Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Nu skal diskrimination af handicappede forbydes til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu skal diskrimination af handicappede forbydes

Danmark har tilsluttet sig FN's handicapkonvention, men alligevel er et generelt forbud mod at diskriminere handicappede ikke skrevet ind i den danske lovgivning.

- Colourbox.

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Danmark har tilsluttet sig FN’s handicapkonvention, men alligevel er et generelt forbud mod at diskriminere handicappede ikke skrevet ind i den danske lovgivning. Den nye regering vil nu arbejde på at ændre loven

En udviklingshæmmet mand ville gerne have sin campingvogn stående på en campingplads, men fik afslag af ejeren med den begrundelse, at man ikke modtog kunder fra den kommune, manden boede i. En medarbejder fra det bosted, hvor manden boede, ringede til campingpladsens ejer angående sin egen campingvogn. Og så var der pludselig ingen problemer.

LÆS OGSÅ: Flere handicappede mænd end kvinder har job

”Det er diskrimination af mennesker med handicap. Men sådan som reglerne er i dag, er den slags afvisninger faktisk lovlige,” siger Tue Byskov Bøtkjær, formand for Det Centrale Handicapråd, der er et uafhængigt råd nedsat af socialministeren.

For selvom Danmark tilsluttede sig FN’s handicapkonvention for over to år siden, findes der i dag ikke nogen dansk lovgivning mod forskelsbehandling af mennesker med handicap på andre områder end arbejdsmarkedet. Derimod findes der en bred lovgivning mod forskelsbehandling på grund af ”en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering” ved betjening på, ja – eksempelvis campingpladser. Samtidig findes der særskilte love om ligestilling mellem kønnene og etnisk ligebehandling.

Annonce
Men mennesker med handicap kan kun vide sig sikre på arbejdsmarkedet, hvor et EU-direktiv har bestemt den danske lovgivning, forklarer lederen af afdelingen for ligebehandling og monitorering ved Institut for Menneskerettigheder, Susanne Nour.

”Den tidligere regering valgte kun at indføre det minimum af lovgivning, der blev dikteret af EU, mens man i vores nabolande er gået videre og har sagt, at hvis man ikke må diskriminere på arbejdsmarkedet, så må man heller ikke gøre det på andre områder,” siger hun og forklarer, at instituttets anbefalinger er klare: der er brug for ny lovgivning.

En sådan lovgivning er ikke konkret blevet lovet i S-R-SF-regeringens regeringsgrundlag, men der står skrevet, at regeringen vil ”sikre lige muligheder og lige rettigheder for alle danske borgere. Diskrimination af enhver form er uacceptabelt, uanset om det sker på baggrund af køn, seksuel orientering, etnicitet, religion eller handicap”. Og Socialdemokraternes social- og handicapordfører, Maja Panduro, siger, at selvom man endnu ikke ved, hvordan det i praksis vil blive udformet, så skal der ske ændringer.

”Vi vil arbejde for ligebehandling på alle områder og sender også et meget klart signal ved at skrive det ind i regeringsgrundlaget,” siger hun med opbakning fra SF’s social- og handicapordfører, Özlem Cekic.

LÆS OGSÅ: Alle skal inkluderes i samfundet

”Selvfølgelig bør det fremgå af loven, at vi har tiltrådt en international konvention,” siger også Enhedslistens handicapordfører, Stine Maiken Brix, der allerede i torsdags sendte et §20-spørgsmål til socialminister Karen Hækkerup (S), fra hvem det ikke har været muligt at få en kommentar.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Der bliver diskrimineret af handicappede

jvds, publiceret d.10/10 18:13 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nu skal diskrimination af handicappede forbydes
Jeg har lige været på "miniferie" med en rigtig god veninde, som har leddegigt og har kronisk smerter, og har en servicehund. Tre gange i løbet af weekenden, hvor vi boede i hotel, blev afvist eller misforstået af restauranter, fordi vi ikke måtte få servicehunden med ind.
Selv i hotellet, som proklamerede, at det var handicapvenligt og havde/har handicapambassadør, vi boede i, kom en tjener ind og så sagde vi ikke måtte sidde der til morgenmaden, hvor vi sad, fordi vi havde hund med. Min veninde sagde til tjeneren, at hun kunne hente sin chef. Chefen undskyldte mange gange over tjenerens behandling af os, for vi havde givet besked, at vi havde en servicehund med.
Om aftenen og følgende dag blev vi to gange afvist i restauranter, fordi vi havde servicehund med. Selvom vi begge sagde, at vi godt måtte have en servicehund med ifølge Fødevarestyrelsen, så blev vi pure afvist.
Så handicappede bliver i højt grad diskrimineret. Så lovgivningen skal laves om, så der tydeligt står, at føre- og servicehunde godt må komme ind i forretninger, som har fødevarer, som f.eks. caféer og restauranter.

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, Stifter af Facebook-gruppen:" Forbedre forholdene for mennesker med handicap"
Del Link

Sv. Der bliver diskrimineret af handicappede

Jørgen Christensen, publiceret d.10/10 18:32 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nu skal diskrimination af handicappede forbydes
jvds skrev:
Jeg har lige været på "miniferie" med en rigtig god veninde, som har leddegigt og har kronisk...


Må være ubehageligt. En følge af, mener jeg, at vi nu lever i et historisk meget arbejdsdelt samfund. Så folk ved kun, hvad de lige har brug for, og er stærkt - nærmest digitalt - afvisende over for den mindste detalje, der kræver omtanke og overblik.

Vi burde måske have nogle antidigitale bremsemekanismer indbygget i samfundet. Hvis tjenere siger, hunden skal ud, og du siger retsforholdende ikke er, som han tror, så skal vedkommende (eller virksomheden) erlægge en dummebøde i togbillet- eller parkeringsforseelsesklassen.

Ikke for at straffe tjenerne, men fordi det kunne medvirke til, at love og regler af såvel befolkningen (kunderne) som udøverne af bestemmelsernes overholdelse blev forlangt at være forståelige, overskuelige og bevist at være sådan, før de kunne indføres overhovedet. Hvis de alligevel blev indført, måtte sanktionerne naturligvis forstærkes og rettes imod dem, der vedtog og iværksatte dem.
Del Link

Sv. Der bliver diskrimineret af handicappede

Malene, publiceret d.11/10 09:32 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nu skal diskrimination af handicappede forbydes
jvds skrev:
Jeg har lige været på "miniferie" med en rigtig god veninde, som har leddegigt og har kronisk...


Hej Jesper
Problemet er, at der står de godt må. Dvs det er ikke nogen pligt for dem, at lukke servicehunde ind. Det er fuldt lovligt, at afvise dem.

Som udgangspunkt må husdyr ikke have adgang til steder, hvor der håndteres, tilberedes eller opbevares fødevarer. En servicehund har dog visse rettigheder som en almindelig familiehund ikke har. Således har Indehaveren af en fødevarevirksomhed, ifølge loven mulighed for at tillade servicehunde adgang f.eks. til kundeområder på restauranter og i fødevarevirksomheder. Servicehunden skal være i snor og der må ikke være anledning til at hunden har kontakt med fødevarer. (jf. bekendtgørelse om fødevarehygiejne nr. 773 af 6. juli 2006 § 39 stk. 1-2)


Hilsen Malene - Servicehundebruger i 9 år
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​