Et komplekst kaos om kristne flygtninge

I august 2008 fik en iransk mand opholdstilladelse i Danmark.

Manden havde til Flygtningenævnet afgivet en detaljeret forklaring om, hvad han havde været igennem, og hans oplevelser fremstod selvoplevede. Han havde igennem sin familie i Iran modtaget trusler på grund af sin kristne tro, og derfor havde ukendte gerningsmænd også overfaldet hans bror.

Endelig var de iranske myndigheder troppet op ved mandens hjem i Iran for at anholde ham og broderen.

”På denne baggrund kunne nævnet ikke afvise, at ansøgeren efter myndighedernes opfattelse var konverteret til kristendommen. Nævnet kunne videre ikke afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerede forfølgelse,” lyder det i mandens sagsakter på Flygtningenævnets hjemmeside.

Den iranske mand fik opholdstilladelse.

”I sager om religiøse forhold vurderer nævnet, om asylsøgerens tro er kommet til myndighedernes eller andre gruppers kendskab. Hvis det er tilfældet, og hvis ansøgeren risikerer forfølgelse ved at vende tilbage, giver nævnet asyl,” siger Stig Torp Henriksen, sekretariatschef i Flygtningenævnet, og understreger, at han ikke kommenterer den konkrete sag.

Sagen med den iranske mand er blot en af mange, som Flygtningenævnet hvert år vurderer. Sager, som ifølge iagttagere fra flygtningemiljøet ofte vurderes på forkert grundlag.

For langtfra alle får ophold som den iranske mand eller som afghaneren Hayatullah Niyazi.

Sidstnævnte flygtede fra Afghanistan for ni år siden, da hans far blev myrdet af afghanske soldater i en konflikt om tvangsægteskaber. Niyazi flygtede til Storbritannien, hvor han begyndte at studere Bibelen og at gå i kirke. Men de britiske immigrationsmyndigheder udstedte ham en enkeltbillet tilbage til Afghanistan, hvor han kun opholdt sig i få dage, inden de lokale konfronterede ham med hans nyfundne kristne tro.