Efterårets diskrete charme

En skov i brand!

Synet af nedsunkne grene, der tynges af modne frugter, næsten be’r og tigger den forbipasserende om at blive plukket. Og dermed lettet for modenhedens byrde. Og i samme takt, man plukker enten blommerne eller frugterne af grenen, rejser den sig atter op i sin naturlige udstrækning, parat til atter at bære fornyet frugt til næste år. Til glæde og gavn for både mennesker og dyr.

LÆS OGSÅ: Henrik Bang-Møllers blog på eftertanke.dk

Som for salmedigterne er der for os andre mere almindeligt dødelige også masser af muligheder for at udlede livsvisdom og klogskab af den måde, hvorpå naturen lader gode gaver fremstå for os. Årstidernes vekslen mellem lys og mørke, kulde og varme, blæst og regn, solskin og sne – alt sammen påvirker det os. Både når vi rent fakstisk skænker det en tanke som f.eks. her i høsten, eller når vi i det daglige blot lader det passere uden nærmere eftertanke.

Vi er som mennesker indlejret i en verden, som på forhånd omslutter os med tryghed og ro, orden og struktur. F.eks. er det ikke vores egen ydelse, at vi holdes nede på jorden og får et perspektiv. Det ordner tyngdekraften. Og den er det ikke tilrådeligt at trodse, med mindre man har taget sine forholdsregler.

Den luft, vi indånder, er fyldt med ilt, som bl.a. træerne også skjult lader fremstå for os. Således, at vi ved hvert simpelt åndedrag indånder lutter godhed og opbyggelighed til lunger, blod og celler, så livsfunktionerne opretholdes. Og det er jo ikke sådan, at vi skal mindes om at trække vejret. Det klarer kroppen og hjernen ganske automatisk af sig selv.