Det er blandt ønskerne fra den nye regering til en opdateret grundlov, skriver Berlingske.

I første omgang vil regeringen nedsætte en kommission, der skal komme med et bud på en moderniseret udgave af grundloven, som senest er blevet revideret i 1953.

De radikale er gået forrest med ønsket om en ændret grundlov. Partiets grundlovsordfører, Zenia Stampe, ønsker at luge ud i de utidssvarende formuleringer og skabe »en grundlov for folket«.

"Mit parti er et republikansk parti. Og for os er det helt naturligt at skrive store dele af kongehuset ud af grundloven. Men det vigtigste er, at vi nu tager en debat om det", siger Zenia Stampe til Berlingske.

De radikale vil også have Den Europæiske Menneskerettighedskonvention implementeret i grundloven.

Af grundloven fremgår det blandt andet, at den udøvende magt er hos kongen, at kongen skal forhandle på Danmarks vegne i mellemfolkelige anliggender, og at kongen kan fremlægge lovforslag for Folketinget. Men reelt er ansvaret overdraget til regeringen.

Også Socialdemokraterne og SF melder sig klar til at ændre flere af de mest centrale elementer i grundloven.

"Vi er i dag i en situation, hvor det, der står i grundloven, ikke er det, der reelt sker. Hvis man læser grundloven, skulle man ikke tro, at vi har demokrati i Danmark", siger politisk ordfører Magnus Heunicke (S) til Berlingske.

Regeringen ønsker et bredt flertal for en ny grundlov. Men Dansk Folkeparti afviser på forhånd enhver snak om en grundlovsændring.

Grundloven er "levedygtig, sprælsk og letlæselig", mener Søren Espersen (DF).

Heller ikke Venstre og de konservative mener, at grundloven er utidssvarende.

"Hvis Venstre bliver indbudt til forhandlinger, så kommer vi naturligvis, men vi har ikke noget behov for at ændre den nuværende grundlov, siger Venstres næstformand og grundlovsordfører", Kristian Jensen.