Der har hen over sommeren været mange holdninger fremme i forbindelse med Kristkirkens præsters nægtelse af vielse af fraskilte og homoseksuelles eventuelle vielse i folkekirken. Uanset hvilken holdning man har til de forskellige teologiske problemstillinger, er vi altså nødt til først at beslutte, hvem der bestemmer i kirken.

LÆS OGSÅ: Biskopper: Partnerskab er ægteskab

Der har altid været bredde i kirken lige siden Jesu tid. Der har altid været ting, man så forskelligt på. Kirken har også altid ændret sig, alt efter hvilken kultur den er i.

Men for at værne om kristendommens budskab blev skrifter udvalgt til at være den rette lære (Bibelen), og der er gennem tiderne lavet trosbekendelser for at præcisere denne lære, så kristendom ikke lige pludselig kan være hvad som helst.

Et politisk parti kan frit ændre sig, som verden ændrer sig. De er ikke bundet af nogen ”bibel” for rigtige eller forkerte holdninger. Det, der var socialdemokratisk politik for 30 år siden, kan frit være SF’s politik i dag og så videre.

På samme måde har der været fortalere for, at kirken skal ændre sig, som medlemmerne ændrer sig, så den er tidssvarende og møder folk, hvor de er. Kirken skal gå langt for at gå folk i møde, men den har bare ikke frie tøjler til det på samme måde som for eksempel et politisk parti!

Den danske folkekirke er luthersk. Vi har i den danske folkekirke valgt flere af de oldkirkelige bekendelsesskrifter og et par fra reformationen til at være grundlaget for vores lære. Luther gjorde op med de mange ting, som kirken havde indført uden om Bibelen. Den lutherske kirke er en tilbagevenden til Bibelen som rettesnor for kirkens lære.