”Der er behov for en langt større bevidstliggørelse hos asylmyndighederne om, at kristendommen hos de her asylsøgere er meget mere kompleks end kontrolspørgsmål om tid og sted for gudstjenester. Myndighederne er ganske enkelt ikke klædt på til opgaven,” siger Niels Nymann Eriksen.

Hans Henrik Lund supplerer:

”Myndighederne er overhovedet ikke fagligt gearede til at vurdere, om ansøgerne er kristne eller ej. Udlændingeservice stiller spørgsmål til den treenige gud, som mange kristne danskere ikke engang vil kunne svare på. Det vigtige er, om asylsøgerne reelt er en aktiv del af et kristent fællesskab, og de her folk søger jo ikke bare asyl for sjov.”

Hos Flygtningenævnet pointerer sekretariatschef Stig Torp Henriksen, at nævnet overordnet set vurderer, om asylsøgeren vil være i fare ved at vende hjem, fordi myndigheder eller andre grupper i landet har fået kendskab til vedkommendes nye tro.

”Nævnet forholder sig til det, ansøgeren har foretaget sig i hjemlandet: Afføder det en asylrelevant forfølgelse? Er ansøgerens oplysninger troværdige? Her spiller det en rolle, hvor meget ansøgeren kan dokumentere og herunder kan redegøre for kendskab til den kristne tro,” siger han.

Med S-R-SF-regeringen er der ændringer på vej på asylområdet. I regeringsgrundlaget lyder det, at Flygtningenævnet skal udvides med repræsentanter fra Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet for at styrke kompetencerne.

”Det må selvfølgelig ikke ske, at Udlændingeservice og Flygtningenævnet træffer afgørelser på et forkert grundlag, når det kommer til kristne asylsøgere, for mange kristne minoriteter forfølges. Nævnets nye sammensætning vil sikre en bedre sagsbehandling til asylsøgerne,” siger Jacob Bjerre-gaard, Socialdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører.