Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen S-minister ønsker ny seniorpolitik til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S-minister ønsker ny seniorpolitik

Mette Frederiksen (tv) vil have ældre til at kunne blive på arbejdspladserne under mere lempelige vilkår.

- Keld Navntoft /Scanpix

Fakta

Den treårige efterlønsordning

* Der bliver indført en treårig efterlønsordning med højere efterlønssats, og hvor efterlønnen i...
Læs mere
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Den nye beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil bakke den højere efterlønsalder op med en aktiv politik, der gør det muligt for de ældre at holde fast i deres job

Ældre medarbejdere skal fremover kunne blive på arbejdspladsen under lempeligere vilkår, end da de var yngre. Det siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Hun er parat til at sætte fokus på seniorerne på arbejdsmarkedet med henblik på at udvikle en ny seniorpolitik. Men det vil kræve nytænkning, mener eksperter på området.

LÆS OGSÅ: Viden og erfaring er guld

”Det er vigtigt, at der mellem politikerne breder sig en opfattelse af, at det vil være en fordel ikke bare for virksomheder og medarbejdere, men for os alle sammen. Mange ældre har en unik erfaring og faglig viden at bidrage med,” siger Mette Frederiksen.

Hun peger på, at behovet for at få en egentlig seniorpolitik i Danmark hænger afgørende sammen med tilbagetræningsreformen, der efter regeringsskiftet vil blive gennemført af et flertal i Folketinget. Den indebærer blandt andet, at efterlønsordningen bliver forringet, og at pensionsalderen sættes op.

Annonce
Uden en politik, der kan fastholde ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet, kan reformen for mange seniorer få som konsekvens, at de ender på sygedagpenge, førtidspension eller kontanthjælp, siger beskæftigelsesministeren.

”Det virker ikke, som om det aspekt fyldte meget i forligskredsen bag tilbagetrækningsreformen, så det påhviler nu os som regering,” siger Mette Frederiksen med henvisning til det borgerlige og radikale flertal, der indgik aftalen før sommer.

”Men der er tid at løbe på, inden reformen træder i kraft. Det er mit håb og forventning, at alle aktører på området – Folketinget, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, kommuner og medarbejdere – inden da får lavet en ordentlig seniorpolitik,” siger Mette Frederiksen.

SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har også sat ældre og beskæftigelse på dags-ordenen til en konference i begyndelsen af december. For godt nok betyder tilbagetrækningsreformen, at de ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet, men hvordan skal det lade sig gøre, når arbejdsløsheden vokser?

En af måderne er ifølge Jørgen Søndergaard, der er direktør for SFI, at tænke i ansættelsesformer, der egner sig til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet.

”Den gængse holdning har været, at man kan fortsætte med at arbejde på fuld kraft, til man stopper. Det er en forkert måde at tænke på, men i Danmark er der ikke ret mange muligheder for andre stillingstyper, når man er i slutningen af sin karriere, ”siger Jørgen Søndergaard.

Han understreger, at han ikke taler om ”forkælelsesmodeller”, og at lønnen skal svare til det, man laver.

”Det er også en udfordring at få ændret normen om, at når man fylder 60 år, er man udslidt og skal væk fra arbejdsmarkedet. Men faktisk vil mange, der går på efterløn, gerne arbejde. Og der er også nogle, der bliver ved et stykke tid efter folkepensionsalderen,” siger Jørgen Søndergaard og tilføjer:

”Vi har en forventning om, at vi kommer til at arbejde flere år af vores liv, og derfor bør vi også lave et arbejdsmarked, der understøtter det.”

Hvor nedslidningen af medarbejdere tidligere var fysisk, handler det i dag mere om, hvorvidt de ældre medarbejdere trives psykisk.

”Det er dér, der skal sættes ind,” siger overlæge, dr.med. Bo Netterstrøm, arbejds- og miljømedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Han kalder det for et etisk problem, hvis ældre skubbes ud af arbejdsmarkedet, fordi de ikke længere kan klare den måde, som arbejdet er organiseret på.

LÆS OGSÅ: Seniorpolitik bedre end efterlønsreform

”Man kan sige, at sådan har det altid været, men rummeligheden i samfundet har været større.”
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Seniorer "ryger" først...

Niels, publiceret d.11/10 20:08 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: S-minister ønsker ny seniorpolitik
Når der skal laves nogle ændringer i en virksomhed, fyrer de fleste nok seniorerne først. Når der skal gives efteruddannelse til medarbejderne, får seniorerne nok ikke det første bud, da de nok er på vej ud. Jeg tror ikke lovgivning kan hjælpe seniorerne.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​