”De slår mig ihjel, hvis jeg kommer tilbage til Afghanistan,” siger Gholam Habib Karimi. –
- Søren Staal.
Jon Bøge Gehlert |
10. oktober 2011
Danmark har de seneste fem år sendt kristne asylsøgere tilbage til uvisse skæbner i Afghanistan, Iran og Irak. Mørketal slører det reelle omfang, men Danmark gambler med desperate mennesker, lyder kritikken
Gholam Habib Karimi har brugt fire år på at flygte fra Afghanistan til Danmark.
LÆS OGSÅ: Kampen for at overleve med sin troHan er flygtet af frygt for sit liv, fordi hans familie og hans landsbysamfund fandt ud af, at han var tiltrukket af den kristne tro. Men 37-årige Gholam Habib Karimi bliver ikke i Danmark. Både Udlændingeservice og Flygtningenævnet har afgjort, at han skal sendes hjem.
”De slår mig ihjel, hvis jeg kommer tilbage til Afghanistan,” siger han til Kristeligt Dagblad.
Afghanske Habib er ikke et enkeltstående tilfælde. Kristeligt Dagblad kender til yderligere sager med det irakiske ægtepar Jalal og Nirah med tre børn, det iranske ægtepar Arvin og Anna med datteren Armita, og den iranske kvinde Parvin og hendes mand, hvis fællesnævner er, at de alle har søgt asyl som kristne, men alle har fået afslag for nylig. Kort fortalt fordi asylmyndighederne har vurderet, at de som kristne ikke vil være i fare ved at vende hjem.
Hvor mange kristne flygtninge, Danmark hvert år afviser, sløres af omfattende mørketal, fordi dansk lovgivning ikke tillader at registrere personer efter tro, men opgørelser fra Flygtningenævnet, asylmyndighedernes øverste instans, viser, at kristne ansøgere løbende er blevet afvist de seneste fem år inklusive i år.
Flygtningenævnet offentliggør et udpluk af sager på sin hjemmeside, og heraf fremgår det, at af 19 sager, hvor en iraner eller afghaner har søgt om asyl på baggrund af sin kristne tro, er 10 sager endt med afvisning og hjemsendelse.
”Hjemmesiden viser ikke samtlige nævnets afgørelser, men eksemplerne er dækkende for nævnets praksis i de givne lande. Hvis nævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er kristen, er det afgørende, om ansøgeren af den grund risikerer overgreb i hjemlandet,” forklarer Stig Torp Henriksen, sekretariatschef i Flygtningenævnet.
Hjemsendelserne sker på trods af, at Iran og Afghanistan bærer præg af stor usikkerhed for kristne indbyggere. Dansk Flygtningehjælps profiler over landene fortæller om mord, vold, overgreb fra myndigheder og familie og en forværring af situationen i 2010.
I 2008 blev forholdene for også kristne i Irak forværret så meget, at Dansk Flygtningehjælp gik ind i en række sager, hvor myndighederne afviste irakiske asylsøgere.
Flere af disse sager er endnu ikke afgjort, men indsatsen medvirkede til, at kristne irakere fra 2007 til 2010 fik asyl i 86 ud af 96 sager.
”Kristne er en særligt sårbar gruppe, som ikke får beskyttelse fra magthaverne. De bliver truet på livet, og der er flere eksempler på kristne, der bliver slået ihjel. Asylsøgerne flygter på grund af trusler, som de tager meget alvorligt,” siger Eva Singer, asylchef i Flygtningehjælpen.
Kirkernes Integrations Tjeneste får mindst en gang om måneden henvendelser fra frikirker eller katolske sognekirker, som er i kontakt med en afvist kristen asylsøger.
”De her mennesker skal hjem til et land, hvor pårørende og familie udmærket ved, at de er kristne, og hvor det derfor er næsten sikkert, at de vil udsættes for forfølgelse. De afviste asylsøgere er desperate mennesker, hvis sidste udvej er at gå til pressen,” siger leder Hans Henrik Lund.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad