Thomas Godsk Larsen |
12. oktober 2011
Frivilligt arbejde hjælper ikke kun menneskerne omkring dig. Det hjælper i høj grad også dig selv, mener Thomas Godsk Larsen
FORRIGE FREDAG fejrede vi frivilligheden i Danmark med tiltaget ”Frivillig Fredag”, som daværende socialminister Benedikte Kiær satte i værk med åbningen af frivilligåret 2011.
LÆS OGSÅ:
Frivilligt arbejde skal være uden snærende båndDen fredag fik jeg også en mail fra Mohammad, den afghanske dreng, jeg gennem det seneste år har lært at kende gennem Røde Kors. Han har netop fået afslag på asyl efter et meget langt asylforløb, fordi myndighederne fandt hans flygtningemotiv utroværdigt og hans historie inkonsistent. Han kom til Danmark som uledsaget mindreårig tilbage i januar 2010.
I mailen tryglede Mohammad mig om hjælp. Han er i desperation stukket af fra asylcentret og lever nu på gaden uden penge på lommen. Han skriver ikke, hvor jeg kan finde ham, og han be-svarer ikke mine mail. Efter snart to år på flugt og traumatiske oplevelser fra Afghanistan i bagagen har han lært ikke at stole på nogen. Heller ikke på mig.
Så jeg er magtesløs. Jeg kan ikke redde ham uanset hvad. Og det skal jeg heller ikke, siger jeg til mig selv. Som frivillig forældrerepræsentant i Røde Kors er vi støtter for ”vores børn” igennem asylforløbet, og vi skal undervejs turde rumme den enorme elendighed og lidelse, som de bærer rundt på mere eller mindre alene.
Mange af dem, også Mohammed, har haft uhyggelige rejseforløb fra deres hjemland, gennem nabolande, via Tyrkiet til Grækenland og videre gennem Europa. De har sovet i parker, i mørke, kolde kældre, spist den mad, de kunne finde eller rapse, og lagt deres liv i hænderne på kyniske menneskesmuglere.
Tilbage til vores første nationale frivillighedsdag. Hvilket budskab skal tiltaget bære igennem, som er stærkt nok til, at frivilligheden fejres igen i 2012 – når frivillighedsåret 2011 er omme? For mig er det blevet klart. Til trods for, at frivilligt arbejde i disse år markedsføres som ”godt for dit cv”, er kernen, at det giver muligheden for at gøre en forskel for mennesker, der har sværere vilkår end en selv.
MAHATMA GANDHI sagde engang, at vi selv skal være den forandring, vi gerne vil se i verden, og selvom frivilligt arbejde betegner vidt forskellige aktiviteter, vil jeg vove den påstand, at ingen efterlades upåvirket af at gøre et stykke frivilligt arbejde. Og med denne påvirkning følger også en fordring om at turde mene noget og om at forsøge at være den forandring, vi gerne selv ser.
I FDF lagde man sig i 2010 ud med såvel store dele af sit bagland som den offentlige opinion, da man fra landsmødet frasagde sig 24-årsreglen og regeringens pointsystem. Landsmødet begrundede sin frasigelse med, at FDF i sine frivilligaktiviteter arbejder ud fra det menneskesyn, at alle mennesker har samme værd og skal vurderes ud fra, hvem vi er, og ikke ud fra økonomisk nytteværdi og intelligens. Og man ønskede, at det menneskesyn i højere grad end tilfældet blev den politiske diskurs til del.
Jeg synes, at det var flot og godt sagt.
For selvom nogle synes at mene, at kun politikere har lov at have politiske holdninger, og at organisationer skal lade deres værdigrundlag forblive fine formuleringer på hjemmesider, er stillingtagen, holdning og handling for mig at se en naturlig konsekvens af et frivilligarbejde, som er fostret af et positivt og inkluderende menneskesyn.
I KFUM og KFUK er holdninger til verden omkring os heller ikke fremmede, og vi har blandt andet formuleret politikker omkring vores syn på homoseksuelle og på Palæstina-konflikten.
Røde Kors’ slogan fra sidste indsamling, ”Din hjælp redder liv”, står stærkt, men i det frivillige arbejde er det også gjort med mindre end det. Hvad enten det er som frivillig i teenklubben, børneleder på lejr, lektiehjælper, vågekone eller som repræsentant for en asylansøger, så møder vi et medmenneske.
Vi går et stykke vej sammen, og det menneskes historie bundfælder sig i os – den bliver måske til en etisk fordring. Vi kan miste fodfæstet for en stund – men hvis vi tør mødet, har vi til gengæld chancen for at vinde venskaber, et nyt perspektiv på verden og – ikke mindst – os selv. Se, dét kan frivilligt arbejde!
Thomas Godsk Larsen er kommunikationskonsulent i KFUM og KFUK i Danmark
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad