Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Norsk teologi fejrer 200 år med multireligiøst fokus til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Norsk teologi fejrer 200 år med multireligiøst fokus

Emneord for denne artikel

multireligiøs | Peter Lodberg | Kirkeanalyse | norsk teologi
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Det teologiske fakultet i Norge åbner udstilling om dannelse midt i Oslos ødelagte centrum

Det teologiske fakultet i Oslo kunne for nylig fejre sit 200-års jubilæum i skyggen af tragedien på Utøya. Det skete i Regeringskvartalet, som er navnet på en række regeringsbygninger midt i Oslo, med åbningen af udstillingen Dannelse og modernitet, der fortæller teologiens historie i Norge, siden det første universitet blev grundlagt i 1811 i Christiania under den dansk-norske kong Frederik VI.

Dekanen for det teologiske fakultet ved universitetet i Oslo, Trygve Wyller, lagde i sin åbningstale vægt på, at udstillingen er henlagt til Videnskabsministeriets bygning midt i Regeringskvartalet, der blev ødelagt ved bombesprængningen i Oslo centrum den 22. juli.

”Med denne udstilling på dette sted ønsker vi at tage Regeringskvartalet tilbage som et sted, der er for alle nordmænd,” sagde han.

Igennem vinduerne kunne deltagerne se de mange ødelagte bygninger, som venter på at blive istandsat.

Annonce
Nordmændene bearbejder fortsat hændelserne i forbindelse med sommerens forfærdelige begivenhed, og de forsøger at forstå, hvordan det kunne gå så galt. Omdrejningspunktet for den igangværende eftertanke er opfattelsen af, at Norge står over for nogle helt nye og anderledes udfordringer, fordi det er blevet et multireligiøst og multikulturelt samfund med ikke mindst muslimsk indvandring fra Mellemøsten.

Universitetet i Oslo og dets teologiske fakultet er gået meget aktivt ind i arbejdet med at gennemtænke religionens rolle i det norske samfund efter den 22. juli 2011. Et kodeord er her begrebet dannelse, der forstås som evnen til at lære af og samtale med den anden. Dannelse udtrykker samtidig den grundlæggende holdning til religion og religionsdialog i dag. Forskning og undervisning skal sætte den studerende i stand til at lære af og samtale med den anden.

Fakultetet har derfor i de seneste år oprettet nye uddannelser inden for området: religion i et pluralistisk samfund. Uddannelserne benyttes af det norske integrationsministerium som et tilbud til forskellige religiøse ledere i Norge, der har brug for at kende til norske samfunds- og religionsforhold. Formålet er at give de religiøse ledere indsigt i traditioner, institutioner og diskussioner, som man bør kende, når man har et lederansvar i et trossamfund i Norge i dag.

Senest har det teologiske fakultet ved Oslo Universitet taget de første skridt til at etablere en norsk imamuddannelse. Der er netop nu oprettet en uddannelse i islamisk teologi og filosofi, der skal give akademisk kompetence og indsigt i islamisk tænkning.

Nordmændene arbejder også i disse år intenst med, hvordan en teologisk profil kan føres videre i et samfund, hvor ikkekristne religioner og især islam spiller en meget større rolle end tidligere. På forsøgsbasis prøver man i Norge og Sverige at forny teologien ved at være i tæt dialog med ny forskning i religiøs dannelse og andre religioner. På det teologiske fakultet i Oslo betyder udviklingen, at knap halvdelen af de studerende ikke længere læser på det oprindelige teologistudium, men på uddannelser inden for området religiøs pluralisme og islam.

Universitetet i Oslo fik efter norsk selvstændighed i 1814 en nøglerolle i det omfattende arbejde med at udvikle Norge til at blive en levedygtig nation. Nu skulle de norske studenter ikke længere rejse til Danmark eller Tyskland for at uddanne sig, men kunne sætte deres præg på norsk kultur og kirke.

Tidligere skulle teologien bidrage til opbygningen af en selvstændig norsk nation. Det skete på det gamle samfunds præmisser, hvor der var identitet mellem konge, folk, nation, stat og kirke. I dag varetager universitetet og det teologiske fakultet i Oslo den samme nationsopbyggende rolle. Nu har situationen blot ændret sig, så der ikke længere er tale om et norsk enhedssamfund, men om et Norge, der skal finde sine ben i overgangen fra enhedssamfundet til et mangfoldigt samfund, hvor mennesker med forskellige religioner og ideologier skal trives side om side i det samme samfund. Derfor forskyder vægten sig fra uddannelse af præsten som embedsmand til udrustning af borgeren med tilstrækkelig religiøs viden og kompetence, så han kan være med til at bruge sin religiøse overbevisning til opbygningen af et åbent og tolerant norsk samfund.

Derfor er det naturligt, at udstillingen Dannelse og modernitet blev placeret i Regeringskvartalet mellem knuste ruder og ødelagte bygninger midt i den norske hovedstad.

Peter Lodberg er lektor, dr.theol. på Aarhus Universitet
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​