Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hospitalslukning er en katastrofe for epilepsipatienter til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hospitalslukning er en katastrofe for epilepsipatienter

Mange epilepsipatienter får det svært, hvis hospitalet Filadelfia lukkes

- Colourbox

Emneord for denne artikel

patient | lukning | epilepsihospital | Dianalund
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

En lukning af epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund vil medføre stor forringelse af behandlingstilbuddene til en gruppe af patienter, der i forvejen er hårdt ramt, mener Anne Sabers

Epilepsi er en alvorlig kronisk sygdom, hvor man pludselig kan miste bevidstheden og falde om i krampe. I Danmark er der mere end 35.000 mennesker, der har epilepsi.

De fleste kan heldigvis behandles og er anfaldsfri og lever et liv på vilkår stort set som andre, men mindst 10.000 epilepsipatienter har svær og kompliceret epilepsi, der ikke umiddelbart kan komme under fuld kontrol.

LÆS OGSÅ: Epilepsihospital fyrer 100 ansatte

For disse mennesker er epilepsien en stor psykisk belastning, både for dem selv og for familien. Epilepsi, som ikke er under fuld kontrol, er også et stort samfundsmæssigt problem, som medfører sygemeldinger, indlæggelser på grund af ulykker og tidlig pensionering på grund af tabt erhvervsevne.

Annonce
På Epilepsihospitalet Filadelfia har patienter med svær epilepsi mulighed for at være indlagt til længerevarende observation og behandling i forbindelse med forsøg på at opnå bedre anfaldskontrol. Omstilling af medicinsk behandling tager ofte flere uger, hvor patienterne samtidig kan tilbydes skolegang, erhvervsvurdering og psykologisk behandling, hvilket er tilbud som det almindelige hospitalssystem sædvanligvis ikke har mulighed for eller ressourcer til.

Det unikke ved Epilepsihospitalet er endvidere opbygningen med specialafdelinger, der er indrettet med faciliteter til patienter med særlige behov. Nogle af de hårdest ramte epilepsipatienter er også fysisk og psykisk udviklingshæmmede og kan være adfærdsforstyrrede og urolige og dermed vanskelige at rumme på en almindelig hospitalsafdeling.

For unge mennesker med epilepsi er det helt afgørende for deres fremtid, at de selv lærer at forholde sig til og tage vare på deres sygdom på et så tidligt tidspunkt som muligt, så de på trods af deres epilepsi kan få tryghed og selvtillid til at kunne gennemføre uddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Alt for mange unge med epilepsi har oplevet mange nederlag i skole- og uddannelsessystemet, fordi der ikke har været sat ind over for deres særlige behov i rette tid. På Epilepsihospitalets ungdomsafdeling har de unge mulighed for at være indlagt i en periode, hvor de kan lære at tage hånd om deres epilepsi under psykologisk vejledning og dermed lære at leve et aktivt liv og finde en vej til arbejdsmarkedet.

Personalet på Epilepsihospitalet har gennem årtier oparbejdet en uvurderlig erfaring og et uvurderligt kendskab til disse patientgrupper og står til rådighed med rådgivning og støtte til patienter og pårørende i forløb både før og efter indlæggelse på Epilepsihospitalet. Der er ingen tvivl om, at disse kontakter er til stor støtte for patienter og familier i dagligdagen og er med til at afklare akutte problemstillinger.

Set ud fra et lægefagligt synspunkt er en lukning af specialafdelinger på Epilepsihospitalet Filadelfia et stort tab for patienter med epilepsi, ligesom lukningen vil medføre tab af vigtig viden, forsknings- og uddannelseskompetence.

Anne Sabers,

overlæge, dr.med. og formand for Dansk Epilepsiselskab,

Fuglebakkevej 66 B,

Frederiksberg
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​