Sidste forår blev den sidste kristne kirke ødelagt i Afghanistan. En smertefuld og dyr krig har ikke forbedret vilkårene for de religiøse mindretal.
- ERIK DE CASTRO/Scanpix Denmark
Ulla Poulsen |
13. oktober 2011
Sidste forår blev den sidste kristne kirke ødelagt i Afghanistan. En smertefuld og dyr krig har ikke forbedret vilkårene for de religiøse mindretal
Det skønnes, at der er mellem 500 og 8000 kristne i Afghanistan, men de har ikke en eneste kirke at samles i. Den, der var, blev revet ned sidste forår, da en domstol ikke stadfæstede menighedens lejekontrakt på jorden.
Nedrivningen symboliserer, hvor svært det er for Afghanistans kristne – bogstavelig talt – at opretholde et aktivt trossamfund. I lighed med landets øvrige små religiøse mindretal bliver de kristne – nu 10 år efter den amerikanske invasion af Afghanistan og fjernelsen af Taleban-styret – stadig diskrimineret og forfulgt. Titusinder af civile ofre, tusinder af døde soldater og udgifter for flere tusind milliarder kroner har ikke ført til væsentlig mere frihed.
LÆS OGSÅ: Kampen for at overleve med sin troDet fremgår af den seneste årlige rapport om religionsfrihed fra det amerikanske udenrigsministerium, der dækker perioden juli til december 2010.
Sari Kouvo er meddirektør i den uafhængige forskningsgruppe Afghanistan Analysts Network i Kabul. Hun peger på, at mulighederne for at udtrykke forskellige holdninger, uanset om det drejer sig om politik, kultur eller religion, bliver stadig ringere i Afghanistan.
”Religion er meget vigtig og et meget personligt anliggende for afghanerne. Tro har hjulpet mange afghanere med at overleve de mange tab, konflikten har påført dem. Men religion bliver i stigende grad brugt som et politisk våben fra alle sider. Det er uheldigt og ufrugtbart,” siger Sari Kouvo.
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International udsendte i sidste uge en analyse af situationen i Afghanistan 10 år efter invasionen. Dens titel ”Langsomme fremskridt og brudte løfter” opsummerer i al enkelhed organisationens konklusioner.
”Der er sket forbedringer. Det var meget værre før. Men der skal ske meget mere, og når det gælder religionsfrihed, er der bestemt stadig grund til stor bekymring,” siger Horia Mosadiq, Amnestys Afghanistan-forsker.
Både hun og Sari Kouvo peger på, at den nuværende afghanske regering bør måles med andre alen end det tidligere Taleban-styre. Den nuværende regering er internationalt anerkendt og har skrevet under på en lang række internationale konventioner, blandt andet om religionsfrihed. Derfor burde den også gøre mere for mindretallene.
Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, mener, at Danmark godt kan være udviklingen i Afghanistan bekendt.
”Der er heldigvis sket store fremskridt i Afghanistan på en række områder, blandt andet det humanitære, men det er klart, at der stadig er en række udfordringer, før afghanerne får alle deres frihedsrettigheder tilbage. Jeg håber, at den nye regering vil fortsætte det pres, Danmark hidtil har lagt på Afghanistans regering,” siger han.
Over 99 procent af den afghanske befolkning på 24-33 millioner mennesker er muslimer, 80 procent sunnimuslimer og 19 procent shiamuslimer. Under en procent tilhører en anden tro end islam.
upoulsen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad