Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Et skuespillerbarn formet af teaterstøv til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et skuespillerbarn formet af teaterstøv

For madanmelder og instruktør Adam Price er det lige så svært at svare på, hvilken bog der har gjort størst indtryk, som det er at vælge en livret. –

- Scanpix.

Fakta

Adam Price

Født i 1967 og opvokset i København. Søn af skuespillerne Birgitte og John Price. Læste jura på...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

mad | skuespiller | Mit kulturliv | Borgen | Adam Price
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Som dreng løb madanmelder, tekstforfatter og instruktør Adam Price rundt mellem rekvisitter og forestillinger. Han er aktuel som hovedforfatter til DR’s dramaserie ”Borgen”

Hvad er din seneste store ­læseoplevelse?

”Det var, da jeg for nylig genlæste ”Better Than Sex” af Hunter S. Thompson om hans tid i amerikansk politik som kommentator og journalist. Den er fantastisk morsom og uhyggeligt velskrevet. Det er bekendelser af et menneske, der er blevet smittet af den politiske bacille, som han nu ikke kan leve uden.

Det er oplevelsesjournalistik på et meget højt plan med en bidende satire og et fantastisk levende sprog.”

LÆS OGSÅ: Vi skal ikke glemme den store, fine kultur.

Annonce
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

”Det er lige så svært at svare på som at sige, hvad der er min livret. En af de bøger, der gjorde meget stort indtryk, da jeg var ung og sprød, var den engelske barokdigter John Donnes digte.

Året mellem 9. klasse og 1. g var jeg en måned i Oxford på sprogkursus, hvor jeg blev præsenteret for John Donnes digtning. Jeg blev slået af begejstring.

Det var måske meget nørdet, at en 14-årig dreng sad og læste renæssancedigte, men det skyldtes ikke mindst de fantastiske lærere, som kunne begejstre deres elever. Der er en utrolig styrke i Donnes sprog, og følelserne i digtene er så velkendte og evigtgyldige, selvom de er skrevet for 400 år siden.

Selvom det er gamle digte, så er vi af samme slægt, og i det store perspektiv er det kun et sekund siden, at det var år 1600.”

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?

”Jeg vil gerne anbefale DR’s Koncerthus, hvor nogle af de helt store værker er på programmet i oktober og november. Hvis jeg overhovedet kan snige mig til at få en billet, vil jeg meget gerne høre dem.”

Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?

”Jeg er barn af to skuespillere, så fra jeg var helt lille, har jeg set mine forældre lave teater og optræde. Det at se dem spille skuespil halvdelen af min tid har påvirket mig meget, og det har givet mig nogle meget store oplevelser som helt lille.

At have haft den tid og at have været inde på det gamle Kongelige Teater var en kæmpe oplevelse. Det var noget helt andet, end det er i dag.

Dengang stod der rekvisitter alle vegne, det emmede af det gamle teaterstøv, og der var mange forestillinger i kulissen. Det var et paradis for et barn at løbe rundt i.”

Hvad betyder kultur for dig?

”Jeg ser kulturbegrebet som noget meget bredt og altså ikke blot traditionel finkultur. Kultur er i princippet alt, hvad der bidrager til ”sangen om os selv”.

Ikke blot de traditionelle kunstarter, men også anden kvasi-kunstnerisk udfoldelse som for eksempel topgastronomi. Kultur er en stor del af både mit private og mit professionelle liv, og jeg kunne ikke leve uden. Jeg ville være både åndløs og arbejdsløs.”

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

”Jeg ville ønske, at den danske madkultur ville blive mere prioriteret – ikke mindst af den nye regering. Jeg synes, det er et uhyre væsentligt område, for vi taler så meget i de her år om fedmeepidemier, og at vi spiser for dårligt.

Et væsentligt sted at sætte ind er skemaet i skolen. Hjemkundskab er et fint gammelt fag, men budgetterne har ikke altid været store nok til at lære børnene noget reelt om madkultur. Nogle gange lærer man mere at vride en karklud og stege sørgelige frikadeller.

Hvis ungerne derimod lærte, hvad god mad er, så er jeg sikker på, at vi ville komme til at spise bedre, fordi vi fandt ud af, hvad der var skidt og kanel.”

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

”Jeg går som sagt ind for en bred fortolkning af kulturlivet, og jeg har selv en bred kulturel interesse. Men der er naturligvis noget, jeg følger mindre med i end andet. Jeg kommer fra et hjem, hvor der ikke fandtes en eneste rytmisk plade.

Jeg er opvokset med klassisk musik og opera, og det har sat sit præg i form af mit manglende kendskab til visse genrer inden for rytmisk musik. Det er også lidt tid siden, at jeg har været til en death metal-koncert”.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​