hansen, er engageret i Indre Missions lokale lovsangsgruppe.

”Jeg tænker meget på, hvad der sker i forhold til, at Kirkeministeriet er kommet til at hedde ligestilling og kirke. Jeg forstår ikke den sammenlægning, men dagsordenen er tydelig. Men jeg håber, at kirkeministeren vil bruge flere kræfter på forfatning end på ligestilling i kirken,” siger Lisbeth Hansen.

En lang dag blev til sen aften i landets tredjestørste messecenter, inden de frivillige i Indre Mission kunne gå i gang med selv at nedtage det store festarrangement, og begive sig hjem til en endnu uvis fremtid i missionshuset.

vincents@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​