Ulla Poulsen |
11. oktober 2011
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) vil bruge flere penge på at styrke de fattiges evne til at kræve deres ret samtidig med, at deres regeringer får flere penge i form af budgetstøtte. Sympatiske idéer, især hvis de bliver brugt med måde, mener eksperter
Danmark skal holde op med at bilde sig ind, at vi kan forandre udviklingen i u-landene med vores blanding af gode råd og krav til gengæld for de penge, vi giver.
Det mener den nye radikale udviklingsminister, Christian Friis Bach. Han peger på, at det kun er landenes egne befolkninger, der kan presse udviklingen i den rigtige retning.
LÆS OGSÅ: Nødhjælp: Ministers plan er ikke vejen fremDerfor er det nødvendigt, at en større del af udviklingsbistanden bliver brugt til projekter, der støtter de fattige indbyggeres evne og vilje til at slå i bordet over for deres regeringer, så der bliver taget hensyn til deres behov i landets udviklingspolitik.
”Vi skal styrke befolkningernes mulighed for at råbe op. Det skal være en kombination af en regering, der lytter efter, og en befolkning, der råber op. Det er sådan noget, der skaber fremskridt og udvikling. Man får ganske enkelt ikke udvikling uden ballade og demonstrationer,” sagde Christian Friis Bach i går i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten.
Samtidig ønsker han, at en større del af bistanden går direkte og uspecificeret til u-landenes regeringer i form af budgetstøtte, så regeringerne selv kan bestemme, hvad de vil bruge pengene på. Ideelt set i samråd med en engageret befolkning, der har de nødvendige demokratiske muligheder for at holde regeringen i ørerne.
Direktør ved Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, Stig Jensen, kalder Christian Friis Bachs idéer for ”sympatiske” og ”svære at være uenige i”, men han peger også på, at tanken om mere budgetstøtte rummer en række problemer.
Generelt er donorlandene de senere år blevet mere og mere skeptiske over for at give budgetstøtte, fordi de ikke føler, at de får nok for pengene.
”Tilgangen er positiv, men den skaber ikke nødvendigvis en bedre bistand. Det er meget vanskeligt at måle, om pengene virker,” siger han.
Ifølge Stig Jensen er chancen for, at budgetstøtte virker, bedst i de lande, hvor der rent faktisk er en befolkning, der kan holde regeringen ansvarlig for de penge, den bruger. Derfor ser han også forslaget om øget støtte til rettighedsarbejdet som den mest lovende del af den nye udviklingsministers udspil.
”Det mest interessante er, hvordan vi skubber til processen, så regeringerne får et stærkt folkeligt mandat,” siger han.
Som tidligere international chef i Folkekirkens Nødhjælp henter Christian Friis Bach utvivlsomt inspiration til sine visioner fra nogle af sine erfaringer dér, og generalsekretær Henrik Stubkjær bakker da også helt op om forslaget om at styrke det enkelte menneskes rettigheder. Han minder dog om, at rettighedsarbejde ikke kan stå alene, men bør gå hånd i hånd med indsatsen for at skaffe mere mad og flere jobs. Hvis mennesker er sultne og arbejdsløse, har de ikke overskud til at interesse sig for deres politiske rettigheder.
”Det optimale er for eksempel landbrugsprojekter, der både giver lokalbefolkningen mere mad at spise, samtidig med at de skaber et netværk og en viden, der gør bønderne i stand til at stille krav til deres lokale myndigheder og politikere,” siger Henrik Stubkjær.
Som Stig Jensen er han skeptisk over for øget budgetstøtte. Blandt andet fordi noget af den nyeste forskning viser, at de lokale regeringer kommer til at føle et større ansvar over for de lande, der giver dem budgetstøtten, frem for over for de fattige indbyggere i deres egne lande.
”Det viser sig, at u-landenes befolkninger får mindre politisk indflydelse i stedet for mere, og det er jo ikke det, der er tanken,” siger Henrik Stubkjær.
Både han og Stig Jensen hæfter sig ved, at den nye minister tilsyneladende lægger op til at behandle de enkelte u-lande mere individuelt. Frem for at rulle den samme brede røde udviklingspolitiske løber ud over alle lande skal der tages stilling til – fra land til land – hvilken type udviklingsbistand, der vil gavne mest.
”Hans udspil afspejler et opgør med vi alene vide, hvad der er bedst for Afrika-tankegangen. Det, Christian Friis Bach siger, ligger mere i tråd med de nyeste erfaringer for, hvordan vi gør bistanden mere effektiv,” siger Stig Jensen.
upoulsen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad