Fast greb om religiøse mindretal

Kristne grupper, som udgør mindretallet af de 17 millioner indbyggere i Kasakh-stan, vil derfor kunne mærke, hvis loven bliver vedtaget. Størstedelen af befolkningen er muslimsk.

Myndighederne ser loven som en naturlig udvidelse af kampen mod de ekstreme islamister, hvis voldelige handlinger de gerne vil forhindre. Modstandere af lovforslaget ser det derimod som en trussel mod religionsfrihed.

Bestemmelserne bekymrer Susan Corle fra den amerikanskbaserede lobbygruppe Freedom House.

”Det kan forhindre borgerne i frit at udtrykke deres tro,” siger hun til The Telegraph.

Helt konkret vil det på lokalt plan gå ud over grupper, der har færre end 50 medlemmer. På regionalt niveau vil en gruppe skulle have mere end 500 medlemmer, og på nationalt niveau vil det kræve mere end 5000 medlemmer.

Lovforslaget lægger også op til at begrænse, hvor folk kan bede, og der vil opstå forbud mod bederum i lokale bygninger.

For at lovforslaget munder ud i en reel lov, vil det kræve en underskrift fra præsident Nursultan Nazarbayev, hvilket bliver set som en formalitet.

Lignende love er tidligere blevet afvist af forfatningsdomstole i Kasakhstan som forfatningsstridige og er også blevet stærkt kritiseret af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

LÆS OGSÅ: Putins drømme om regional union er en papirtiger

Zhanna Onlasheva fra Agenturet for Religiøse Anliggender, som har udarbejdet lovene, siger til menneskerettighedsorganisationen Forum 18:

”Vi har fortalt OSCE, at vi ikke er enige i deres synspunkt. Vi holder fast ved vores position.”

kirke@k.dk