En udviklingshæmmet mand ville gerne have sin campingvogn stående på en campingplads, men fik afslag af ejeren med den begrundelse, at man ikke modtog kunder fra den kommune, manden boede i. En medarbejder fra det bosted, hvor manden boede, ringede til campingpladsens ejer angående sin egen campingvogn. Og så var der pludselig ingen problemer.

LÆS OGSÅ: Flere handicappede mænd end kvinder har job

”Det er diskrimination af mennesker med handicap. Men sådan som reglerne er i dag, er den slags afvisninger faktisk lovlige,” siger Tue Byskov Bøtkjær, formand for Det Centrale Handicapråd, der er et uafhængigt råd nedsat af socialministeren.

For selvom Danmark tilsluttede sig FN’s handicapkonvention for over to år siden, findes der i dag ikke nogen dansk lovgivning mod forskelsbehandling af mennesker med handicap på andre områder end arbejdsmarkedet. Derimod findes der en bred lovgivning mod forskelsbehandling på grund af ”en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering” ved betjening på, ja – eksempelvis campingpladser. Samtidig findes der særskilte love om ligestilling mellem kønnene og etnisk ligebehandling.

Men mennesker med handicap kan kun vide sig sikre på arbejdsmarkedet, hvor et EU-direktiv har bestemt den danske lovgivning, forklarer lederen af afdelingen for ligebehandling og monitorering ved Institut for Menneskerettigheder, Susanne Nour.