Jytte Ibsen |
12. oktober 2011
Folkekirken behøver ikke at spare, så længe der er medlemmer nok, der er villige til at betal, skriver blogger Jytte Ibsen
Jeg har modtaget en opfordring om at skrive til kirkeministeren fra en kvinde, der har læst mit indlæg,
Hva’ ska’ vi med kirken?, i Sjællandske 1. oktober 2011. Kvinden er ordblind og skriver næsten anonymt, så naturligvis vil jeg tage opfordringen op.
I ”Hva’ ska’ vi med kirken?” var fokus rettet mod, at bidrag til Folkekirken kunne være en udgift folk måske kun finde på at stryge fra budgettet, i og med den ret begrænsede interesse størstedelen af medlemmerne tydeligvis har for jævnlig kirkegang, men mit indlæg var mest af alt et opråb til Folkekirken, der lige pludselig kan risikere at være helt væk, hvis alt for mange får øje på, hvor meget der kan spares, ved at kvitte noget man alligevel ikke bruger særlig meget.
LÆS OGSÅ:
Følg Jytte Ibsens blog på eftertanke.dkKvinden skriver – ganske glimrende for øvrigt: ”Jeg har slet ikke noget imod kirker og præster, men men der bliver brugt alt for mange penge på Folkekirkerne.”
Når der skal spares på alt andet – sygehuse, plejehjem, børnehaver og meget mere, så kunne kirkerne godt klare sig med en tredjedel af pengene, mener kvinden, der har denne gode pointe: ”Hvis præster skulle have løn efter hvor mange, der kommer i kirken, så ville de nok hellere have kontanthjælp at leve af.”
Og så er der, det der med præstekjoler, der udskiftes hvert 4. år. De koster 7.000 kroner og bruges kun 1 time om ugen, skriver kvinden, der også nævner præsteboliger og mødelokaler som noget der bruges alt for mange penge på, og så er det helt vildt som de køber ind af stole, borde og lamper til mange tusinde kroner.
Langt hen ad vejen har kvinden ret, men Folkekirken behøver jo ikke at spare, så længe der er medlemmer nok, der er villige til at betale. Det kan kirkeministeren ikke gøre noget ved, men det virker som om han lytter til, hvad medlemmerne har af ønsker om kirkelig betjening. Ministeren har selv været lige ved at melde sig ud af Folkekirken pga dens uvilje mod at vie homoseksuelle.
Det bliver der taget hånd om, og måske kan kirkeministeren se det formålstjenlige i at iværksætte en undersøgelse, der klarlægger hvorfor Folkekirken ikke spiller en større rolle i folks liv – helst før alt for mange har meldt sig ud og meget gerne før en skilsmisse mellem kirke og stat besluttes.